Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#192734
Nu skal der tv på børneværelset! Det vigtigste er, at tv’et kan streame fra min NAS/Medieserver (DiskStation DS209), og helst via wifi (n med god dækning) - og så skal det være enkelt at betjene.

Billede, lyd og tilslutningsmuligheder kommer derfor i anden række, og min udfordring er derfor, at det rigtige tv for mig sagtens kan vise sig at være et – i gængs test-sammenhæng – ganske middelmådigt tv. Også fordi det gerne må være billigt. Og den slags er faktisk svært at finde anbefalinger på :p

Min referenceramme er vores stue-tv: Et Panasonic P42G20 på kablet netværk. Dejligt billede, men elendig til streaming: Tv’et er ekstremt kræsent mht. videoformater og har et meget lidt brugervenligt UI. Al streaming foregår derfor gennem en ekstern streamer (WD TV). Selv om det fungerer fint i stuen, er det ikke et setup, jeg ønsker på børneværelset.

Altså er der to spørgsmål:

1) Wifi: Jeg antager, at jeg altid vil kunne tilslutte en dongle, men jeg vil foretrække indbygget wifi. Er der nogen, der har gode eller dårlige erfaringer med mærker eller modeller med indbygget wifi?

2) Streaming og UI: Teknisk set er kravet kun at tv’et kan streame fra min NAS (diverse video-formater og musik (mp3)), og det gætter jeg på, at alle tv kan i dag. Det vigtige er derfor, at tilgangen til NAS’en foregår via et nemt og overskueligt UI, så en fireårig nemt kan bruge det. Apps til fx Netflix og YouTube er ikke nødvendigt. En nogenlunde fornuftigt layoutet fjernbetjening er ikke noget minus ;) Er der nogen, der kender til mærker eller modeller, der opfylder dette?

Hvis noget af dette kræver uddybning, så skriv det endelig. Håber I kan hjælpe :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#192737
Streaming er stadig ret begrænset i understøttelse og hvis din WDTV er normen, så finder du intet der når den til sokkeholderne i et tv. Samsung har traditionelt haft den bredeste understøttelse af formater, men glem alt om noget der rimer på ISO og andre tabsfrie formater. Panasonic er kommet efter det i deres seneste modeller.

Måske du skulle overveje en streamer, men krydre med en universalfjernbetjening. Det ville også imødekomme min næste anke, nemlig at fjernbetjeningerne til stort set alle TV er pinligt ringe (du ved hvordan din Pana er og det var vel forholdsvist dyrt i sin tid). Jeg ville helt klart satse på noget ala en Logitech Harmony til ungernes Tv. Så er der også kun én knap at trykke på, nemlig aktivitetsknappen for den givne handling.
Brugeravatar
Af Martin Olsen
#192739
Torben Rasmussen skrev:Streaming er stadig ret begrænset i understøttelse og hvis din WDTV er normen, så finder du intet der når den til sokkeholderne i et tv. [...] glem alt om noget der rimer på ISO og andre tabsfrie formater.
Tv'et behøver ikke være altædende, selv om jeg godt kan se, at mit indlæg kan læses sådan, så her er der da basis for en præcision :) :

Jeg bruger ikke ISO'er og har allerede bidt i det sure æble og konverteret en stor mkv-samling til mp4/h.264 (for nem afspilning i iOS og Android), men ikke engang disse kan afspilles af det "gamle" Panasonic :) Selv om enkelte film fortsat ligger i andre formater, så er det et fåtal, og det primære behov er derfor, at tv'et kan afspille mp4.
Torben Rasmussen skrev:Måske du skulle overveje en streamer, men krydre med en universalfjernbetjening [...] ala en Logitech Harmony til ungernes Tv.
Nøjagtigt mit setup i stuen :) men vil i børneværelset strække mig langt for at opnå et meget simpelt setup. Dels af indretningsmæssige årsager, dels for at undgå udgiften til ekstra udstyr.
Af Corax
#192742
Har du prøvet at slå DNLA til på din Synology for at se om dine media filer kan streames med det til dit P42G20.

Hvis det virker tilfredsstillende skal du jo bare kigge efter et DNLA kompatibelt TV.
Brugeravatar
Af Martin Olsen
#192743
Corax skrev:Har du prøvet at slå DNLA til på din Synology for at se om dine media filer kan streames med det til dit P42G20. Hvis det virker tilfredsstillende skal du jo bare kigge efter et DNLA kompatibelt TV.
Ja, kører allerede via DLNA, men det er ikke nogen garanti i sig selv. Tv'et skal også kunne dekode videoformatet, og her er mit behov som nævnt først og fremmest mp4/h.264.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#192754
Jeg har før haft problemer med de Samsung-afspillere og LG-afspillere jeg har haft hjemme, hvor M4V ikke ville afspilles. Jeg vil anbefale dig, at tage en USB-stick med ud i en butik og lige tjekke det.

Vi har tilføjet en notits om håndteringen af eks. H264 i de seneste anmeldelser, men mange af disse TV er nok ikke lige i dét segment du leder i.
Brugeravatar
Af Martin Olsen
#192776
Torben Rasmussen skrev:Jeg har før haft problemer med de Samsung-afspillere og LG-afspillere jeg har haft hjemme, hvor M4V ikke ville afspilles. Jeg vil anbefale dig, at tage en USB-stick med ud i en butik og lige tjekke det.
God idé. Det vil jeg gøre.
Torben Rasmussen skrev:Vi har tilføjet en notits om håndteringen af eks. H264 i de seneste anmeldelser, men mange af disse TV er nok ikke lige i dét segment du leder i.
Nej, og ved jo også godt, at jeg skyder under målet herinde :) men det kunne jo være, at nogen havde taget chancen med en budgetmodel til køkkenet eller børneværelset og kunne anbefale eller fraråde det... forud for den formentlig uundgåelige ekspedition til elvarehus-land :)