Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#21166
Endnu en af de mange indkøbs-emner.
Har kigget en smule på en ny lcd skærm i umindelige tider efterhånden, da jeg stadig sidder med min (gode) gamle Samsung 957p, som desværre ser ud til at dø ganske langsomt (store revner i den ene side af plastikken, forringelse af farverne og lignende). Men LCD-udvalget udgør jo en mindre jungle for førstegangskøbere, så håber jeg kan få noget vejledning.
Købet vil nok være et sted mellem nu og inden årets afslutning, så det haster egentligt ikke, men den eneste grund til det ikke skulle være nu frem for senere, er problemet med at vælge det rigtige :)
Og jeg går ikke ud fra at der sker det store på markedet i en overskuelig fremtid som ville ændre valgmulighederne meget.


Har en række krav til en skærm:
Mindst 20", gerne 1600x1200, men udvalget af disse virker mildest talt ikke imponerende mere, så kan gå på kompromis med 1680x1050, hvis fordelene er store nok (=bedre billedkvalitet, reaktionstid eller lignende). 24" ser lækkert ud, men er lige en tand eller to over den prisklasse jeg gerne vil have :/

Hvis bredformat skal skærmen kunne gengive 1:1 standardopløsninger (jf. sorte bjælker i siderne), da det åbenbart virker til ikke alle grafikkort kan gøre dette. (ved ikke om de forslag jeg selv kommer med overholder dette, da det åbenbart er en af de mange ting producenterne har bestemt man bør holde hemmeligt for forbrugerne)

Skærmen er i høj grad til spil, men bestemt også til almen brug f.eks. film, Word/excel, internet etc., så det skal være en all-round skærm. Jeg tror ikke jeg har brug for de allerhurtige reaktionstider, spiller sjældent spil som CS og andet superhurtigt aktiongøjl :) Det er primært rollespil, strategispil og lignende skærmen skal kunne klare perfekt, hvilket selv "langsomme" ikke-TN skærme skulle klare fint?

Derfor vil jeg også gerne have en anden paneltype end TN, hellere bedre billedkvalitet/farver/synsvinkel end lidt hurtigere reaktionstider (indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig, det er trods alt stadig i høj grad også en spil-skærm, men det virker til de fleste nyere skærme er hurtige nok til mit behov).
Modsat har jeg heller ikke brug for en ekstrem farvegengivelse til grafikerbrug, alt i alt altså en allround skærm der ikke er decideret dårlig på nogen af områderne.

Diverse ergonomiske muligheder med indstilling af højde osv. burde være en selvfølge, men hvis man kender producenterne ret, er det nok ikke tilfældet altid.

Vil meget gerne under 3-3500 kr, men på den anden side er det ikke et par hundrede kr der skal afgøre valget mellem 2 skærme af mærkbart forskellig kvalitet.



Har efterhånden en lille liste af forskellige skærme jeg har overvejet, primært ud fra kommentarer her og andre steder.
Både vidt forskellige prisklasser og paneltyper.

Dell 2007FP
Dell 2007WFP
Samsung 215TW
HP W2207 (Ved ikke om coatingen er noget der ville irritere mig, skal jeg selvf. undersøge såfremt det er en skærm der er værd at kigge mere på)
HP LP2065
Acer AL2051Ws (lidt svært at gennemskue paneltypen, jeres søger skriver MPVA, men har set den angivet som TN nogen steder)
Andre?

Der er sikkert flere skærme der passer til kravene, som jeg ikke har opdaget (eller allerede har sorteret fra, måske uden grund), så andre skærme må gerne anbefales.


Nogen anbefalinger omkring hvilke skærme der kan opfylde mine krav, og ikke mindst hvilke der er bedst af de mange skærme der "på papiret" opfylder kravene? Selvf. også med hensyn til prisen, da de dyreste skærme jo ofte er bedre, men i nogen tilfælde kan de være bedre på områder jeg ikke har behov for det, og så ville det jo være spild af penge... på andre områder ville en dyere skærm derimod være pengene værd. Det er jo trods alt noget man skal glo på i lang tid.

På forhand tak.


P.S. Ved ikke om det er værd at nævne at jeg fra tid til anden har brugt en Fujitsu S17-1 de senere år til bla. spil, Word etc, hvor jeg ikke bemærkede problemer i spil. Det var dog også et TN panel, men en halvgammel model med rimeligt langsommr reaktionstider så vidt jeg kan se. Tilgengæld var jeg ret skuffet over skærmens farver, skarphed, synvsinkler (selvf. ikke så synligt på en lille skærm), mere lys for oven end for neden osv. Ting som jeg logisk nok gerne ville undgå.
Senest rettet af Shadout 05 jul 2007, 18:58, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21169
Generelt er de to Dell skærme du har kig på nogle gode kandidater, men pt. er ingen af dem på tilbud og i så fald kan de ikke rigtigt anbefales når man nu ved at de kan fås til mindre end 3000 kr. på en god dag. Du kan evt. ringe til Dell og høre om du kan få et godt tilbud på en af dem - i så fald vil jeg mene at det er disse du bør satse på.

Når du alligevel er oppe i 3900 kr. prisklassen, så kan du også se på NEC 20WGX2 som har et S-IPS panel og samtidigt er ret hurtig.

Hvis vi kigger på sub-3000 kr. klassen (og antager at Dell ikke kunne handles med) så vil jeg mene at Samsung 226BW eller HP W2207 er nogle gode bud. Personligt ville jeg nok prøve HPs model af for at se om man kunne leve med coatingen. Den har bedre ergonomi og en USB-hub som jeg selv ville sætte stor pris på. Farvemæssigt er disse modeller selvfølgelig ikke helt så gode som de to fra Dell, men jeg mener ikke det bør diskvalificere dem - især ikke til dit brug.
Af Shadout
#21200
Tak.

Er der nogen kvalitetsforskelle mellem Dell 2007FP og 2007WFP, udover størrelsen? (kan se det er S-PVA og S-ISP, så der må jo være forskelle :) Men hvilke så?)
Hvordan ligger 215TW i forhold til de andre?

Havde regnet med Dells skærme ville være dem der blev anbefalet (jo også de dyreste :D), men hvis vi ignorerer dem for en tid, og ser på de andre skærme, hvilke er så "bedst"? (inkl. 226BW som du nævner, havde ikke inkluderet den da jeg synes den har fået en del kritik?).
Hvad angår NEC skærmen så er den desværre for dyr(4400kr ifølge edbpriser), hvilket Dell skærmene også er, vil kun vælge dem hvis de kan fås billigere.

Ser ud til HP2007 er en af de eneste af skærmene der ikke bruger overdrive, noget som for mig virker positivt hvis man gerne vil undgå sideeffekterne heraf. Er der problemer med den slags på de andre skærme, specielt Dells? Sideeffekterne opleves måske også kun i de hurtigste spil?
Af AGN
#21219
Jeg har lige sendt min 931C retur, da jeg syndes at billedet så forfærdeligt ud. Mest pga. overdrive, men farverne var heller ikke gode.
Jeg skal nok går efter en all-round skærm ligesom Shadout.

Hvis man vil have en hurtig skærm 20"-22" uden overdrive til under 5000, hvad skal man gå efter?

Er der forskel på hvor meget overdrive der er, og derfor hvor tydeligt det er? Det er måske ikke nødvendigt helt at afskrive overdrive.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21223
NEC skærmen koster nu altså kun 3700 kr.:
http://www.edbpriser.dk/Products/Listpr ... ?ID=315131

Du kan læse om S-IPS og S-PVA i vores afsnit på forsiden der omhandler panelteknologier - det er trods alt denne information vi forsøger at formidle herinde, selvom vi kan se at de fleste der stiller spørgsmål herinde springer flot henover forsiden og direkte til forum.

215TW har fået en del hug her i forum også pga. sit inputlag.

Alle skærme på 2 ms bruger overdrive. Du kan ikke komme så langt ned i responstid uden. På TN paneler er dette ikke noget du bør være bange for, det er primært på VA-paneler det er synligt. 5 ms kan klares uden.

Som jeg allerede har skrevet så ville jeg vælge enten HP W2207 eller Samsung 226BW.
Af Shadout
#21232
HP w2007 er netop ikke 2 ms så vidt jeg ved, men 5 ms (modsat 226BW, som ellers skulle være samme panel (i en af udgaverne i hvert fald), blot med og uden overdrive?).
Du kan læse om S-IPS og S-PVA i vores afsnit på forsiden der omhandler panelteknologier - det er trods alt denne information vi forsøger at formidle herinde, selvom vi kan se at de fleste der stiller spørgsmål herinde springer flot henover forsiden og direkte til forum.
Ved det, har læst det meste, men en ting er de teoretiske forskelle mellem de to paneltyper, en anden er den reele forskel mellem netop de to skærme, variansen mellem to S-IPS'er og 2 S-PVA'er ser jo omtrent ud til at kunne være så stor som den mellem de to paneltyper i de værste tilfælde.

Et lille (måske sidste spørgsmål). Har læst glossy overfalde kan virke irriterende ved længere tids arbejde med tekstbehandling og lignende. Er det noget der er hold i, eller blot dårlig PR fra anti-glare fans?
Det indtryk man får når man ser på skærmen i en butik er jo mest at man ikke skal have en masse baggrundslys/vinduer der refkleres, hvilket ikke er et problem.
Er mere interesseret i om overfalden kan virke irriterende på længere sigt, hvilket en butiksudstilling selvfølgelig ikke siger noget om.
I perioder skal jeg bruge pc'en til tekstbehandling og lign. mere eller mindre hele dagen i ugevis, så det har en del betydning.

Ups, edbpriser har både en 20WGX2 og en 20WGX2Pro, havde åbenbart fundet den forkerte. Vil overveje den også, men regner med at ringe til Dell og høre om de skulle være friske på et tilbud, ellers bliver det nok en af TN-skærmene i første omgang.

Angående 22BW. Man hører jo en masse om de forskellige 226BW paneltyper, hvor folk hævder A og C er "meget" dårligere end S. Egentligt det der skræmte mig væk fra skærmen. Er der reelt forskelle mellem dem, og er der en tendens til hvilken type man får i DK eller?
Edit:Fandt en halvgammel tråd hvor du (Yakken) besvarer spørgsmålet, med at der ikke er nogen forskelle udover dem der altid er mellem alle skærme.
Går ud fra du stadig mener dette.

Edit: 1:1 skalering. Så vidt jeg kan se har Dell's skærme denne funktion, ligeledes HP's og Samsungs. Kan ikke se nogen steder om NEC også kan skalere 1:1. Nogen der ved dette?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21240
Mit svar var dengang baseret på at der kun var A og S paneler - med C panelet er sagen en anden og det skulle være markant ringere end de to førstnævnte. Hvilken model du får er et ret lotteri, men at få en S-model er nok utopi.

Når der er en kontrastskærm foran panelet så vil der komme reflektioner. Det er der også på 20WGX2 Pro. Om du generes af det eller ej er op til dig, men du skal nok ikke sidde med ryggen til enorme panoramavinduer eller stærke lyskilder.

Mht. S-IPS og S-PVA så må man vælge imellem deres dyder. S-IPS har højere betragtningsvinkler og lidt mere præcis farvegengivelse, men S-PVA har meget højere kontrast og en dybere sort farve. Personligt er jeg mest fan af det sidste, men det er jo ikke sikkert at du overhovedet kan få lov at vælge - hvis Dell vil give et afslag kan det jo være at det kun er på den ene model, men uanset hvad, så bør du springe på tilbuddet hvis det er under 3000 kr (eller deromkring). Disse paneler er bedre end TN ligemeget hvordan du drejer det og ingen af de to skærme har de ulemper du søger at undgå med TN panelerne.