Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#207348
Hej forum.

Jeg er på udkig efter mit første fladskærms TV nogensinde (har ikke haft TV i mange år).
Jeg har kig på følgende modeller:

Samsung UE48H5204XXE: http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... 48h5204xxe

og

Samsung UE48H5505: http://www.hifipriser.dk/tv/samsung-ue4 ... 15495.aspx


Prisen p.t. er 3800 kroner for nummer 1 (i Elgiganten) og 4000 kroner for nummer 2 (i Føtex).


Hvilket TV er det bedste til prisen?

Umiddelbart ville jeg selv sige nummer 2 (H5505), da denne model har PVR via USB og indbygget Wi-Fi. Begge disse funktioner får jeg dog nok ikke brugt. Er der andet jeg bør tage højde for i mit valg?

Mvh
Thomas
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#207349
De to tv er nok billedmæssigt meget, meget tæt på hinanden. De er begge en del af Samsung's 5-serie og så differentieres der typisk på et par funktioner, som du selv har spottet i PVR og WiFi samt måske på design. Det er samme strategi næsten alle tv-producenterne følger.

Hvad skal tv'et primært bruges til? De forskellige typer tv-teknologier har forskellige forcer, så hvis du f.eks. bruger en spilkonsol meget, kan det være en fordel at tage højde for dette.
#207351
Mange tak for hurtigt svar.

TV'et skal primært bruges til DVD/Bluray + Netflix uden planer om at få regulært kabel-tv abonnement (ergo er PVR ikke nødvendigt). TV'et kommer til at stå nær internetrouteren, så TV'et bliver tilsluttet internetkabel (ergo er indbygget WiFi ikke et must).

Alt jeg kræver er:

1. Fint billede til prisen
2. OK lyd (har planer om at udvide lidt eksternt senere)
3. Netflix (o.lign.) app-funktion (Smart-TV)

Umiddelbart tror jeg, at jeg går efter 5505'eren, da den kun er 200 kroner dyrere, og man får flere (dog for mig p.t. mest unødvendige) funktioner.

Er der andre modeller (evt. andre end Samsung), jeg burde overveje?

Mvh
Thomas
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#207382
Okay, jamen så er du bestemt på rette vej, synes jeg :)

Et alternativ kunne være 6-serien fra Samsung. Så skal du dog 2 tommer ned, men prisen er den samme. Min oplevelse er, at 6-serien er et skridt op billedmæssigt (den får oftere nogle af de billedmæssige forbedringer fra sidste års modeller): http://www.pricerunner.dk/pl/2-2997587/ ... ign-Priser

Af alternativer i samme prisklasse, så synes jeg Sony W6 kunne være et alternativ. Se også hvilke tv-skærme vi anbefaler her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1169844738