Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Seb1985
#211464
Ja som overskriften viser, er jeg lidt på bar bund her.. Håber der er nogle gode råd derude :-)

Jeg har lige nu to Sonos Play 3 højtalere, som hænger over sofaen. Dem vil jeg rigtig gerne have i spil ift. TV'et, og derfor vil jeg anskaffe mig en Playbar.
Når jeg nu er i gang her, vil jeg også skifte mit 5 år gamle tv ud med et nyt. Her er mine krav:
- Skal være omkring 50"
- Man skal kunne smide et Yousee kort ind i det, så jeg er uafhængig af deres boks
- Skal selvfølgelig kunne spille sammen med Sonos højtalerne, men det tænker jeg de fleste nye tv kan.

TV'et skal bruges primært til film og sport, og jeg har et budget på 6000-8000 DKK for tv'et.

Nogen der kan anbefale et godt tv til ovenstående formål :-)?
Af dkscan
#211479
Alle tv, der sælges i dag, opfylder i praksis kravene til at blive anvendt med YouSee med eller uden kort.

Jeg formoder at din plan er at anvende dine Play-3 som baghøjttalere til Playbar. Her skal du være opmærksom på, at rigtig mange tv kun sender 5.1 lyd ud på det optiske output, når signalet kommer fra tv-tuneren. 5.1 modtaget via HDMI bliver ofte konverteret til almindelig stereo, hvilket er synd, for så må man nøjes med den pseudo-surround, som Playbar laver.
Problemet kan omgås ved at sende optisk lyd direkte fra afspiller til Playbar, men det kræver så en omskifter, så man nemt kan skifte mellem lyd fra tv og tilsluttede afspillere.
Af Seb1985
#211480
dkscan skrev: Jeg formoder at din plan er at anvende dine Play-3 som baghøjttalere til Playbar. Her skal du være opmærksom på, at rigtig mange tv kun sender 5.1 lyd ud på det optiske output, når signalet kommer fra tv-tuneren. 5.1 modtaget via HDMI bliver ofte konverteret til almindelig stereo, hvilket er synd, for så må man nøjes med den pseudo-surround, som Playbar laver.
Problemet kan omgås ved at sende optisk lyd direkte fra afspiller til Playbar, men det kræver så en omskifter, så man nemt kan skifte mellem lyd fra tv og tilsluttede afspillere.
Ja, det er netop det jeg havde tænkt mig. Tak for kommentaren ovenfor - men kan du hjælpe mig lidt med hvad jeg i praksis så skal gøre? Kan jeg med fordel vælge et tv der imødekommer dette bedre end andre? Eller skal jeg ud i noget ekstraudstyr, og i såfald hvilket?
Af dkscan
#211482
Jeg kører selv med en Playbar og 2 stk. Play-1 som baghøjttalere. Mit tidligere Sony-tv sendte ikke 5.1 ud, når kilden var tilsluttet HDMI. Det løste jeg med en omskifter: http://www.av-cables.dk/optisk-switch/h ... -vejs.html
Den blev så forbundet, så de enkelte apparater sendte lyden direkte til Playbar. Switchen blev, ligesom de øvrige apparater, styret af Logitech Harmony Smart Control, så omskiftningen skete automatisk afhængig af valgt aktivitet. Helt pålideligt blev det desværre ikke, da det ikke var altid switchen reagerede på signalerne fra Harmony Hub.

Mit nye Sony KD-55X8505B kan heldigvis finde ud af at sende 5.1 ud, så nu er switchen sparet væk.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#211483
Interessant. Dvs. du kan bekræfte, at X8505 er i stand til at lave 5.1 passthrough når kilden er HDMI. Det er jo ret nyttig information.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#211508
Det var netop Sonys modeller der hidtil har floreret rygter om mht 5.1 passthrough. Tak for linket. Jeg smider det nok i tråden om Playbar.