Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kenzo
#20822
Hej

Jeg undrer mig over hvorfor der ikke er flere fjernsyn der har DVB-C. Standarden har da været omkring ret længe og indbygget DVB-T tuner ser efterhånden ud til at være ret udbredt. Jeg vil da tro der er flere der modtager fjernsyn via kabel-TV end via stueantenne?

Er det fordi at man som kabel-TV modtager alligevel vil skulle have en ekstern dekoderboks stående selvom ens fjernsyn har en DVB-C tuner (jeg ved ikke om dette er sandt men har hørt det). Hele dette cirkus med eksterne tunere forekommer meget besværligt når vi snakker apparater i denne prisklasse. For mig virker det simpleste og mest logiske simpelthen at alle fjernsyn, videoer m.m. har en digital tuner præcis som de i dag har en analog tuner. Når det digitale net kommer så vil alt virke præcist som det altid har gjort pånær det nu er digitalt. Er der noget jeg har overset?

Hvis eksterne tunere af en eller anden grund er nødvendigt burde producenterne have lavet en grænseflade så fjernsynet ville være i stand til at styre tuneren sådan at man i det mindste ikke skulle sidde med flere fjernbetjeninger. Det samme gælder for DVD-optagere m.m. hvor det jo pt. er nødvendigt at programmere både video og tuner med tid, program osv. når man vil optage. Det virker dybt tåbeligt.
Brugeravatar
Af azrael
#20825
Nej, de eksterne bokse du omtaler (f.eks. TDC Selector og Stofa Xtra) er *netop* DVB-C dekodere. Problemet, som jeg har forstået det, er at TDC og Stofa (som er de to "store" her i DK) hver især pynter lidt på funktionaliteten (ting som EPG vel), og fordi det derfor splitter et allerede lille markedssegment op i endnu mindre dele gider man ikke producere tv med DVB-C dekodere.

Jeg håber dog meget, at Sonys D3000 serie med DVB-C dekoder er et "wakeup call" til de andre producenter. Det må da kunne lade sig gøre; selv hvis man kun understøtter den grundlæggende funktionalitet.

Det jeg til gengæld er lidt interesseret i er hvordan hhv. TDC og Stofa har tænkt sig at forholde sig når der måske om et par år kun sendes DVB-C signal i de danske kabelnet. Skal vi så købe et passende kort for *hver* enhed eller vil vi kunne få det nødvendige antal såsnart der er tegnet abonnement for denne tjeneste? Ellers vil TDC og især Stofa da tjene fedt på os forbrugere. Kortgebyr for Selector er vist kr. 200 årligt, mens Stofa vil have hele kr 600 årligt *oven i* det normale abonnement. Det holder ikke...
Af kenzo
#20835
Ja det virker da dybt tåbeligt. Og det er sjældent den vej markedet ender med at gå.

Men mener du, at man hvis man fx har kabel-TV hos TDC kan se digitalt TV nu og her med et fjernsyn der understøtter DVB-C uden man behøver købe/leje en ekstern boks fra TDC?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#20837
Du behøver ikke en ekstern boks hvis du blot vil se de kanaler der er tilgængelige uden et abonnement. Dvs. DR1, DR2 og TV2.
Af glade
#20839
Nogen somv ed hvornår vi ser D serien fra sony og evt priser?
Brugeravatar
Af azrael
#20855
Nej, du *skal* have et CAM (conditional access module) der svarer til den krypteringsstandard din udbyder anvender. Ved TDC mener jeg det er Viaccess og Stofa anvender vist Irdeto. I det CAM indsættes så dit smart card og det hele sættes ind i tv'ets CI-slot.
Brugeravatar
Af bilbo
#20857
Tak for svaret jeg har lige et par spørgmål mere:)

Jeg har fundet en side hvor der er vist et CAM (Common Access Mo-dule): http://dvb.perch.dk/DVB.php

Her ser det ud til at man sætter sit smartcardet ind i CAM som man så sætter ind i PCMCIA-kortstiket på TV. Er det rigtig forstået?

Mit næste spørgsmål er som om det i praksis vil fungere så man nøjes med en fjernbetjening?
Brugeravatar
Af vincere
#20859
Loewe´s tv gør allerede dette fremragende. Utroligt lækkert at der kun er en fjernbetjening til alt og man kan optage på den indbyggede HD via EPG og teksttv. Samtidig er der indbygget Mpeg 4 dekoder så alle HD kanaler kan vises uden ekstern hd box O_O
Af Henbak
#20864
vincere skrev:Loewe´s tv gør allerede dette fremragende. Utroligt lækkert at der kun er en fjernbetjening til alt og man kan optage på den indbyggede HD via EPG og teksttv. Samtidig er der indbygget Mpeg 4 dekoder så alle HD kanaler kan vises uden ekstern hd box O_O
Og sådan el Loewe TV koster vel ikke andet end et par håndøre... vel? ::l

:p
Af kenzo
#20896
Det lyder som en fornuftig løsning! Så skal jeg bare vente til dette også kommer til pøbel-modellerne ;) Men fordelene er jo så åbenlyst store og sådan en DVB-C tuner chip og dekoder koster næppe alverden at masseproducere så mon ikke dette ender med at blive standard?

Eneste minus er det med at optageren så skal være indbygget i fjernsynet. Det kan selvfølgelig løses ved at de eksterne optagere får en lingende løsning. Dog bliver man så nødt til at have to smartkort men det kan jo også blive standard, at man får to kort fra TDC m.m. På dette punkt (smartkort) kunne der godt være lidt mere intelligent kommunikation mellem fjernsyn og optager (eller måske snarere mellem producenterne af samme) :)
Af Jørgensen73
#20900
Hvad er nu det i skriver her til sidst???

Hvis D3000 virker med tdc kabel vha. CAM løsningen er der så yderligere problemer med en dvdoptager???
Brugeravatar
Af azrael
#20905
Jada... Tv'et har én tuner, en optager (HDD/DVD/video) har en anden. Bare fordi du har DVB-C dekoder i tv'et har du derfor ikke samme i optageren. Jeg ser faktisk at det kommer til at give nogle problemer mht. kabel-tv, når/hvis der lukkes ned for det analoge signal der.
Af Jørgensen73
#20909
Og grunden til man ikke har problemet med en selector er fordi man kører signalet igennem selectoren først, og derfra ind i dvd optageren og så videre ind i fjensynet eller hvad?