Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#198163
Hej.

Jeg har et problem med lyd og billede, som ikke passer sammen på mit tv, når kilden er tilsluttet en HDMI indgang. Kilderne er Apple TV, Xbox 360 og Playstation 3.

Lyden er forsinket med ca. 0.5 sekund, hvilket ikke lyder af meget men som er nok til at man bliver irriteret over det. Forsinkelsen findes på alle HDMI indgange og jeg har prøvet at ændre på alt både mht. billede og lydindstillinger i menuen og det hjælper ikke.

Der benyttes de indbyggede højtalere i tv'et og der anvendes nyeste firmware.

Bruger jeg Netflix eller YouTube fra Smart TV menuen er der ingen problemer og der er heller ikke problemer med lyden, når der anvendes antennestik bag på tv'et for at se DVB-T(2) udsendelser.

Lydforsinkelsen gælder altså kun for enheder, der er tilsluttet via HDMI.

Problemet har jeg dog fundet en løsning på, som virker fantastisk men som vil kræve en mindre investering.

Jeg har lånt en Sound bar og en 4 ports HDMI-switch. Apple TV, Xbox og PS3 tilsluttes HDMI-switch'en og fra denne går der et HDMI-kabel op til Sound Bar'en. Fra Sound Bar'en går der så et HDMI-kabel op til en HDMI-indgang på tv'et. Så passer både lyd og billede perfekt sammen.

Hvis jeg undlader switchen og i stedet bruger et optisk toslink kabel fra tv til soundbar, er der igen ca. et halvt sekunds forsinkelse på lyden.

Jeg skal selv hat fat i en sound bar (evt. også switch) og så er mit problem sikkert løst. Spørgsmålet er bare, om der er noget galt med tv'et eller om det er et velkendt problem med en fiks løsning.

Hvad siger i til den ?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#198166
Det er ikke et unomalt problem, men årsagen kan findes lidt forskellige steder. Panasonic har f.eks. en decideret fejl i hardware på visse 2013 modeller, som har ført til ombytning af tv. Det kan nok ikke helt udelukkes, at dit Philips tv har det samme.

På Philips tv kan det dog også skyldes deres Pixel Plus systemer, men det lader til at du allerede har været omkring disse for at eksperimentere.

Det er lidt spøjst at en HDMI switch løser problemet. Jeg har ikke lige et godt bud på, hvorfor det sker.
#198241
Lasse2211 skrev:Jeg har prøvet både fra internet og via USB og den nuværende firmware er indlæst fra en USB nøgle. Det har desværre ikke hjulpet.

Ring til philips hotline og de kan gå ind i dit tv og se om det hele står korrekt.
#198323
Hej igen og tak for svarene.

Jeg har nu haft både den danske og engelske support med via mail og den engelske support har anerkendt, at der rent faktisk er et problem som svarer til mit. Jeg fik foreslået nogle små ændringer mht. lydindstillingerne og det har da også hjulpet lidt, når vi taler om lyden fra de interne højtalere men vi er ikke helt i mål endnu.

Til gengæld er det knap så godt, når jeg tager den optiske lydudgang i brug med eksempelvis en sound bar. Her er forsinkelsen godt nok fæl :)

Men som jeg nævnte tidligere, så kan problemet løses med en HDMI switch - og ja, det er lidt spøjst men ikke desto mindre virker det perfekt.

Jeg har lavet en YouTube video, hvor man både kan høre og se problemet. Der er i videoen anvendt en Xbox 360 som kører lidt Netflix (US) video men uanset om jeg bruger Apple TV, eller PS3 så giver det ingen forskel. I videoen er der også en beskrivelse af, hvilken sound bar og switch der bruges.

Den kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=4A-tokM_NrM

Så mens de tumler med en løsning, må jeg nok bare affinde mig med at bruge en switch indtil der forhåbentlig dukker en ny og forbedret firmware op.

Fortsat god dag :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#198450
Når Philips har anerkendt, at der er et problem, så synes jeg da ikke du skal affinde dig med at måtte investere i en lappeløsning og gå udenom problemet på den måde. Du skal have en bytter eller pengene retur. Det er du i din gode ret til. Forsinket lyd er jo en ret betydelig fejl på et tv.
Af Sikora
#203464
Hej.

Jeg er ny her på siden og jeg faldt over denne tråd. Jeg har selv et 55PFL6678 og det har også en massiv forsinkelse på den optiske udgang. Fandt du nogensinde en løsning på problemet ?
Jeg overvejer selv at skrive til Philips om dette da jeg finder det urimeligt at give så meget for en ellers glimrende skærm men efter et år har de stadig ikke løst det.

/Claus
Af Lasse2211
#203467
Hej.

Problemet er ikke blevet løst, desværre. Jeg har haft fat i Philips men de var ikke til megen hjælp. Deres support svarer ikke længere på henvendelser og deres sidste svar var, at jeg kunne justere forsinkelsen inde i menuen.......som om jeg har brug for at forsinke lyden yderligere :-/

Jeg bruger stadig en HDMI switch til mine enheder og det virker fint, mærkelig nok. Jeg kunne godt tænke mig at være en flue på væggen, hvis du skriver til dem, da jeg stadig er irriteret over problemet og gerne vil af med switchen.
Af Sikora
#203550
Hehe okay tak for svaret.
Jeg har selv skrevet til Philips om dette problem og deres svar er at jeg bare skal bruge et 3,5mm jack til phono så løser det problemet.

Det har jeg naturligvis brokket mig voldsomt over af indlysende grunde. Hvis de ikke kommer med noget konstruktivt må jeg tage den via forhandleren :)