Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af orm08
#216153
Efter indlægget http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... =2&t=33707 checkede jeg lige Trustpilot, og kan ganske rigtigt se at der er rigtigt mange der har problemer med Samsung, både kvalitet og service - jeg må have været heldig.

så næste gang jeg skal have nyt TV kigger jeg mig nok lidt mere omkring.

Har tidlige haft både Sony og Samsung uden problemer, og har oven i købet, har jeg også fået god service i Elgiganten hvis der har været problemer med det jeg har købt - jeg barevære smadder heldig

Problemet med kommentarene herinde er at de til tider er meget ensidige - Panasonic or nothing!

Når kommentarene er så ensidige, får det mig til at overhøre dem, hvilket måske er en fejl.

Og så er det jo lidt sjovt at se at Panasonic's service er lige så rådden som de andres :D
https://dk.trustpilot.com/review/www.panasonic.dk
Af PeterD
#216156
Nu handler det her jo mest om lyd og billede, da vi jo SER tv

Men tror det er sådan hos alle.

LG, Philips, Sony inklusive.

Forstår ikke rigtig denne "Anti-produkt tråd"..... 8)

ALLE skærme KAN have problemer...og så er der forbrugere der gør en ære i at finde fejl, set sig sur på et mærke og være negative..


Gå ind på Philips, B&O hvis en sådan findes på Trustpilot. Folk vil stadig være negative..

Det handler vel om hvordan det SAMLEDE produkt er. (Design, billede, lyd,) osv.

Det er elektronik. Det er (endnu) ikke perfekt.

Og de fleste " Kundeservicesteder" er rimelige elendige, Sony, Panasonic, LG, Samsung, Philips..Hvem har jeg glemt af de store?

Lange svartider på telefon, mails som skal sendes til udlandet hvor kundeservice ligger osv. osv.

Der er mange gode skærme som sikkert virker problemfrit og de behøves ikke være fra Philips, Panasonic eller Sony... ;)
Af jng
#216157
orm08 skrev: ...
Problemet med kommentarene herinde er at de til tider er meget ensidige - Panasonic or nothing!

Når kommentarene er så ensidige, får det mig til at overhøre dem, hvilket måske er en fejl.
...
Så sandt, så sandt. Jeg forstår ikke, at moderatorerne tillader, at specielt én person får lov til i praksis at spolere stort set alle indlæg om tv-apparater, der ikke stammer fra eller lovpriser Panasonic-apparater. Som tidligere nævnt er jeg svært tilfreds med mine trådløse Panasonic-telefoner, men det gør ikke tilsvarende produkter fra fx Philips til noget bras.

At sitet er nede på meget få nye indlæg pr. dag (indlæg fra Rasmus Larsen og Torben Rasmussen ikke medregnet) kan givetvis tilskrives denne person, der forlængst burde have været udelukket fra dette forum.
Af Henrik B.
#216158
jng skrev: At sitet er nede på meget få nye indlæg pr. dag (indlæg fra Rasmus Larsen og Torben Rasmussen ikke medregnet) kan givetvis tilskrives denne person, der forlængst burde have været udelukket fra dette forum.
Så fordi DU ikke er enig med en anden persons udtalelser/holdninger, så skal vedkommende udelukkes fra sitet?
Underlig hold IMO.

M.v.h.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#216163
Mit eget syn på deling af erfaringer om specifikke mærker er, at man skal have en ret stor gruppe i snak for at man kan konkludere noget. Det var også en af grundene til at vi lavede undersøgelsen om tv-producenter sidste år. Jeg har det lidt svært med Trustpilot og må sige, at jeg ikke sjældent bruger den. Måske er det en fejl, men hvis der er noget jeg har lært over årene så er det, at folk er meget mere tilbøjelige til at dele de dårlige oplevelser. Man kender det jo også selv.

Loyalitet er jo nok en ret god indikator for om folk er tilfredse med kvalitet og service. For mit eget vedkommende må jeg sige, at indenfor teknologisektoren, så er det Apple der har overrasket mig mest positivt på service-delen. Jeg har fået byttet produkter på stedet pga. relative små ting. En anden gang ombestemte jeg mig efter en uge med et produkt. Jeg ringede til dem og så stod der en mand ved døren næste dag og afhentede produktet. Jeg fik hele beløbet retur. Det er altså god service. I den anden ende af spektret har vi mange af de moderne "service-virksomheder", f.eks. teleselskaber, der gør det umuligt at opsige eller ændre ting i online-portalerne eller over email, men kræver at man ofte sidder 20-30 minutter i telefonkø fordi de har en idé om at deres "retention team" kan overbevise mig om at fortsætte. Det kan få mig helt op i det røde felt.
Brugeravatar
Af edinger
#216165
Henrik B. skrev:Så fordi DU ikke er enig med en anden persons udtalelser/holdninger, så skal vedkommende udelukkes fra sitet?
Underlig holdning IMO.

M.v.h.
Prøv nu lige at læse, hvad det er, han skriver. Han har jo desværre ret langt hen ad vejen. Du kan jo ved selvsyn konstatere, at mange gode kræfter har stukket piben ind, efterhånden som der er gået mere og mere 'Nationen!' i den.

Sammenlignet med for bare to år siden er niveauet (i forummet) faldet drastisk. Det kan man så enten begræde eller tage som et vidnesbyrd om en mere demokratisk udvikling.
Af sd2100
#216169
edinger skrev:
Henrik B. skrev:Så fordi DU ikke er enig med en anden persons udtalelser/holdninger, så skal vedkommende udelukkes fra sitet?
Underlig holdning IMO.

M.v.h.
Prøv nu lige at læse, hvad det er, han skriver. Han har jo desværre ret langt hen ad vejen. Du kan jo ved selvsyn konstatere, at mange gode kræfter har stukket piben ind, efterhånden som der er gået mere og mere 'Nationen!' i den.

Sammenlignet med for bare to år siden er niveauet (i forummet) faldet drastisk. Det kan man så enten begræde eller tage som et vidnesbyrd om en mere demokratisk udvikling.
Jeg ved ikke om debatniveauet er faldet, men det er blevet temmelig træls at overvære denne enorme AS640 anbefaling, med de efterhånden temmelig kendte links til diverse test.

Det hele ender desværre med, at man ganske enkelt ikke engang kigge i trådene, da "skaden" formentlig allerede er sket.

Og det samme gælder den meget negative indstilling over for produkter fra Sydkorea. Sydkoreanerne vil tjene penge, ligesom kineserne, japanerne samt amerikanerne. Hver på sin måde. Alternativer er der nok af på markedet, så hvis nogen ikke kan "levere", ryger de nok ud før eller siden, ligegyldigt hvor meget de markedsfører sig.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#216170
Jeg har tidligere læst en undersøgelse af folks vaner mht. vurdering af produkter og ydelser. Man vil ca. 10 gange oftere dele en dårlig oplevelse ift. en god, så det vil naturligvis skævvride enhver score. Med internettet er det blevet utroligt meget nemmere at få luftet sin frustration, så der skal filtreres en del når man læser sider som eks. Trustpilot. Firmaerne gør dog del for at få alle kunder til at bedømme - så man får vendt denne skævvridning - men personligt, så sletter jeg de fleste af disse "bedøm os" mails. Basalt set, så deler jeg kun de virkelig gode og virkelig dårlige oplevelser og lader alt det der blot var "lala" ligge.

Trustpilot flyder over med folk der uddeler 5 stjerner blot fordi de har modtaget deres produkt til tiden. Det skulle i min optik være det absolut mindste et firma kunne levere, så allerede dér har du en fejlfortolket karaktérskala og hvor meget kan det så reelt bruges til? Der er jo ikke luft til at uddele virkelig ros, hvis folk der bare modtager deres vare synes det er til UG+.

Hvis vi vender blikket lidt indad og ser på vores eget forum, så er vi klar over, at der er visse medlemmer, som bidrager mere end andre og at visse medlemmer kan have en tendens til et bias overfor givne mærker. Vi modererer i det omfang vi føler der er behov for det, men saglige argumenter har jeg altså lidt svært ved at gå ind og frabede :) "Alt med måde" må nok være det mantra vi gerne vil have man tager med fra denne debat, når det kommer til rådgivning her på siden.
Brugeravatar
Af Slettet_8122018
#216176
Nu er jeg en af dem som har haft mange dårlige oplevelser med produkter fra Samsung, sidst et tv 55" 8005 med tordenfluer, hvor jeg kørte en sag og vandt, jeg kan under ingen omstændigheder anbefale mærket Samsung grundet mine oplevelser, 2 HD stået af, 1 PC skærm, (kostede da 3.300) panel og strømforsyning stod af, TV skærm med tordenfluer, alle indenfor de første 2 år. - 4 Samsung produkter der alle var defekte, fejlrate 100% derfor aldrig mere Samsung, så jeg har grundlag for at fraråde dette mærke.

Og nu er det sådan, at når man køber et produkt er man tilfreds så længe der ikke opstår problemer med det, men når der opstår problemer finder man først virkelig ud af hvilken service forhandlere/fabrikant yder, derfor har jeg fortalt min historie for at advare andre hvor ringe produkt og service er, så må folk der læser det, bruge det eller lade være, men tænk hvis ingen fortalte om denne ringe service og de vilkår som forbrugere udsættes for, så kunne forhandlere/ fabrikant forsætte uden konsekvens.

Jeg har selv haft flere Panasonic produkter som aldrig har haft problemer, og jeg har da også 99% bestemt mig for at det nye tv skal være et topmodel i Panasonic, og jeg anbefaler det da også, men jeg har da været i tvivl, og jeg har og er stadig ude og kigge/forhøre på bla. Sonys nye 2015 som snart kommer og det er småting som gør at jeg i 1. omgang fravælger det, jeg skal ud og se både Panasonic og Sony skærme når de kommer på markedet.

Ang. med at udelukke folk som ikke har samme mening, eller skriver for meget, så kommer man til sidst til at diskutere i en meget lille gruppe som kan bekræftige, at Samsung er en godt mærke uden nogen form for problemer.

På recordere.dk var der oprettet en tråd om Samsung og tordenfluer, hvor jeg også skrev om min oplevelse, nogle begyndte så at skrive om biler og mere, så blev tråden desværre lukket, hvilket jeg anså for en fejl, man burde bede de folk om at holde sig til emnet, nu blev et aktuelt emne og debat lukket, det gør at jeg næsten ikke bruger siden mere.

Vi alle tager vel udgangspunkt i de oplevelser vi har med de produkter vi køber, både med forhandlere og fabrikanter, og en side som Trustpilot kan man godt bruge som en pejling om hvordan forhandlere og producenter behandler deres kunder, for det er oplevelsen om hvordan en klage bliver behandlet der gerne skulle være med til at afsløre hvilke steder man ønsker at lægge sine penge.

EL-Giganten som jeg havde købt mit tv hos og som INTET gjorde for at hjælp, håbede at jeg ville købe et nyt hos dem, de har lige pisset på mig som forbruger og så tror de at jeg kommer igen, de beviser jo, at de er total ligeglad med deres kunder, det sker desværre også hos eks. HIFI-klubben, man kan snart ikke købe nogen steder mere uden at komme i problemer med en servicesag.