Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kaspern
#203370
Hej,

Jeg har efterhånden kigget på totalt blind i forskellige modeller og muligheder og spørger derfor herinde omkring noget første hånds erfaring eller bare generelle råd omkring hvad man skal kigge efter.

Situationen er den at vi er flyttet og i den forbindelse til et sted hvor stuen er meget lys, der er et stort vinduesparti sammen med ovenlys vinduer og helt hvide vægge, dette gør at vores nuværende LG Plasma tv ikke er synderligt godt i dagtimerne/tidlig aften, og vi skal derfor have fundet noget hvor man faktisk kan se hvad der foregår.

Da vi lige er flyttet er budgettet ikke sådan videre stort, så vi vil gerne holde os på omkring en 4000, men vil måske godt smide lidt mere hvis det kan forsvares..

TV'et skal ikke være større en 42/47" - Da det matcher pladsen hvor TV'et står i stuen, 47" er kun hvis det har en meget lille ramme, da vores nuværende har en fornuftig ramme omkring, jeg vil indrømme at jeg ikke har fået målt præcist hvor bredt TV'et skal/kan være, men omkring 42-47" er et godt bud!

Jeg vil gerne have et TV, som først og fremmest leverer et billede man kan se når der er meget lyst, så må designet komme i anden række.

Jeg har læst mig til at jeg skal gå efter en mat overflade og LED/LCD?

Nogen bud til mig..

Mvh

Kasper
Af Lodden13
#203372
Hej,

du vil sikkert aldrig slippe helt for reflektioner.

Til budgettet så er Sony 48W605B et bud, der har fået mange roser. http://www.hdtvtest.co.uk/news/kdl40w60 ... 233740.htm

Panasonics AS600 har også fået fine ord med på vejen i test her på Flatpanels, omend den lige er lidt dyrere og samtidig nede i 42 tommer. http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1402041430

Måske andre har bedre bud...


Mvh Jess
Af kaspern
#203374
Jeg er naturligvis med at på at jeg aldrig kan slippe helt for genskin, men lige pt er det helt horribelt.

Vi sad og så noget på NatGeo igår hvor vi igennem et afsnit på 40 min måske helt mister de 10 af dem fordi man simpelthen ikke kan se hvad der foregår i de mørke scener..

Jeg har hørt at det skulle være et generelt problem med plasma tv og blanke "skærme"..
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#203377
Problemet er størst på plasma, da de ikke har så høj lysstyrke, at de kan "overdøve" lyset i stuen. På et LED selv med blank overflade, er der langt mere overskud og du kan skrue meget mere op for lysstyrken og derved vil du også have bedre chance for at kunne se hvad der foregår. Det vil dog virke bedst på et LED-TV med lyssensor, så den kan mærke hvor meget lys der er i rummet.

Derudover er den matte LCD at foretrække for den fås naturligvis også i varianter hvor der er lyssensor.
Af BrunoB
#203386
Det billigste er vel at købe et par nogenlunde mørke gardiner og så trække dem for når der skal ses TV.
Det har min nabo gjort fordi han ser TV via en projektor.
Resultatet blev faktisk så meget bedre at jeg selv overvejer sådanne et par gardiner selvom det egentlig er unødvendigt med mit TV. ;)
Af kaspern
#203388
Det er desværre ikke muligt med gardiner da der er tale om ovenlys vinduer som vi ikke rigtigt kan komme til på en let måde.

Så skal vi have elektroniske gardiner, og ja, så det sku billigere at købe et nyt tv :p

Ingen specifikke ideer i denne prisklasse?

Skal man lidt længere op for at få noget ordentlig?