02 maj 2014, 10:31
#200229
Hej Rasmus.
Jeg trækker lige vores diskussion http://www.recordere.dk/indhold/templat ... 9&zoneid=5 herover, fordi jeg ikke gider føre halvtunge debatter i Disqus systemet, det er komplet uoverskueligt og jeg tvivler på at ret mange andre får set de svar vi giver hinanden...
For det første: Mit argument var grundlæggende at B&O's "billedmotor" (Beosystem 3 såvidt jeg husker) var spild af penge, både mht. udvikling og fordyring af det enkelte produkt (jeg er med på at der ligger andet end billedbehandling i konceptet, som måske/måske ikke er berettiget). Jeg mener at den grundlæggende performance af billedbehandlingen (de-interlacing/skalering osv) er dårlig, og at de ting den er god til - herunder at "pumpe" farverne men holde hudfarver intakte - er ting jeg grundlæggende ikke mener man bør benytte. Jeg mener det er unødvendigt at gøre det for at tækkes "den almindelige bruger", samtidig med at den entusiastiske bruger ønsker noget helt andet. Det ville være bedre OG billigere bare at levere et korrekt billede uden dikkedarer (dog med brug af B&O's udmærkede lyssensor til at variere lysstyrke og gamma), og dette mener jeg samtidig ville være mere i tråd med B&O's grundlæggende koncept, og behovet hos deres kernekunder.
Baggrunden for dén udtalelse er at jeg et par gange har kigget ret grundigt på BV7-40 med Beosystem 3, og været meget lidt imponeret. BV7-55 har jeg ikke undersøgt tilsvarende grundigt, men under præsentationer har jeg fået samme opfattelse af hvad der sker med billedet. BV10 har jeg set overfladisk på, BV11 har jeg slet ikke set. Jeg respekterer hvis de nye systemer er blevet bedre, jeg kan jo i hvert fald forstå at man får mere lov til at pille - hvilket jeg så mener er i modstrid med B&O's eget koncept. Men essensen af min kritik var altså hvad der skete med Beosystem 3.
Du spørger så hvilket LCD det så er jeg hellere vil se på i stedet for. Som nævnt på Recordere, så kan jeg ikke huske præcist hvilke modeller der var gældende på daværende tidspunkt, men mens der absolut er fordele ved BV7 (de bruger fremragende paneler, f.eks.), så vil jeg hellere se på et godt kalibreret LG, Samsung eller Sony af bedre model fra daværende periode. Også selv om man kan argumentere for at nogle specifikke egenskaber er bedre på BV7'en. Helhedsoplevelsen af billedet synes jeg simpelthen er forkert. Og det synes jeg ikke er i orden når man vil tage så mange penge for et TV. Så synes jeg ikke det er nok at billedet er "pænt", så skal det være high-end ydelse. Og i min bog er "high-end ydelse" ikke foreneligt med at bevæge sig væk fra at gengive kildematerialet.
At et TV som Beovision 1 har gennemsnitlig billedkvalitet, det kan jeg meget nemmere acceptere. Det er 20.000-ish for et TV der har langt bedre lyd, markant design, verdens bedste fjernbetjening og andre fordele i forhold til mainstream-tv. Men til 100 af de lange, så skal billedet være mere end "pænt". Synes jeg.
Selv HVIS vi hypotetisk vælger at acceptere at målsætningen ikke er korrekt billede, og godtager argumenter for at have DNR osv aktiveret, så er en grundlæggende dårlig performance på noget så essentielt som deinterlacing ikke acceptabelt i et tv i den prisklasse. Jeg kan/kunne godt leve med at hvis jeg køber et Samsung, LG osv og vil have optimal de-interlacing, så skulle jeg bruge 7000,-+ på en ekstern scaler. Det synes jeg på ingen måde jeg kan, hvis tv'et markedsføres som havende "verdens bedste billedmotor" og en pris der matcher dét udsagn. Uanset hvordan vi definerer "god billedkvalitet", så vil dårlig de-interlacing aldrig være en del af det.
Jeg trækker lige vores diskussion http://www.recordere.dk/indhold/templat ... 9&zoneid=5 herover, fordi jeg ikke gider føre halvtunge debatter i Disqus systemet, det er komplet uoverskueligt og jeg tvivler på at ret mange andre får set de svar vi giver hinanden...
For det første: Mit argument var grundlæggende at B&O's "billedmotor" (Beosystem 3 såvidt jeg husker) var spild af penge, både mht. udvikling og fordyring af det enkelte produkt (jeg er med på at der ligger andet end billedbehandling i konceptet, som måske/måske ikke er berettiget). Jeg mener at den grundlæggende performance af billedbehandlingen (de-interlacing/skalering osv) er dårlig, og at de ting den er god til - herunder at "pumpe" farverne men holde hudfarver intakte - er ting jeg grundlæggende ikke mener man bør benytte. Jeg mener det er unødvendigt at gøre det for at tækkes "den almindelige bruger", samtidig med at den entusiastiske bruger ønsker noget helt andet. Det ville være bedre OG billigere bare at levere et korrekt billede uden dikkedarer (dog med brug af B&O's udmærkede lyssensor til at variere lysstyrke og gamma), og dette mener jeg samtidig ville være mere i tråd med B&O's grundlæggende koncept, og behovet hos deres kernekunder.
Baggrunden for dén udtalelse er at jeg et par gange har kigget ret grundigt på BV7-40 med Beosystem 3, og været meget lidt imponeret. BV7-55 har jeg ikke undersøgt tilsvarende grundigt, men under præsentationer har jeg fået samme opfattelse af hvad der sker med billedet. BV10 har jeg set overfladisk på, BV11 har jeg slet ikke set. Jeg respekterer hvis de nye systemer er blevet bedre, jeg kan jo i hvert fald forstå at man får mere lov til at pille - hvilket jeg så mener er i modstrid med B&O's eget koncept. Men essensen af min kritik var altså hvad der skete med Beosystem 3.
Du spørger så hvilket LCD det så er jeg hellere vil se på i stedet for. Som nævnt på Recordere, så kan jeg ikke huske præcist hvilke modeller der var gældende på daværende tidspunkt, men mens der absolut er fordele ved BV7 (de bruger fremragende paneler, f.eks.), så vil jeg hellere se på et godt kalibreret LG, Samsung eller Sony af bedre model fra daværende periode. Også selv om man kan argumentere for at nogle specifikke egenskaber er bedre på BV7'en. Helhedsoplevelsen af billedet synes jeg simpelthen er forkert. Og det synes jeg ikke er i orden når man vil tage så mange penge for et TV. Så synes jeg ikke det er nok at billedet er "pænt", så skal det være high-end ydelse. Og i min bog er "high-end ydelse" ikke foreneligt med at bevæge sig væk fra at gengive kildematerialet.
At et TV som Beovision 1 har gennemsnitlig billedkvalitet, det kan jeg meget nemmere acceptere. Det er 20.000-ish for et TV der har langt bedre lyd, markant design, verdens bedste fjernbetjening og andre fordele i forhold til mainstream-tv. Men til 100 af de lange, så skal billedet være mere end "pænt". Synes jeg.
Selv HVIS vi hypotetisk vælger at acceptere at målsætningen ikke er korrekt billede, og godtager argumenter for at have DNR osv aktiveret, så er en grundlæggende dårlig performance på noget så essentielt som deinterlacing ikke acceptabelt i et tv i den prisklasse. Jeg kan/kunne godt leve med at hvis jeg køber et Samsung, LG osv og vil have optimal de-interlacing, så skulle jeg bruge 7000,-+ på en ekstern scaler. Det synes jeg på ingen måde jeg kan, hvis tv'et markedsføres som havende "verdens bedste billedmotor" og en pris der matcher dét udsagn. Uanset hvordan vi definerer "god billedkvalitet", så vil dårlig de-interlacing aldrig være en del af det.
Mvh. Otto
