Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Simon Jensen
#18774
Gør det nogen forskel om man slukker for ens skærm når den aligevel bare står på standby, mht. levetid?

Grunden til at jeg spørger er at jeg netop har købt en ny fladskærm (Samsung 226BW), hvilket selvfølgelig gerne skulle holde i så mange år som muligt.
Når skærmen står på standby blinker den blå lys-diode der sidder bag power-knappen hvilket efter min mening virker lidt forstyrrende, og man skulle næsten tro at den gjorde det for at gøre en opmærksom på at den står og bruger strøm?
Men det er vel en meget normal procedure (at den blinker) (dioden på min gamle CRT-skærm (Samsung Syncmaster 900SL+) blinker nemlig også når den står på standby).

Så sker der noget (på lang sigt) ved at slukke for skærmen helt når man ikke bruger den, eller vil det være en god ide at lade den stå på standby?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#18790
Det er hip som hap. Du vil skifte skærmen ud lang tid før den dør af naturlige årsager hvad enten du slukker den eller lader den stå på standby. Du sparer dog pengene på at holde liv i standbykredsløbet hvis du slukker den...
Af Simon Jensen
#18801
Okay, tak for svaret.
Jeg fandt endvidere i mellemtiden flere udsagn der bekræfter, at det ikke gør noget, at man afbryder strømmen efter brug. (dog uden konkrete beviser)
Af Otto J
#18809
Simon Jensen skrev:Okay, tak for svaret.
Jeg fandt endvidere i mellemtiden flere udsagn der bekræfter, at det ikke gør noget, at man afbryder strømmen efter brug. (dog uden konkrete beviser)
"Beviset" er at standby-kredsløbet sørger for at slukke for alt andet end IR-modtager, standby-lampen og dét relæ der tænder for resten når du starter op igen. Al elektronikken i skærmen er derfor normalt uden strøm i standby, og derfor gør det ingen forskel om du afbryder strømmen helt - strømmen til alt væsentligt er allerede afbrudt.

Der er dog visse apparater (ikke mindst projektorer) hvor det gør en forskel om du sætter apparatet i stand-by først, og derefter tager strømmen, eller om du tager strømmen mens apparatet er tændt. Hvis du vil være helt "livrem og seler", så sætter du tv'et på stand-by, venter til det er "lukket ned", og så klipper du strømmen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#18816
Ældre strømforsyninger (der ikke var switchmode) kunne dog også stadig køre på fuldt blus selvom skærmen ikke var tændt, hvilket bevirkede at du brændte en del effekt af som varme selvom enheden i den anden ende var slukket. Disse strømforsyninger ses typisk til komponenter såsom routere eller eksterne harddiske. Hvis du er i tvivl så læg en hånd på trafo'en når enheden har været slukket i et par timer - hvis den er varm så forbruges der strøm.