Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af amizphy
#198585
Hej Flatpanels,

Jeg er på udkig efter et nyt TV, hvor valget - efter længere tids søgen - er faldet på ét af nedenstående 2 TV.
Der er tale om et Philips 46" (LED) TV og et LG 50" (plasma) TV.
Jeg skal derfor høre jer, hvilket TV I vil vurdere til at være det bedste til prisen.
Jeg skal udelukkende bruge TV'et til at se TV (meget fodbold) og konsol (Fifa), så dette må også gerne være med i vurderingen. Jeg vil jo gerne have så stor en skærm som muligt, men kvaliteten og billedet skal følge med, så jeg er interesseret i at høre, hvilke af disse 2 skærme, der over-all er den bedste skærm.
Det er underordnet, om størrelsen bliver 46" eller 50" - det vigtigste er skærmens specifikationer.
Så hvis skærmene er omtrent lige gode, så vil jeg naturligvis vælge 50", men hvis 46"-skærmen er bedst, så vil jeg hellere have den og nøjes med de mindre tommer.
Så jeg håber meget, at I kan hjælpe mig?

Philips 46PFL4208T: http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... 46pfl4208t

LG 50PN6500: http://www.pixmania.dk/plasma-sk-rm/lg- ... i&srcid=86

På forhånd mange tak for hjælpen.
Af DavidHimself
#198587
Jeg fristes til at sige at LG er den bedste af de to vær dog opmærksom på at 6500-modellen er parallel-import (eller ikke den nordiske model i hvert fald), med hvad det kan give af problemer :) Men Komplett.dk har den "rigtige" model til samme pris: https://www.komplett.dk/lg-50-plasma-tv-50pn650t/777411

Jeg har set den (650'eren) live, på kabel-tv og blu ray og den er ikke helt så sløj som man måske kunne fristes til at tro :)
Af amizphy
#198589
DavidHimself skrev:Jeg fristes til at sige at LG er den bedste af de to vær dog opmærksom på at 6500-modellen er parallel-import (eller ikke den nordiske model i hvert fald), med hvad det kan give af problemer :) Men Komplett.dk har den "rigtige" model til samme pris: https://www.komplett.dk/lg-50-plasma-tv-50pn650t/777411

Jeg har set den (650'eren) live, på kabel-tv og blu ray og den er ikke helt så sløj som man måske kunne fristes til at tro :)
Tak for svaret. Men LG-TV'et er ikke et smart-TV, vel? Og det har vel heller ikke optagelse via USB/ekstern harddisk, vel? Men du mener at billedet er bedre? :)
Af DavidHimself
#198595
Ja, billed-mæssigt er det bedre :) Smart-TV er i udgangspunktet normalt ikke noget at gå efter alligevel, det kan løses smartere og mere fleksibelt med andre løsninger.
Af amizphy
#198602
Tak for svarene.

Men er det korrekt forstået, at der ikke er særlig meget forskel på disse 2 skærme - rent billedmæssigt? Og de ekstra Hz, som LG'eren har, er ikke noget bemærkelsesværdigt?
Disse ekstra Hz samt større skærm er det, der taler for LG-skærmen, hvorimod Smart-funktionen samt optagelses-funktionen er det, der taler for Philips-skærmen.
Så det er dette, der er mit dilemma.
Af DavidHimself
#198603
Glem ALT om hertz - i sig selv siger de lige cirka lige så meget om billedkvaliteten som farven på foden :)
Billedkvaliteten taler klart for LG'en, "Smart"-TV og optagelse taler for Philips'en. Men som tidligere sagt: smart-tv-delen er ikke fremragende og bør nok blive varetaget af noget andet udstyr hvis du regner med at bruge det mere end én gang!
Af amizphy
#198604
DavidHimself skrev:Glem ALT om hertz - i sig selv siger de lige cirka lige så meget om billedkvaliteten som farven på foden :)
Billedkvaliteten taler klart for LG'en, "Smart"-TV og optagelse taler for Philips'en. Men som tidligere sagt: smart-tv-delen er ikke fremragende og bør nok blive varetaget af noget andet udstyr hvis du regner med at bruge det mere end én gang!
Bare i orden - så blev jeg så meget klogere.
Jeg troede dog, at antal Hz talte for, når jeg skulle bruge den til konsol og hurtige billeder (sport)? Men hvordan vurderer du så, at billedet bør være bedre på LG? Jeg tænker, at begge jo har Full-HD, og hvis antal Hz ikke spiller ind her, hvad gør så? :)
Af Bent odense
#198608
Torben Rasmussen skrev:For at undgå sløring, så skal skærmen have "Scanning backlight". Det skal ikke have 800 Hz Clear Motion Ultimate Smooth Cinema Plus... Nøgleordet er scanning backlight! Alle øvrige frekvenssystemer har til formål at udjævne bevægelse og introducerer dermed ekstra billeder med artefakter til følge. Det er ret enkelt.

Producenterne har så valgt, at gemme scanning backlight angivelsen, som en del af de mange andre frekvenser, som de pumper i vejret med forskellige måder at gange og addere på. Der må være nogle matematiklærere derude, som græmmer sig og det er bestemt intet under at den almene forbruger kan have svært ved at finde rundt i de mange frekvensangivelser.

Bottom line: Et TV med 50 Hz alm. gengivelse plus scanning backlight bør være tilstrækkeligt til enhver lejlighed, med mindre man har soap-opera-effekt som et krav til funktionalitet. Det er dog ikke alle producenter, der laver et TV hvor du KUN får scanning backlight og intet af det andet lir, så man skal stadig rode gennem menuer for at slå de uønskede features fra når man har betalt ved kasse 1.

For de interesserede kan man læse mere her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1288865091
Af amizphy
#198636
Takker.

Jeg må lige kigge lidt mere på begge to før jeg tager en beslutning.

Men hvis de ligger så tæt på hinanden, så kan det jo være hips som haps hvilket jeg vælger? :)
Af Supergris
#198638
Det kan ABSOLUT ikke være hips som haps, da den ene, du linker til, er en LCD og den anden en plasma.

Som skrevet tidligere, så glem alt om Hz, da det ikke er specifikationer alene, der gør et godt billede, men mere kvaliteten af bl.a panel, billedkredsløb mm..
Ved konsolspil , vil man typisk slå de ekstra Hz fra, da det giver inputlag.
Personligt, og de fleste andre, der foretrækker et naturligt billede, vil slå det fra permanent, da det skaber den såkaldte "Soap Opera Effekt".

Jeg har selv en Panasonic PLASMA 50X60, der bruges til det hele, som du kan tage med i overvejelserne.
At den ikke er Full HD, skal du ikke lade dig afskrække af, da det alligevel banker de fleste skærme, i samme prisklasse, på rå billedkvalitet.
Buzz, retention og burn in, er heller ikke noget, den lider af...

Skal det være LCD, så tag en Philips 47 5008T med i overvejelserne...
Senest rettet af Supergris 20 mar 2014, 10:23, rettet i alt 1 gang.
Af amizphy
#198639
Supergris skrev:Som skrevet tidligere, så glem alt om Hz, da det ikke er specifikationer alene, der gør et godt billede, men mere kvaliteten af bl.a panel, billedkredsløb mm..
Ved konsolspil , vil man typisk slå de ekstra Hz fra, da det giver inputlag.
LGen du linker til, er desuden en plasmaskærm, hvor man ikke har samme problem.
Personligt, og de fleste andre, der foretrækker et naturligt billede, vil slå det fra permanent, da det skaber den såkaldte "Soap Opera Effekt".
Jeg har selv en Panasonic 50X60, der bruges til det hele, som du kan tage med i overvejelserne.
At den ikke er Full HD, skal du ikke lade dig afskrække af, da det alligevel banker de fleste skærme, i samme prisklasse, på rå billedkvalitet.
Buzz, retention og burn in, er heller ikke noget, den lider af...
Tak for dit input - den vil jeg lige tage med i overvejelserne.
Af amizphy
#198641
Supergris skrev:Jeg har lige rettet i mit indlæg, da jeg skriver fra mobilus, så det er lidt sværere at få et overblik over, hvad man skriver...
Ja okay - det kunne jeg se. Altså Philips-skærmen er en LED-skærm med LCD-belysning eller hvordan skal det forstås? Og derfor mener du klart, at Plasma-skærmen vil generere et bedre billede?