Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#192299
Hej fladskærms entusiaster,

Jeg har været i diverse Fona, Ekspert, Hifi klub etc, men ingen kan hjælpe mig med at finde et fornuftigt TV til mine behov, forhåbentlig kan I hjælpe mig?

1) Jeg vil benytte mit TV i stuen, hvor jeg sidder ca. 3-4 meter væk - satser på et 46 tommer.
2) Jeg har før haft en et Panasonic px80 42 tommer og det er min primære referenceramme
3) Jeg vil udeukkende benytte mit TV til at spille PS3 og senere ps4, samt se film i HD kvalitet enten via PC (HDMI stik) med Netflix og Youtube og Blu-ray via Ps3.
4) Umiddelbart siger aktiv 3D mig ikke noget, da jeg får ondt i hovedet og bliver træt i øjnene.
5) Benytter ofte høretelefoner, så en lydudgang er et MUST - men vil sætte pris på en fornuftig lyd, da jeg ikke umiddelbart vil investere i ekstra lyd hardware.
6) Jeg vil gerne have et slankt design (ikke en kasse som Px80), men prioritere hellere lyd og billed over design.
7) Prismæssigt, så var jeg egentlig villig til at ofre pengene på et Samsung UE46F6475, men synes at jeg får meget skidt med jeg ikke skal bruge.
8) Jeg har det fint med at bestille over nettet.
9) Bonus spørgsmål, hvad får jeg egentlig ud af at gå fra 200hz til 400hz til en Samsung F6506?


Min egen konklusion er, at de fleste smart TV giver mig funktioner som er spildt på mig, da jeg ikke skal optimere et TV signal, bruge en tuner, optage programmer eller installere apps, da jeg allerede benytter en ekstern boks (spillekonsol) eller kobler min PC direkte til via HDMI.
I virkeligheden har jeg vel brug for en 46 tommer monitor med højtaler;)

Håber I kan hjælpe og sig til hvis der er nogle uafklarede områder eller ting jeg måske har overset.

Tusind tak for Jeres hjælp.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#192336
En oplagt direkte efterfølger til din PX80 er jo Panasonics ST60? Det er naturligvis en større kasse end end Samsungs LED-modeller, men den giver altså utrolig meget billedkvalitet for pengene. Næsten så meget, at det i mange tilfælde kan være svært at retfærdiggøre den store merpris op til topmodellen i VT60.

Eller har du lagt dig fast på, at du tager springet fra plasma til LCD?

"Bonus spørgsmål, hvad får jeg egentlig ud af at gå fra 200hz til 400hz til en Samsung F6506?"

En tallerken fyldt med marketing. :)
#192347
Hej Rasmus,

Tusind tak for dit svar. Næ, havde egentlig ikke overvejet at blive i den serie, men jeg har været virkelig glad for mit Panasonic plasma tv, så det er naturligvis oplagt! Kan se på specs at det kun har en USB port? da jeg om 14 dage får en ChromeCast skal jeg tilslutte både HDMI og et USB stik til strøm, sidder de tæt på hinanden?
Findes kun i 42 eller 50... Tror jeg vil investere i en læderstol som jeg kan rykke tættere på (2-3 meter) men 50 er vel den bedste størrelse?

Jeg vil tage ned og kigge på ST60 i butikken, tror umiddelbart det er et rigtig godt bud.

Tusind tak for hjælpen :D
#192583
Hej igen,

Jeg var i butikken og kigge på st60, og da jeg sidder godt 4 meter væk så skal jeg op i en 50 tommer. Det er godt nok et stort monstrum at have stående, men det kan jeg nok leve med. Desværre så var Fonas TV fordeler boks i stykker så billedet flimrede hel vildt på en række af deres panasonic TV, så kunne ikke vurdere kvaliteten af billedet.

Jeg har i mellemtiden læst lidt op på input lag debatten, og folk er rimelig delte her. Jeg har stadig en lille bekymring om det vil være et problem for mig, da jeg spiller en del first person shooters online.

Min reference ramme er de gamle Panasonic plasma TV Px80 og TX-P42X10Y som jeg har spillet en del på, men har ikke kunne finde deres input lag tider. Hvis de er højere eller på samme niveau (73 ms), så er det ikke noget jeg har lagt mærke til og så ser jeg ingen grund til at hoppe fra på ST60eren.

Og så til sidst, så overvejer jeg at investere i en soundbar alligevel, men vil bestemt ikke ende i en situation hvor min fjernbetjening til tv ikke også styrer lyden i soundbaren. Jeg er ikke stor lydekspert, men sætter pris på fornuftig lyd til film og har ikke noget imod en subwoofer bag sofaen og en bar under mit nye ST60, nogen anbefalinger her?
#192608
Sortsomnatten lyder som om jeg befinder mig i en situation meget lig din.

Jeg er selv ejer af et Panasonic P37X10 og er ved at opgradere til enten 42ST60 eller 42GT60, men det bliver nok GT60 da jeg også er lidt bekymret for lag på ST. (Ved dog heller ikke hvor slemt lag er på 37X10 i forhold) Desuden er der der endnu bedre billedkvalitet, det kan stemmestyres plus nogen andre lækre detaljer.

Ang. soundbar har jeg i år købt Panasonic's topsoundbar SC-HTB770 i sølv. Den er fuld af power og ser godt ud og er rigtig god til både film og musik og så ser den godt ud, så den vil jeg klart anbefale. :) Du kan få den til lige under 3000 nu.

Held og lykke med det.
Af Stricker
#192612
Hah, jeg er i præcis samme situation som jer begge. Jeg gav ikke tanke til hvor høj input laggen var på PX80eren, men sammenlignet med min PC monitor på 6ms, så er det aldrig noget jeg har bemærket forskel på.
Hvor køber I jeres ST60 fra? (hvis I gør) komplett har 42" til 5222, hvilket jo er en god pris, på trods af alt den gøgl der er med, man ikke skal bruge.
#192618
@Stricker Haha er da meget rart man ikke er alene i den situation trods alt.

I kan få 42ST60 til 5199 hos Hi-Fi Klubben, hvis I selv henter det. Komplett har tidligere haft det til 4995 og tror sådan set godt det kan komme derned eller endnu lavere igen.

Jeg satser som sagt nok på 42GT60 selvom det er noget dyrere, men så er der helt sikkert heller ikke noget bøvl med lag og så bliver det et tv jeg vil ha mange år fremover. OLED er alligevel meget dyrt de næste år og plasma er jo desværre på vej ud, så man kan lige så godt snuppe et ordentligt plasma inden der bliver lukket helt ned. :)