Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af SuperZorro
#215005
Hej Flatpanels.

Jeg har for nyligt købt en Samsung HT-F9750 hjemmebio, og går og overvejer nyt TV. Men pludselig da jeg sad og så Plex på min nye Samsung kom Cinavia fejlbeskeden op. Jeg skiftede til at spille fra Plex via AppleTV, og der kom fejlen ikke igen, men lyden virkede heller ikke så god.

Jeg går og overvejer hvad jeg skal stille op med min nye afspiller, men det ændrer jo også mit forestående TV indkøb. Cinavia er jo ikke ligefrem noget de reklamerer med, og det blev sure på mig hos Samsungs kundeservice da jeg spurgte til det (fun fact, samsung ansatte i kundeservice har ikke adgang til email, og vil ikke kommentere på Cinavia's eksistens).

Så vidt jeg forstår det er det jo lovligt for mig at rippe mine DVD/Blue-rays, så jeg ikke skal junglere med skiver når jeg skal se en film? Er det lovligt for dem at forhindre mig i at se dem?

Jeg ved godt man kan tilføje reverb eller noget i den stil, men har ikke just lyst til at reencode min samling, og få dårligere lydkvallitet.

Håber nogen herinde har en løsning, for syntes de gør det snart umuligt at være lovlydig forbruger. Så vidt jeg forstår det har piraterne for længst fundet en måde at omgå det på.
Af MickDK
#215019
Samsung flytter sig nok ikke mht Cinavia, at tage backup af sine skiver er ulovligt i nogle lande og jeg tror ikke de har lyst til at risikere noget.

Rip med MakeMKV og brug en media-afspiller/center som kan afvikle VLC til at afspille .mkv filerne. Selv bruger jeg en lydløs PC som mediacenter og har ingen problemer mht hvad indhold jeg vil se.
Af SuperZorro
#215020
MickDK skrev:Rip med MakeMKV og afspil med VLC.
Men hvis fjernsynet har det indbygget (og i mit tilfælde også lydsystemet), vil jeg vel stadig få mutes lyden? Ellers skal MakeMKV tilføje effekter til lyden, som går ud over kvaliteten, kunne jeg ikke lige se om den gør som standard.

Derudover har jeg ikke lyst til at re-encode alt :(
Af Pulsedriver
#215056
Det er typisk kun afspillere/medieenheder med optiske drev, der har Cinavia beskyttelsen.

Så dit TV har det sandsynligvis ikke.

F.eks. har PS3'eren Cinavia, men WD TV Live har det ikke.