Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#195719
Godt nytår til alle.

Jeg skal på udsalg og kigger på fladskærm i størrelsen 47"-50" med passiv 3D og til en pris på max 6.000kr.

Jeg er kommet frem til følgende 2 modeller - begge aktuelt på tilbud til 5.999kr:

LG 47LA667V eller Sony KDL50W685

Jeg hælder aktuelt lidt til Sonys, da jeg synes at LG's virker lidt plastikagtig, men vil jo gerne have den bedste skærm til prisen.

Tak for hjælpen
#195830
Begge fine skærme. Perfomancemæssigt er jeg personligt mest til LG667 - særligt har jeg været imponeret over hvordan den håndterer sport og panoreringer!

Sony er tilsvarende en rigtig fornuftig skærm - farvegengivelsen i Sonys 6-serie er særdeles god.

Den primære forskel er for mig at se designet som du selv er inde på; Sony virker også i min optik mere "solid" (desværre).

Jeg var nok gået med LG'en da jeg synes billedet er bedst, men hvis du har været ude og se på skærmerne live og ikke kan se forskel så vælger du jo bare den skærm du bedst kan lide - dvs. designet! Og hvis IKKE du har været ude at se begge skærme live - så er det på tide du kommer afsted ;) !

God jagt :)

(i ovenstående er forudsat at du har afgrænset dig fra plasmaskærme! - hvis ikke kan du overveje Panasonic ST60 som billedmæssigt er i særklasse ift. LED-TV - jeg kan dog ikke huske om det er aktiv eller passiv 3D)
#196018
Tak for dit svar.

Så kom afgørelsen: Jeg var nede for at kigge på modellerne, og til min store ærgrelse var det meget tydeligt, at der kun sad et 50Hz panel i Sony modellen. Man kunne se tydelige hak når et landskab panorerede. Så med det besluttede jeg at gå efter et panel på min 100 hz.

Jeg tog et smut i Elgiganten, og endte med at smide et par af de store ekstra på bordet og gik hjem med LG's 47LA860W - det var bare super lækkert og på tilbud til 7999 kr.

Det kører med ægte 200 (240hz) panel og har større cpu osv.

Jeg er meget imponeret - det har den vildeste 3D effekt, det spiller 100% med passiv 3D, jeg kan endda bruge de gamle 3D briller jeg havde liggende fra en biograftur.

Så alt i alt meget positiv ejer af et LG fjernsyn.
#196019
Det er også en fin skærm.

Du sprang så lige over dit definerede budget - og så er det jo svært at give råd når forudsætningerne glipper :)

Personligt havde jeg i den prisklasse, forudsat det skulle være LED, nok gået med Sony's topmodel som har kunne fås på bud til 8.000 i 46'' de seneste uger.

Anyways - godt du er tilfreds. Tillykke med skærmen! :)

//Martin
Af Larshs
#198863
Undskyld jeg genopliver en gammel tråd. Men jeg faldt lige over en reklame for sony skærmen, og tænkte "det skal jeg da ha'", men i reklamen står der motionflow 200hz. Er det noget anden end panelet?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#198864
Der findes kun native 50 Hz opdatering. Alt derudover er kunstige frames og andet lir. En skærm skal vise et billede uden hakken hvis den er konstrueret rigtigt UDEN at man har disse motion-kredsløb slået til.
Af Larshs
#198930
Tak for info, Torben, der var jeg nær røget i:-)