Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Oliver400
#203078
Hej, jeg har erhvervet mig en 55" F7005 fra Samsung og jeg er yderst tilfreds med billedet, som er ret imponerende efter jeg har fået den kalibrereret efter de anbefalede indstilling på AVforums hjemmeside.

Billedet står rigtigt godt og farverne er knivskarpe, MEN MEN MEN når der er hurtige eller selv semi hurtige bevægelse i sport eller et naturprogram med et billede af overflyvning af et stort område (selv langsom) er der mærkbar bevægelse-slør. Billedet hvor bevægelsen sker bliver MEGET uskarp og utydelig - som når en kikkert er ude af fokus.

Eksempelvis mht. formel1 er det helt forfærdeligt, hvor det jo går rigtig stærkt. Bilerne der der er i bevægelse og ikke i fokus fremstår endnu mere sløret end den der fokuseres på. Ser jeg på min forældres efterhånden 7 år gamle plasmaskærm er billedet tydeligt og skarpt i samme scener.

Alt billedebehandling er slået fra efter anbefalingerne, så det er ikke her skoen trykker.

Jeg undrer mig meget, i det netop disse modeller skulle være god til bevægelse (også ifølge anmeldelsen af f8005 her på siden). Jeg ved dog samtidig, at netop LED har problemer med bevægelse, men jeg synes blot det her er langt 'over-the-top' når det er så ekstremt.

Min lillebror, som var på besøg sagde, at han kunne simpelthen ikke holde ud til at kigge på det.

Spørgsmålet er så om jeg har fået en 'søndagsmodel' som blot er i stykker og det vil blive bedre ved at bytte den? Eller om det blot er sådan det forholder sig med LED?
Af PeterD
#203088
Æv..

Ærgeligt at Panasonic er stoppet med at producere plasma....

Mener at de nye Philips 7-8000 serie er udemærket ifg. Test her og Hdtvtest.co.uk

Hmm. og du har slået ALT fra i indstllingerne og skruet ned for kontrast/farve?
Af Non-Desperado
#203091
Hvad sker der, hvis du ændrer på Motion Plus-indstillingerne, når du skal se sport?
Ændrer det så ikke på motion blur?
Af Oliver400
#203092
Non-Desperado skrev:Hvad sker der, hvis du ændrer på Motion Plus-indstillingerne, når du skal se sport?
Ændrer det så ikke på motion blur?
Jo, billedet ændres men blot ikke til det bedre. Bevægelserne er stadig uskarpe og sløret.
Af troopa85
#203095
Prøv at sammenlign med en anden LCD skærm istedet for en plasma, da plasma generelt er bedst til hurtige bevægelser.

Har selv en F7005 og kan ikke genkende det, men det er selvfølgeligt også forskelligt hvor meget folk ligger mærke til sådanne nogen ting.

Men lige meget hvad kan du ikke få et TV der er knivskarpt ved hurtige bevægelser, det vil altid være lidt mere utydeligt, så igen, kan kun anbefale dig at sammenligne med et andet tv med samme skærmteknologi og i samme størrelse da det kan være svært at sammenligne med mindre TV da det oftest ikke vil kunne ses på samme måde....

Hvis du her finder F7005 klart dårligere så ville jeg nok overveje at sende det retur.



Hvis du er fra Odense er du velkommen forbi mig så kan du sammenligne.
Senest rettet af troopa85 21 jul 2014, 08:06, rettet i alt 1 gang.
Af Oliver400
#203122
Jeg er desværre langt fra Odense, så det er ikke muligt.Tak for tilbuddet dog :)

Om tuneren er defekt kan jeg ikke sige, men det virker blot mærkværdigt, at billedet så står knivskarpt ellers ved undtagelse af semi til hurtige bevægelse.

Jeg er naturligvis klar over, som troopa85 nævner, at der altid vil være nogen slør og særligt ved LED skærme, men det her er blot efter min mening langt mere end acceptabelt. Som nævnt kunne min lillebror ikke holde ud at kigge på det og han er ellers ikke kræsen.

Jeg spekulerer dog på om signalet simpelthen er for ringe, da jeg kan læse på AVforums at andre har ligende problemer ved et ikke nærmest perfekt signal.

Jeg skal se om jeg kan lave en video af det :)
Af Bent odense
#203126
Oliver400 skrev:Jeg er desværre langt fra Odense, så det er ikke muligt.Tak for tilbuddet dog :)

Om tuneren er defekt kan jeg ikke sige, men det virker blot mærkværdigt, at billedet så står knivskarpt ellers ved undtagelse af semi til hurtige bevægelse.

Jeg er naturligvis klar over, som troopa85 nævner, at der altid vil være nogen slør og særligt ved LED skærme, men det her er blot efter min mening langt mere end acceptabelt. Som nævnt kunne min lillebror ikke holde ud at kigge på det og han er ellers ikke kræsen.

Jeg spekulerer dog på om signalet simpelthen er for ringe, da jeg kan læse på AVforums at andre har ligende problemer ved et ikke nærmest perfekt signal.

Jeg skal se om jeg kan lave en video af det :)
Hvis det er signalet så vil det ikke vise sig som slør. Et dårlig signal eller antenne installationer vil give udfald i billede lyd, pixellering i billedet. "Små fire kanter"
Af mortenpg
#203322
Jeg oplever præsis det samme. på mit 46F7005 det er skrækeligt at se Formel 1. jeg har prøvet at tage det over Viaplay. og dårlig netforbindelse gør kun at det går ned i opløsning og ligner en dårlig youtube video. jeg har dog endnu ikke kigget på indstillingerne på fjernsynet og kører med indstillinger som det kom ud af æsken med.

Jeg vil prøve at indstille mit efter dette link når jeg får tid. http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1371109845. er det også det du har prøvet?

Jeg skal se om jeg også får slør når jeg ser via antenne ( Boxer) og når det er på DVD (jeg har ca. 80% signal på Boxer så det er ikke optimalt.).
Så kan man da udelukke at det er enten Tuner eller antenne. måske du kan prøve det samme.
Af BrunoB
#203328
Du skriver flere gange at "at netop LED har problemer med bevægelse".
Led systemet har ikke noget med selve genereringen af billedet. :)
Og kan derfor heller ikke have nogen indflydelse på højt/lavt bevægelsesslør.

Led henviser blot til en bestemt type baggrundsbelysning der mere eller mindre har erstattet tidligere lystofrør.

Note: Du er tilsyneladende en af dem der individuelt spotter bevægelsesslør hurtigt. Af samme grund valgte jeg en plasmaskærm efter at have set meget af det ragelse der står udstillet hos TV forhandlere. De fleste af bling bling skærmene så hæslige ud lige så snart der var hurtigere bevægelser i billedet. :D
Af mortenpg
#203330
Det har ikke noget med forskellen til plasma for mit vedkommende. jeg havde et Sharp 42" HD 50 Hz 5 år gammelt og kostede den gang 4000kr. og det var bedre til bevægelser, jeg bemærkede ihvertfaldet ikke det samme slør. 46F7005 er 800Hz så jeg ville tro at det skulle være væsentlig bedre. der må være noget andet der spiller ind.
Af Oliver400
#203342
Det med XXXX antal Hz, er så vidt jeg har kunne læse på dette forum blot salgsgimmick og har ingen regel indflydelse, når vi nærmere os de høje tal som vi ser i dag.

Jeg er ikke bekendt med hvad der gør, at LED tv har sværere ved bevægelse end PLASMA. Det skal jeg ærgeligt indrømme. Jeg har blot ved at læse her på forummet og AVforum, HDTV osv. forstået, at netop LED tv ikke er så gode til bevægelse som PLASMA er. Som sagt, hvad der er den konkrete årsag herfor er ikke bekendt med.

Efter at have haft tv'et snart et par uger er jeg ellers godt tilfreds. Jeg har fået det indstillet efter AVforums anbefalede indstillinger (link kan ses i mit startindlæg) og billedet er rigtig godt. Der er stadig lidt gene ved bevægelser, men jeg kan leve med det og i film streaming via Netflix, viaplay og HBO er det minimalt med mindre det går rigtig hurtigt.

Jeg skal, som Mortenpg nævner, dog holde mig fra VIAPLAY's streaming af formel1 og 'hurtig' sport generelt, da det er helt igennem forfærdeligt. Det er faktisk uudholdeligt at se på dette TV. Det er klart bedre på mine forældres PLASMA, men det er også 13" mindre i størrelse og mon ikke det har indflydelse på opfattelsen.