Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Chr R
#202126
Grundet en snarlig omlægning af min boligforenings antenneanlæg, er jeg på udkig efter et nyt TV, medmindre jeg fremover vil nøjes med Grundpakken fra YouSee :((

Idet jeg ejet et ellers lækkert ældre Loewe billedrørs TV (ca. 15 år gammelt), så vil jeg ikke kaste over 1.000kr efter udstyr til dette TV, som gør jeg kan vælge en større pakke fra YouSee. De penge er jo tabt den dag TV'et dør, og derfor er der større fornuft at investere i et nyt TV nu, som altså gør det muligt at abb. på en større pakke uden ekstra udstyr (ekstern tuner + kortlæser) samt slippe for endnu en fjernbetjening.

Nu til mine spg., som jeg ikke kan finde svar på i andre tråde.

1) Hvor langt levetid bør man forvente af et nyt TV i dag (ca.)?
2) Med ovenstående i mente og sammenholdt med, at jeg får mit signal fra YouSee, hvor langt op i klasse skal jeg gå, såfremt mit ønske "blot" er et godt billede? Altså, er mere end fuld Hd overkill, eller bør jeg også overveje f.eks. 4k? OLEG kunne også være lækkert, men 55" er alt for stort, og prisen pt er også mere end jeg er villig til at ofre.

Jeg er ikke interesseret i hverken 3D eller smart TV, omend det er svært at fravælge dem, når de allerede er indbygget i de TV jeg umiddelbart kigger på. Jeg lægger derimod vægt på god indbygget lyd (evt. soundbar) og en lækker fjernbetjening, hvilket Sony X85 og visse Panasonic modeller byder på. Ønsket størrelse er 42" til knap 50".
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#202169
1) Vi har faktisk lavet en større undersøgelse, hvor vi kigger på dette. Den kommer snart online. Vi skal bare lige have de sidste analyser på plads. 90% af de tv som fejler, gør det indenfor de første 4 år. Men der er også mange tv som lever længere. God kvalitet fornægter sig ikke. Det er jo nok også det du har oplevet med dit Loewe. Generelt peger vores undersøgelse på, at det nok ikke er en dum idé at kigge mod Japan, hvis man ikke vælger f.eks. B&O eller Loewe.

2) 4K er stadig tidligt. Der er ikke rigtig så meget indhold, men det kommer naturligvis. Så det kommer nok også lidt an på hvor længe du tænker at beholde tv'et. OLED giver bedre all-round billedkvalitet end 4K LED-modeller lige nu, men ja, de starter prismæssigt stadig højt og i 55"

Lækker fjernbetjening synes jeg ikke du får mange andre steder end B&O. Måske har vi forskellige præferencer, men jeg synes både Sony og Panasonic har noget plastik-gøgl med alt for mange ligegyldige knapper.

PS: Har du tjekket om du kan vælge YouSee uden om din antenneforening der hvor du bor? Det er jo ikke altid tilfældet.
Af Chr R
#202214
Rasmus Larsen skrev:1) Vi har faktisk lavet en større undersøgelse, hvor vi kigger på dette. Den kommer snart online. Vi skal bare lige have de sidste analyser på plads. 90% af de tv som fejler, gør det indenfor de første 4 år. Men der er også mange tv som lever længere. God kvalitet fornægter sig ikke. Det er jo nok også det du har oplevet med dit Loewe. Generelt peger vores undersøgelse på, at det nok ikke er en dum idé at kigge mod Japan, hvis man ikke vælger f.eks. B&O eller Loewe.

2) 4K er stadig tidligt. Der er ikke rigtig så meget indhold, men det kommer naturligvis. Så det kommer nok også lidt an på hvor længe du tænker at beholde tv'et. OLED giver bedre all-round billedkvalitet end 4K LED-modeller lige nu, men ja, de starter prismæssigt stadig højt og i 55"

Lækker fjernbetjening synes jeg ikke du får mange andre steder end B&O. Måske har vi forskellige præferencer, men jeg synes både Sony og Panasonic har noget plastik-gøgl med alt for mange ligegyldige knapper.

PS: Har du tjekket om du kan vælge YouSee uden om din antenneforening der hvor du bor? Det er jo ikke altid tilfældet.
Tak for svaret :)

Mit første spørgsmål (levetid), blev relevant efter besøg hos en forhandler som oplyste, at udviklingen dels går hurtig, samt besvær med reservedele til "ældre" TV, hvorfor jeg måske blot kunne forvente en levetid på 4 år for et nyt TV. Er det tilfældet, så synes jeg det er direkte vanvid at smide et 5-cifret beløb efter et nyt TV. Om ikke andet, så ser jeg frem til at læse jeres undersøgelse, så må træde vande indtil da.

Mht. fjernbetjening, så fatter jeg ikke producenterne fortsat kan tillade sig, at levere så ufattelige ringe plastik fjernbetjeninger. Så meget kan en god og lækker fjernbetjening ikke koste at producere, og som ejer af bl.a. Loewe og tidligere B&O, så ved jeg hvor meget ejerglæde sådan en "ubetydelig" lille hverdagsting giver. De store Panasonic og Sony modeller, leveres i dag med nået der set lidt mere appetitligt ud end deres standard fjernbetjeninger, tilmed uden et hav af knapper.

Jeg er tvangsindlagt til at aftage YouSee, og det med Grundpakken. Ønsker jeg en større pakke, skal jeg ud og investere i hhv. kort, kortlæser samt en ekstern tuner med en latterlig billig plastik fjernbetjening, og det til et TV med +15 år på dåbsattesten = no go :((

Tør man håbe på en test af Sony X85 eller en af de større modeller?
Brugeravatar
Af edinger
#202217
Chr R skrev:Jeg er tvangsindlagt til at aftage YouSee, og det med Grundpakken. Ønsker jeg en større pakke, skal jeg ud og investere i hhv. kort, kortlæser samt en ekstern tuner med en latterlig billig plastik fjernbetjening, og det til et TV med +15 år på dåbsattesten = no go.
Hvis du egentlig ikke har noget at udsætte på dit TV, men blot ønsker adgang til nogle flere kanaler, er der så ikke mere ræson i at gøre netop dét fremfor at "...smide et 5-cifret beløb efter et nyt TV", som i dit mareridtsscenarie brænder sammen efter fire år?

Det lyder umiddelbart som om, at du har fået overbevist dig selv om, at det er mere nødvendigt med et nyt TV, end det reelt er.

Men det er jo nok en situation, vi er mange forbrugere, der kender... ;)
Af Chr R
#202218
edinger skrev:Hvis du egentlig ikke har noget at udsætte på dit TV, men blot ønsker adgang til nogle flere kanaler, er der så ikke mere ræson i at gøre netop dét fremfor at "...smide et 5-cifret beløb efter et nyt TV", som i dit mareridtsscenarie brænder sammen efter fire år?

Det lyder umiddelbart som om, at du har fået overbevist dig selv om, at det er mere nødvendigt med et nyt TV, end det reelt er.

Men det er jo nok en situation, vi er mange forbrugere, der kender... ;)
Synes nu mere jeg forsøger at basere min beslutning på fakta. Et TV holder ikke evigt, og det nuværende har trods alt opnået en pæn alder samt lidt tekniske begrænsninger. Overfor det, så har et nyt et af slagsen måske også en stor ulempe, nemlig levetiden.
Brugeravatar
Af edinger
#202220
Chr R skrev:Synes nu mere jeg forsøger at basere min beslutning på fakta. Et TV holder ikke evigt, og det nuværende har trods alt opnået en pæn alder samt lidt tekniske begrænsninger. Overfor det, så har et nyt et af slagsen måske også en stor ulempe, nemlig levetiden.
Man kunne vel også stilfærdigt argumentere for, at det var en ulempe -- i forhold til en HD-boks fra YouSee -- at anskaffelse af et nyt TV uanset prisleje er en noget mere bekostelig affære.

Men hvis situationen i virkeligheden er den, at du med omlægningen i din boligforening mener at have fundet den rette anledning til at komme med på fladskærmsvognen, ja, så... more power to you.

Det lyder blot ikke nødvendigvis "rationelt" tilfredsheden med din nuværende skærm taget i betragtning.