Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#212963
Hej

Jeg har tilsluttet en forstærker, og derigennem nogle højtalere, til mit tv. Jeg vil så gerne have min forstærker til at tænde sammen med mit tv, så det altid er de tilsluttede højtalere der afspiller lyden - men jeg kan ikke få det til at virke.

Jeg har tilsluttet forstærkeren med et HDMI kabel i ARC-porten på tv'et, og monitor out stikket på forstærkeren. Jeg kan godt bruge tv'ets fjernbetjening til at skrue op og ned for volumen og forstærkeren slukker også sammen med tv'et. Så der er forbindelse mellem det hele.

Mit tv er et samsung ue55h7005 og min forstærker er en Harman Kardon AVR 158.

Kan det passe at tv'et kun kan slukke for min forstærker, og ikke tænde det?

Vil det hjælpe noget hvis jeg køber et IR-forlænger kabel og tilslutter tv'et, for så at programmere tv'ets fjernbetjening?

Håber nogen kan hjælpe.


Med venlig hilsen
Thomas
#212981
Det burde virke begge veje, har du styr på opsætning af CEC på tv of forstærker? Normalt er der indstilling til både tænd og sluk.
#213007
Jeg mener at have styr på opsætningen af CEC.

På forstærkeren har jeg under system setup sat HDMI Link og HDMI ARC på on. Under input setup viser den at audio in er ARC.

På tv'et har jeg slået Anynet+ til, og jeg har slået automatisk slukning til.

Efter hvad jeg kan se, og læse mig frem til i manualerne, så er det de eneste indstillinger der har med CEC at gøre. Det hele virker også som det skal - på nær at jeg kan få forstærkeren til at tænde sammen med tv'et.


På fjernsynet kan jeg kun vælge at slå Automatisk slukning til, og ikke noget med at tænde automatisk. Kan de virkelig passe at mit tv ikke kan finde ud af at tænde forstærkeren?
#213009
Nu kender jeg ikke menu valg for dit tv, men kan jo være, at der gælder det samme for dit som med mit Sony.
Hvis min receiver skal tænde sammen med mit tv, skal der vælges eksterne højttalere i lydopsætningen. Det kan jo være, at der kan vælges noget hos dig, i samme stil som beskrevet.
#213095
På mit tv kan jeg under lyd->højtalerindstillinger->Tv-lydoutput vælge hvilke højtalere tv'et bruger til lydoutput. Her vælger jeg Modtager som er indstillingen for en tilsluttet modtager eller hjjemmebiograf. Det er også denne indstilling tv'et automatisk hopper over på når jeg tænder min forstærker mens tv'et er tændt. Så mener det skulle stå rigtigt.

Jeg har pløjet manualen for både tv'et og forstærkeren igennem, men uden at finde en løsning. Jeg har også forsøgt at søge internettet tyndt - men også uden held.

Syntes bare det er lidt underligt at jeg kan justere lydniveauet og at forstærkeren slukker når fjernsynet slukker, men at jeg ikke kan få forstærkeren til at tænde sammen med tv'et. Kan det virkelig passe at et så nyt fjernsyn ikke kan det?



Og forresten, mange tak for indlæggende fra jer begge.
#213166
Vil det hjælpe noget hvis jeg købte et IR-forlænger kabel og tilsluttede TV'et, for så at programere tvets fjernbetjening til at kunne styre forstækeren? Kan det lade sig gøre eller er det bare penge ud af vinduet?

Er der nogen der har erfaring med dette?
Af dk9000
#213173
Fuglsang100 skrev:Vil det hjælpe noget hvis jeg købte et IR-forlænger kabel og tilsluttede TV'et, for så at programere tvets fjernbetjening til at kunne styre forstækeren? Kan det lade sig gøre eller er det bare penge ud af vinduet?

Er der nogen der har erfaring med dette?

Køb en harmony remote :)

så er du ud over det. Men jeg vil netop tro at din forstærker, ikke understøtter ALWAYS ON. dvs at den først er tændt når den er tændt :)


Du kan evt. teste med DLNA.

Hvis din forstærker er på net og understøtter DLNA streaming, kan du med fordel prøve at afspille musik via windows mediaplayer.

Først slukker du for din forstærker.

Tænd pc og kobbel den på samme netværk.

Åben Netværkssteder, se om din forstærker dukker op i slukket tilstand. Den skal bare hedde AVR 156 som den hedder.

Hvis du nu kan se din forstærker, kan du teste og se om den kan tænde den via netværk ved at sende en musikfil til den.

enten finder du en vilkårlig musikfil og højre clicker, vælger spil til:
og vælger herefter din forstærker.

Der går lige 20 sek. hvis din forstærker tænder... FEDT det virker og du er ude om ALWAYS ON tilstanden og har udelukket problemet.

The downside af det her er så at hvis det virker, ville jeg personligt selv se mig slået, gå ud og hente en ny harmony :D
Af jng
#213175
Fuglsang100 skrev:...

Syntes bare det er lidt underligt at jeg kan justere lydniveauet og at forstærkeren slukker når fjernsynet slukker, men at jeg ikke kan få forstærkeren til at tænde sammen med tv'et. Kan det virkelig passe at et så nyt fjernsyn ikke kan det?

...
Tv-apparatet (eller rettere et tilsvarende) kan tænde, slukke og justere lydstyrken på min nu 4 år gamle Denon-forstærker i den billigere ende.