Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Cozco
#202842
Hej Flatpanels.

Jeg er ny bruger her på sittet, men har læst anmeldelser og kigget på fora i et stykke tid.

Selvom der på fora står, at man kan finde mange debatter om, hvilket tv man skal købe, vil jeg alligevel oprette et emne, da jeg mener, at svaret på dette spørgsmål ændrer sig i takt med nye tilbud og ændringer i priser på fjernsynene.


Det skal først siges, at smart tv og 3D ikke har den store betydning for mig, men herimod billede -og lydkvalitet.

De tv som jeg har overvejet er:

LG 47" LED-TV 47LA790W til 6999 kr.


Dette var en af topmodellerne sidste år, og tænkte derfor, at denne måtte kunne noget i forhold til prisen.


Samsung F7005 (koster ca. det samme i Bilka)

Har kun set dette tv i butikken og her virkede farverne mere skinnende, men tænker at dette er indstillingerne for at gøre det mere tillokkende og derfor ikke er et udtryk for den korrekte gengivelse af billedet.


Til sidst er der

Sony W8 - jeg har hørt meget ros - ikke kun herinde men blandt mange, om at dette tv leverer meget bedre billede og lyd i forhold til de nærmeste konkurrenter.

Til sidst vil spørge, om det bedre kan betale sig at købe en ældre model fremfor en ny i forhold til den pris de hver især koster?

Cozco
Af PeterD
#202851
3 Gode skærne. Svært valg.

Så det må andre svare på.

Der er dog ingen tvivl om at du får meget ved at vælge " Sidste års modeller" især på pengepungen..

Vær dog opmærksom på at sælgeren hellere vil sælge dig en 2014 skærm
Af jones31
#202868
Hvis det var mig ville jeg købe 47lb730 fra LG, sidste dag til 6999,- den nye model er 790 fra sidste år og ligger meget tæt op ad lb870 som for stor ros flere steder. Deres webos smart og super godt og slår de andre i år.
Af Cozco
#202913
Det tror jeg, at jeg gør. Har bare hørt at Samsungs tv skulle have bedre billede.
Af troopa85
#202914
Hvis du kan få F7005 i samme størrelse til samme pris er det et klart bedre køb. LG bruger IPS paneler og kan ikke konkurrere på billedekvalitet med hensyn til kontrast og sort niveau med de gode VA paneler som eks f7005 har.

W8B (altså 2014 modellen) vil også have et bedre billede end 790w pga de samme ting som er nævnt med hensyn til f7005. F7005 er dog et bedre TV end W8 grundet flere ting. Bedre til motion, bedre til 3d, generelt et step op i kvalitet og også design samtidigt understøtter det VESA standard, og smart-tv delen kan opgraderes løbende via evolution kit. W8 er et rigtigt godt TV specielt til prisen, men det er stadigt et midrange hvor f7005 efter min mening er et trin over.


Til slut vil jeg lige nævne at 790w også er et godt TV, min ven har det, men til samme pris som eks et F7005 giver det ingen mening at købe.
Af red_martians
#202915
Kort fortalt bruger samsung og lg to forskellige slags LCD-teknologi.
Samsungs giver målbart bedre resultater, og har betydeligere dybere sort.
LG har betydeligt bedre betragtningsvinkler (dvs. at samsung typisk allerede mister farve-dybde ved over 20grader fra optimalt sideposition) og generelt er der mindre slør og et mere kontant billede på lg-skærme ved bevægelse.

Sony's W8 bruger samme type panel som samsung, deres W9 bruger samme type som LG.
Af Cozco
#202916
Okay, så der er altså ikke noget der direkte er bedre end andet?
Af troopa85
#202917
Jo VA paneler er bredt anderkendt som værende bedst (med undtagelse af OLED som topper alle, men som koster 30.000 +)

Det er muligt at IPS paneler har bedre betragtningsvinkler, men for 90% af forbrugerne vil det være meget mere væsentligt hvordan kontrast og sort niveau er.

Det er klart at hvis du sidder meget skævt i forhold til TV'et, så kan IPS panaler måske være løsningen ellers vil jeg til hver en tid anbefale et tv med VA paneler da de producere det bedste billede.


Nu skal det heller ikke lyde som om at IPS paneler er elendige, for det er de ikke på nogen måde, men når man kan få bedre billedekvalitet andet sted giver det ikke meget mening at købe et TV med IPS panel, så skulle det være for de bredere betragtningsvinkler hvis det er meget vigtigt, eller hvis man lige har forelsket sig i et specielt design, eller smart-tv del eks LGs web-os, personligt er billedekvaliteten dog det vigtigste når jeg vælger og anbefaler TV.
Af Cozco
#202918
Okay, er der nogle af 2014 modellerne, der er værd at overveje til de 7-8k som jeg kan få et sidste års modeller for?
Af troopa85
#202920
Hvilken størrelse er ideelt for dig?
Af Cozco
#202921
Det skal være til stuen, så vi snakker om 46-50 tommer.
Af troopa85
#202922
Nu ville jeg personligt gå efter størst mulige der er plads til, så det vil sige 50" i din situation.

F7005 fås i 46" og 55" (55" koster 10.000 og er vel for meget for dig og for stort?)

I så fald ville jeg gå med W805B.

De kan fås i 50" inden for dit budget. Det er en større skærm end de andre du har kig på, og har et rigtig godt billede til pengene.

Der er et par minusser ved den.

1. Det bruger ikke VESA standard, dvs den kan ikke hænge helt tæt på væggen da du enten skal købe et ekstra modul for at kunne påsætte vesa ophæng, eller skal bruge den medfølgende fod som vægbeslag, dette har dog selvfølgeligt kun betydning hvis det skal hænge på væggen.

2. Det har ret dårlig 3d, men du skriver det ikke er en prioritet for dig. Det der gør 3d dårligt er at det modsat andre aktive 3d tv har halveret opløsning og desuden har crosstalk problemer, det kan da godt bruges til lidt sporadisk 3d, men hvis man bruger det meget ville jeg vælge noget andet.


Så lige en ting mere, lige meget hvilket fladskærms TV du køber ville jeg bruge et separat lydsystem.

En af de billigste fornuftige løsninger kunne være en HTL 5120 soundbar med integreret basende, fås til ca 1600 kr og er langt bedre end den almindelige tv lyd.

Her vil du også få den dybe bas til film og kan samtidigt bruges til musik. Alternativer er der mange af, og jo længere man går op i pris jo mere lyd kan man selvfølgeligt få, men HTL 5120 kan ihvertfald få en stemme her fra hvis det skal holdes nede i et fornuftigt niveau (i forhold til standard indstillinger anbefales det at skrue et niveau eller to op for både treble og bas)

HTL 5120 er bedste køb sub 3500-4000kr inden for soundbars.
Senest rettet af troopa85 15 jul 2014, 13:59, rettet i alt 4 gange.
Af Cozco
#202923
Mange tak for det gode råd! Synes det er en jungle og det kan til tider være svært både at skelne mellem mærkerne, da alle har deres fordele og ulemper, men også modellerne indbyrdes.

Bl.a. har Sony X-Reality Pro, mens Micro Pixel-styring og Samsung har noget de kalder Micro Dimming Pro.

Hvis man ikke er inde i hvert mærke, ved man jo ikke, hvad man skal kigge efter eller om der er den store forskel på disse flotte ord.