11 okt 2013, 16:51
#192372
Jeg ved godt at det er en ældre tråd, men synes alligevel at jeg vil dele min erfaring med jer. Jeg ville udskifte mit 5 år gamle 37px70 og tænkte at led teknologien var nået så langt at jeg ville prøve det. Derfor købte jeg et 46f7005 som er et lækkert fjernsyn. Fod i lækkert stål, næsten ingen ramme, lækker brugerflade og ikke mindst 2 tunere, så jeg kunne skrotte yousee boxen. Men billedkvaliteten var skuffende på normale programmer som tv-avisen selv om signalet var fra kabeltv. Enkelte programmer stod knivskarpt og flere film gav en "biograf" oplevelse, men fjernsynet skulle mest bruges til tv-avis m.m. og her var kvaliteten simpelthen for dårligt. Desværre, for jeg kunne ellers godt lide fjernsynet. Det blev returneret og der blev købt et 42st60 i stedet som forventligt leverede et markant bedre billede ved normale programmer. Men brugerfladen kunne de godt lære noget af samsung, det er bare ikke så lækkert. Og fjernbetjeningen er stort set præcis den samme som til mit 5 år gamle fjernsyn, det synes jeg ikke er godt nok. Den har dårlige knapper og kan slet ikke leve op til samsungs touch fjernbetjening.
Men i sidste ende er der ingen tvivl hos mig, at plasma stadigt er led overlegent. Og i forhold til retention og burn-in så har jeg ingen problemer haft på mit 5 år gamle fjernsyn, så det forventer jeg heller ikke med dette.