Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#213189
Jeg er ikke en ørn til det tekniske, så måske anvender jeg ikke en gang de rigtige begreber m.v., men jeg forsøger på bedste vis....

Mit nyanskaffede TV - Samsung UE65HU7505XXE har, synes jeg, en tendens til at lyse op især fra hjørnerne i mørke scener om aftenen (mørklagt rum), hvilket jeg ikke har været vandt til med mit tidl. TV (plasma), som er gået i stykker. (Ved godt at plasma ikke lider af nævnte)

Efter at have læst div. tråde bla. her på Forum, så synes det at være forventeligt med både en del backlight bleeding og clouding på især større LCD TV, dog ikke det af Flatpanels testede HU8505 (55").

Vedhæftede foto (helt sort billede med en hvid prik) er taget i et mørklagt rum og TV'et er indstillet, som anbefalet i ovennævnte test af HU8505 (film mode med bla. nedsat baggrundsbelysning). Eksponeringstid på 1 sekund, ISO 200, f/3.2 og efterfølgende reduceret i størrelse for at fylde under de tilladte 1 MB.

Umiddelbart ser det voldsomt ud, men jeg mangler både erfaring og viden om hvorvidt det er et acceptabelt niveau?

Er det f.eks. så slemt at jeg kan få Samsung til at "bytte panelet" og hvis ja, kan jeg forvente at få noget bedre?

Jeg kender godt købelovens bestemmelser og ved også godt, at mange af Jer vil sige OLED i stedet, men det jeg primært er interesseret i er, om hvorvidt ovennævnte er acceptabelt, og om jeg kan forvente at få et bedre TV ved at få et "andet panel" eller en ombytter (til samme model og størrelse).

P.f.t.
Vedhæftede filer
Samsung65.jpg
Samsung65.jpg (879.94 KiB) Vist 3905 gange
Af GMP
#213242
Tak for svar.

Og jeg erkender, at det må være svært at give mere uddybende svar ud fra et enkelt foto. Jeg har forsøgt at tage et foto i mørklagt rum fra Eurosport, og her er det umiddelbart ikke så slemt, men jeg synes alligevel, at hjørnerne lyser op, ligesom den blå bjælke i bunden (som faktisk burde være ensfarvet blå i hele bredden) er noget udvisket i farverne i kanterne.

Nogen der har et bud på om, at det er normalt for omhandlende TV (Samsung UE65HU7505XXE), måske også et bud fra nogle, som har et TV magen til?
Vedhæftede filer
Samsung UE65HU7505XX backlight-bleeding ved alm tv kiggeri 2 (1900x1208).jpg
Samsung UE65HU7505XX backlight-bleeding ved alm tv kiggeri 2 (1900x1208).jpg (825.68 KiB) Vist 3719 gange
#213251
Hej. Har selv haft samme model og den blev pillet ned dagen efter den var sat op og røg retur. Min havde et CMO panel og ikke et Samsung og tror også at dit ikke er med et Samsung panel, når et er står så skidt til som med dit. Du kan tjekke det ved at gå ind i service menuen, ved at trykke info, menu, mute og tænd og hvis det er et Samsung produceret panel, skal der stå 65AUUBEH. 65D = CMO som sad i mit. 65L = AOU og 65H = Sharp. Men husk at skrive dine indstillinger ned da de bliver nulstillet, når du går ind i service menuen. Du må meget gerne lige give en melding om hvad panel der sidder i dit.
Af GMP
#213254
Tak for svar fra alle - det er rart med noget input fra "eksperter", når det nu halter lidt hos en selv.

Til "Lillenskjold":
Jeg har godt læst dine kommentarer ad den fine tråd: "Samsung ue65HU7505 defekt panel ?"

Så jeg har allerede været inde i servicemenuen og konstateret, at mit TV jf. ovennævnte også har et CMO panel (65D1UUBEH - står der i servicemenuen).

Jeg har også været i kontakt med Samsung og kunne heller ikke få uddybet nærmere ang. panel oprindelse, idet medarbejderen svarede, at "de ikke blev oplært heri". Til gengæld mener Samsung efter at have læst min reklamation og set ovennævnte fotos, at det ikke er dækket af garantien. Alle LCD paneler lider heraf påstår Samsung, og ved alm. TV kiggeri vil jeg ikke blive mærkbart generet heraf, siger Samsung. Hmmm..... jeg lægger mærke til det, men det gør fruen ikke.

Fik du nogensinde svar fra Samsung ang. de forskellige paneler?
#213255
Nej de har ikke ringet tilbage, det er sgu for dårligt. Hvis du stadigvæk har returret på det, så aflever det tilbage, det kan ikke passe at man skal spises af med SKOD PANELER når man regner med at man køber en top model fra SAMSUNG med et af deres egne paneler !:( man bliver jo ikke oplyst om at det er et billigere/dårligere panel end det man stod og kiggede på i butikken :( og det vil jo være et irritations moment hver gang man tænder for det.
Af GMP
#213256
Ja, det er ikke ok.
Håber du er vedholdende og insisterer på et svar, og at du vil dele svaret her med os andre.

Lidt skræmmende at tænke den tanke, at Samsung leverer et TV til test hos Flatpanels med et panel i bedre kvalitet for at opnå gode anmeldelser for derefter at sælge TV med et dårligere/billigere panel til kunderne.
Det kunne være rart om Flatpanels ville kommentere, om det kunne tænkes af være tilfældet og i givet fald følge op herpå.

Umiddelbart heller jeg også til at levere TV'et retur, men mit gamle TV er som sagt gået i stykker, og der synes ikke umiddelbart at være et bedre alternativ i 65" 4K i samme prisklasse?

Og bytte det til et andet UE65HU7505XXE, som givetvis også har et CMO panel, giver jo nok samme resultat.

Har set på LG65UB950V, men det får ikke så gode anmeldelser som Samsung UE65HU7505XXE og kritiseres bla. for dårligt sort niveau, så det er nok ikke løsningen.
#213259
Jeg tror at lige meget hvor vedholdende jeg er vil Samsung support aldrig indrømme at de bruger SKOD paneler i deres skærme, selvom en så stor koncern som Elgiganten ikke engang kan garantere at der sidder et Samsung panel i de produkter som de sælger fra dem. Går selv og overvejer andre mærker og venter spændt på hvad Panasonic og LG kommer med her i foråret, det ser spændende ud, som man kan læse her på Flatpanels. Og ja det kunne være sjovt hvis Flatpanels gad at lave noget reserach på området og teste en model med CMO,AUO eller Sharp panel så de også fik øjnene op for Samsungs svindel. Og hvis jeg var dig ville jeg under alle omstændigheder, om ikke returnere så bytte skærmen, for det kan da kun blive bedre end det du har nu.