Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af anarchoi
#19297
Hej,

Jeg skal investere i en 24" monitor til omkring 7.000 kr. Jeg overvejer at købe den gennem mit arbejde, men jeg ville lige høre om der var nogen der kendte nærmere til lovgivningen angående erhvervskøb.

Jeg købte nemlig for et måneds tid siden en DVD brænder igennem arbejdet, og da jeg så konstaterede at jeg ikke kunne bruge den ville forretningen ikke give pengene tilbage da det var et erhvervskøb.
Jeg frygter at hvis der sker noget med min kommende monitor, at jeg så vil være dårligere stillet hvis den er et erhvervskøb fremfor et privat køb.

Nogen der har styr på reglerne?

Vh
David
Af Otto J
#19298
anarchoi skrev: Nogen der har styr på reglerne?
Den nemmeste indgangsvinkel at tage, er at der ikke er nogen regler for erhvervskøb. Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, fordi der selvfølgelig er lovgivning omkring aftalers indgåelse og overholdelsen af dem, men som udgangspunkt kan man ved erhvervskøb aftale hvad som helst. Det er således muligt ved erhvervskøb at sælge et produkt fuldstændigt uden nogen form for garanti eller egentlig reklamationsret. Du skal derfor undersøge betingelserne grundigt før du handler.