Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Falster
#187272
Ovennævnte smart tv er en model fra 2012.

Helt i overensstemmelse med brugsanvisningen kan det tilsyneladende kun optage på en usb-harddisk, hvis det er forbundet til internettet.

Kan nogen forklare, hvorfor det skal være nødvendigt?

Og om det er almindeligt, at tv med pvr skal være på nettet for at optage på usb-medie?

Timeshift virker uden internetforbindelse.
Af Daniel Buje
#187276
Grunden til den model skal være online er pga den henter en del af optage informationen fra en server. Hvorimod de dyre tv, henter Info fra epg.
Af Falster
#187358
Tak for meldingen.

Efter dit hint kiggede jeg på Philips' eget såkaldte supportforum.

Det har været et stående emne gennem flere år, hvorfor de har fremstillet så tåbelig firmware til nogle af modellerne.

Kravet om at skulle bruge deres IP-EPG over nettet burde helt klart sløjfes.

Jeg har nu også spurgt hos Philips' support.

De lever ikke op til deres udmeldte svartid, men lad os nu se.

Der kommer sikkert et standardsvar.
Af Daniel Buje
#187832
Falster skrev:Tak for meldingen.

Efter dit hint kiggede jeg på Philips' eget såkaldte supportforum.

Det har været et stående emne gennem flere år, hvorfor de har fremstillet så tåbelig firmware til nogle af modellerne.

Kravet om at skulle bruge deres IP-EPG over nettet burde helt klart sløjfes.

Jeg har nu også spurgt hos Philips' support.

De lever ikke op til deres udmeldte svartid, men lad os nu se.

Der kommer sikkert et standardsvar.
jeg er slet ikke uenig om at det burde sløjfes, men det er på den måde at producenterne kan få kunden til at ligge lidt flere $$ ved køb af tv.

du må lige gi en tilbage melding når du har hørt fra Philips.
Af Falster
#187845
Svaret fra Philips har jeg også netop modtaget i dag. Som ventet nogenlunde intetsigende gentagelse af brugsanvisngen:

"Hej


Tak for din henvendelse. Vi vil gerne sende dig følgende information.

Det externe Hard drive tager start og slut tider fra nettet derfor skal du være på nettet og skal bruge IP EPG guiden til at optage fra

Det du skal undersøge er om det USB hard disk har sig egen strøm forsyning og om den kan optage i minimum 30 MB i sekundet og er over 250GB stor.

Hvis alle de ting er på plads skulle alt køre helt fint

Du vil muligvis modtage en kort spørgeundersøgelse omkring din kontakt og support du har modtaget idag. Dit feedback og kommentar vil være til stor hjælp, da det vil give os mulighed for at forbedre vores service. Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os venligst.


Med Venlig Hilsen,
Philips kundeservice."

Jeg prøver nu (sikkert forgæves) at få dem til at svare på, hvorfor det skal hente fra nettet og om Philips ikke kan fremstille en firmware, så man selv kan taste ind eller hente fra DVB-T-epg.
Af Daniel Buje
#187883
Mit bud ville være, at producenterne gør det med vilje, da de dermed kan tvinge kunden op i en større serie (mere omsætning / indtjening).

Men det kunne også være en begrænsning i hardwaren i tv'et, dog ville mit første bud være det bedste bud.
Af Falster
#190042
For fuldstændighedens skyld kommer her Philips seneste svar, som de var ca. 40 dage om at give.

Ankom 31. juli:

"Tak for din henvendelse. De nyere model som for eksempel 2013 har det funktion som du søger men ikke de gamle modeller som er lavet i 2011.

Der kommer dessvære heller ikke nogen ny firmware som løse problemet i fremtiden , da de nyere modeller har funktionen."

Mit apparat er muligvis "lavet" I 2011, men det er en 2012-model. Dog en befriende ærlig forretningsmæssig holdning:

"Vi gør ikke noget ved det, som du har købt - køb en ny model i stedet for." :D

Det bliver så dog nok ikke flere Philips-fjernsyn til vores husstand.