Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Thau
#188357
Hej Flatpanels.DK brugere,

Jeg har brug for en smule assistance med hensyn til mit fjernsyn. Jeg er den heldige ejer af et Pioneer PDP-4270XA 42" Plasma TV, som jeg er meget glad for.

Jeg er lige vendt hjem fra en kort rejse på 3 dage, og da jeg forlod hjemmet virkede mit fjernsyn som det skulle, uden problemer.
Da jeg kom hjem i nat, tændte jeg fjernsynet for lige at se hvad der skete og få nyheder, da jeg til min forbavselse desværre opdagede at billedet ikke ser ud som det skal.

Det skal selvfølgelig ikke se sådan ud.

Jeg har været inde og kigge på deres FAQ, og læst manualen igennem flere gange men den tager ikke hånd om et problem der er tilsvarende det jeg oplever lige p.t.

Så mit spørgsmål er selvfølgelig, hvad kan jeg gøre ?

Hvad har jeg gjort:
- Prøvet flere SCART-stik
- Prøvet flere indgange til SCART-stik
- Indgang 1 viser forvrænget billede (som vist på uploadet billede nedenfor, lyd er O.K.)
- Indgang 2 kan vise billede hvis indstilles til Komponent, men billedet passer IKKE med det oprindelige billede. Lyd er O.K. (Kan heller ikke indstilles til et passende billede - der er skåret 1/5 af billedet af ligegyldigt hvilket aspekt der indstilles til.)
- Indgang 3 er i brug via. HDMI fra anden enhed.
- Rengjort samtlige indgange til SCART-stikkene.

Hvis der skal bruges lidt flere tekniske detaljer eller nogle vigtige detaljer jeg har undladt at skrive, så skriv endelig. Jeg tilføjer gerne hvad i har brug for at vide så hurtigt som muligt.

På forhånd tusind tak,
Jakob.


Billeder:
SCART-stik i Indgang 1 - forvrænget billede som det ser ud nu
TV'ets indgange bagpå
SCART-stik i Indgang 2 - indstillet til Komponent

PS: Undskyld for eventuelle stavefejl - er meget træt. :)
PPS: Indgang 2 indstillet til Komponent er til at overleve - men ville da klart fortrække at kunne se TV som det burde kunne ses.
Af Thau
#188380
Japer skrev:Er din modtager sat til at sende ud via scart
Og ser dit billede ud som det plejer ved hdmi indgangen
Hej makker.
Ja, min modtager er sat til at sende via Scart, og ja det virker uden problemer med HDMI. :-)
Af zappedronningen
#188407
Er det fordi, der ikke er HDMI-indgange nok, du bruger scart, eller kan det ikke tilsluttes via HDMI? Evt kunne du jo købe en HDMI-switch, og oveni få bedre billedkvalitet. Jeg var ihvertfald ikke imponeret over billedet fra udstyr tilsluttet via scart, da jeg fik fladskærm for knap et år siden.
Af Thau
#188432
@Japer: Jeg forstår simpelthen ikke hvad du siger. Men tak for svar alligevel min ven :)

@Smitty: Ja, som jeg har skrevet i teksten omkring mit problem så har jeg prøvet flere forskellige SCART-stik (3. forskellige - testet på andre fjernsyn og de er IKKE defekte - de virker!) Umiddelbart ville jeg tro det er et defekt input, en rusten indgang i en af de 21 huller til de "pins" der sidder på SCART-stikket, eller en indstilling som jeg ikke har adgang til at ændre. Men kunne godt være der er nogen der er bekendt med problemet og kan finde en løsning på det.

@Zappedronningen: Mange tak for dit svar! Mit fjernsyn har 3 indgange til SCART-stik og 1 indgang til HDMI. Desærre bruger en af mine indgange til SCART-stikkene også samme indgang til HDMI gør, ergo kan du ikke bruge både HDMI og SCART i samme stik.
Jeg tror også så småt jeg har fundet mig nødsaget til at investere i en HDMI-switch, det var en kanon god idé. Så må jeg jo vente et par dage til den er modtaget her i huset.

Men da jeg ikke benytter mig af HD kanaler, er det mig fuldkommen ligegyldigt om det er via. SCART eller HDMI da jeg ikke får nogen forbedre billede kvalitet ved at skifte til HDMI.

Tænkte blot hvis der var nogen der var bekendte med problemet, så kunne jeg lige så godt få løst det og spare de 2-300 kroner som den switch koster. Plus ekstra HDMI-kabler osv. :)