Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#189207
Jeg er lige flyttet, og vil gerne sætte en lille tvkrog op i min ny lejlighed. Stuen er rigtig dejlig, med udgang til altan, panoramavinduer langs ydervæggen, franske døre indtil en sidestue, og et skønt gulvareal.

Så hvorfor en lille tvkrog? Jo, jeg vil gerne ha min sofa til at stå med ryggen mod en mur, og det betyder at det ikke lader sig gøre at sætte tv'et, så det stor mod en mur uden at det kommer 4½ meter væk. Man kunne trække sofaen væk fra muren og stå lidt længere inde i lokalet, men ikke på en måde så det ville benyttes som gangområde, så det duer ikke.

Så derfor: Hvis jeg sætter en tv-bænk og et tv midt i lokalet, med bagsiden synlig, så kommer der til at være ca. 2,2meter fra den ene væg til tv'et. Det er helt fint; sofa'en er i den dybe ende på ca. 1,1 meter, men sweetspot'et vil stadig være ca. 1,9-2 meter fra tv'et.

Det giver desværre anledning til 2 problemer der skal løses:
- Tv'et skal ikke være for stort
- Tv'et skal ha sin grimme røv skjult, så folk ikke skal se på ledningsspaghetti og udluftningsriller.

Jeg tænker der må være nogen på det her forum der har gode ideer til hvordan de problemer løses!

Jeg er ikke lavet af penge, og har intet imod at tv'et ikke er det nyeste og vildeste, men det skal bruges til spil, så inputlag skal der helst ikke være. FullHD og 3d er plusser, idet jeg har en computer der let kan levere 3d spil.

Indtil videre er min bedste ide selv at flække et bredt tv-bord sammen omkring en tv-stander der har lednings management (har også et 3.1 surround hifi anlæg) og så købe noget i stil med et 42" tv, men hvad siger i? Hvordan får man WAF'en op i den her situation?
#189211
MadsTejlgaard skrev:Jeg vil gerne ha min sofa til at stå med ryggen mod en mur, og det betyder, at det ikke lader sig gøre at sætte tv'et, så det står mod en mur, uden at det kommer 4½ meter væk (...) så det duer ikke.
Har du overvejet at købe en skærm, som er "stor nok" til en siddeafstand på 4½ i stedet?

For eksempel Sharp 60LE741 eller Samsung PS60F5505, afhængig af hvilken teknologi, du foretrækker og hvilket prisleje, du befinder dig i?
#189213
Hvad med Ikea's møbler med indbygget TV og lyd? jeg ved ikke hvordan de ser ud bagpå, men det virker som om der ikke rigtig er nogen at se fra bagsiden? (du skal ikke se det som en anbefaling, da jeg er langt større tilhænger af edingers forslag).