Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#198713
Hej

Udgangspunkt:
De gamle skal have nyt TV og har en stue der inkluderer et stort panoramavindue med meget lysindfald. Skærmen er lige i 45° skudvinkel for dette lysinfald, specielt her i sommerhalvåret.

Jeg har efter lidt granskning stirret mig blind på de 2 TV nævnt i emnefeltet.

Hvilket af dem vil i anbefale?

PS: andre bud i den prisklasse er velkomne. Jeg regner ikke med at de gamle vil bruge SmartTV-funktionaliteten specielt meget.
#198828
Hvilket tv kommer de fra? Der fandtes masser af matte skærme for nogle år siden men i dag er alle high-end skærme reflektive i en eller anden grad.

45 grader til et panoramavindue er helt håbløst. Det virker som et spejl og de vil sidde og fokusere på, hvad der foregår udenfor vinduet snarere end på skærmen. Har de overvejet, at flytte rundt på deres møbler?

Jeg har selv panoramavinduer på den ene side og ingen vinduer på de 3 andre sider. Mit tv står vinkelret på vinduessiden så jeg kigger på det parallelt med vinduerne. Det fungerer godt nok men jeg må stadig rulle gardinerne for, hvis det er formiddag til eftermiddag hvor lyset ellers ville få mit møblement til at spejles i tv'et.

Men igen: Hvilket tv kommer de fra? Hvis det er et af de matte, så får de et mindre chok når et nyt bliver stillet op.
#198834
Vil gi' Globulus ret i det med lysindfaldet, 45 grader er nærmest håbløst på nutidens højglans skærme :p Har selv en F8005 på en sidevæg og panorama vinduer i begge ender af stuen - op til ca. 30 grader fungerer det fint, når lamellerne er lukkede og lysindfaldet begrænset, derover fungerer skærmen nærmest som et spejl, uanset kontrast forhold osv. desuden fades farverne ud når betragtnings vinklen nærmer sig de 45 grader, hvilket også skal tages med i betragtning - en mat skærm vil være at foretrække, men selv der vil de nævnte faktorer være et problem, hvis ikke man har en meget effektiv afblænding af udefra kommende lys ;;) Vil også klart anbefale en anden placering af skærmen, hvis lysindfald ikke skal genere alt for meget og det uanset om skærmen har høj eller lav betragtnings vinkel :) I det nævnte eksempel med de 45 grader, har jeg ikke lige et godt forslag på hånden, men matte skærme skal typisk findes i de lavere prislag og ikke blandt topmodellerne :) Tag en snak med dem om placering af skærmen igen, så de er med på problemet :) Held med at få dem overbevist og finde en passende skærm til formålet :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#198848
Skal det forstås som om at du sidder i de 45 grader når du ser TV? For så burde du overveje et drejebeslag - evt. med motor. Samsungs modeller (og dermed også en del af Sonys) har temmelig dårlige betragtningsvinkler og 45 grader vil give problemer. Se evt billeder i vores anmeldelser.
Af Globulus
#198849
Torben Rasmussen skrev:Skal det forstås som om at du sidder i de 45 grader når du ser TV? For så burde du overveje et drejebeslag - evt. med motor. Samsungs modeller (og dermed også en del af Sonys) har temmelig dårlige betragtningsvinkler og 45 grader vil give problemer. Se evt billeder i vores anmeldelser.
Hvor er sammenhængen mellem Samsung og Sony hvis man køber et nyt tv i dag?

Det var min opfattelse, at Sony var skiftet fra Samsung til AUO.

Har du nærmere information om, hvad status er p.t.?

At man er skiftet fra Samsung til AUO behøver dog ikke betyde, at problemet har ændret sig for de modeller, der benytter en eller anden variant af VA men Sony producerer også tv med IPS-paneler - f.eks. W805 og W955.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#198904
De modeller der benytter sig af en VA-variant (om den så kommer fra Samsung eller AUO) vil have problemer med betragningsvinklerne i samme grad. Som jeg skriver, så er det ikke alle Sony's modeller, der bruger VA, så man kan godt styre udenom. Alt har dog sin pris og for en non-VA så er det typisk sortniveauet.