Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#189591
Hello :)

Jeg har brugt utroligt meget tid på at læse om plasma, led, hvem kan hvad, hvorfor - og hvad har jeg brug for.

Jeg er nået frem til at PVR ikke er et must men noget jeg nok ville sætte "pris" på.

Som de fleste af jer nok kan regne ud, er dét jeg leder efter et fjernsyn med 3D (Active or passive) i en god størrelse (46" eller derover").

Jeg ender med at vælge et af disse fjernsyn da mit budget siger 8.500 max.

Jeg var så i Elgiganten og fik forhandlet mig frem til et Panasonic ET60 til 8.500 kr, i stedet for den originale salgspris 10.000 kr.

Så her er mit spørgsmål.

Hvilket et skal jeg vælge og hvorfor?

Jeg vil sætte stor pris på en begrundelse. Hvis jeg er helt ude og s****, så må du/I meget gerne komme med et andet bud på en fladskærm indenfor budget.

Mvh Casper :)
#189595
Hvad du skal vælge, kommer helt an på, hvad du prioriterer samt hvilke eventuelle gener, du kan og absolut ikke kan leve med.

Er billedkvalitet, herunder farvenøjagtighed, sortniveau og gengivelse af hurtige bevægelser, alfa og omega, ja, så peger pilen entydigt i retning af ST60. En skærm, som ifølge en enig anmelderskare napper Panasonics egen referencemodel VT60 i hælene. Risiciene er dog plasma-buzz samt retention og burn-in. ST60 er heller ikke nødvendigvis det oplagte valg til en lys stue uden mulighed for afskærmning.

Med ET60 og LA667 undgår du ovennævnte risici, men må til gengæld affinde dig med dårligere sortniveau, ujævn belysning af panelet samt en vis grad af lygennemfald langs siderne og/eller hjørnerne.

Herudover kan man sige, at ST60 leverer et "plasmabillede", mens de to LCD-modeller modsvarende leverer et "LCD-billede".

Hvad du foretrækker og vægter højest, er det naturligvis kun dig selv, som kan vurdere.
Af CasperJensen
#189621
Tak for indput, edinger. :)

Jeg burde have gennemtænkt det lidt mere nøje, inden jeg oprettede dette topic.

Jeg er utrolig bange for plasma-buzz samt retention og burn-in.

Mystisk nok foretrækker jeg nok mere LED-skærmene fremfor ST60. Da jeg var i HIFI klubben i Lyngby og så ST60 og LA667, må jeg indrømme at jeg nok var mere til LED's "computerfarver".

Mit spørgsmål burde egentligt forlyde sådan; Skal jeg vælge LA667 til 8.500 og være glad, eller skal jeg vælge ET60 som jeg har fået presset ned til samme pris?

Min holdning til TV sælgerne i Elgiganten (undskyld generaliseringen) er at de vil gøre hvad som helst for at tjene en skilling.