Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af rene_chr
#186718
Hej

Jeg er pt på jagt efter et nyt tv til stuen, det gamle 32" samsung fra 2007 trænger til at gå på pension.

Budgettet ligger på max 10.000DKK,-

Jeg har pt kig på LG's 2013 600 serie, 660/667 nærmere specifik. Skærmen kan ikke være større end 42" grundet 2 vinduer tv'et skal stå imellem (ved det ikke er optimalt men stuen har gulv til loft vinduer så jeg må bare rette ind :) ) Valget er pt faldet på dette tv da jeg faldt for designet i butikken og billedet er også flere niveauer over mit nuværende tv.

Jeg har intet TV signal, alt tv køre via et Asrock medie center med Windows 8 med HDMI output, her igennem køre jeg dr tv, streamer tv2, netflix, viaplay ect... Alt lyd køre over tilkoblet anlæg til medie center.

Grundet mit medie center som signal giver til tv har jeg ikke den store værdi i at betale for funktioner i tv som 3D, smart tv, fancy remotes, vinke/snakke funktioner.

Kort og godt leder jeg efter et TV med et skarpt lækkert billede og ikke andet.

Efter længere tids søgen må jeg dog konstatere alle disse funktioner er i mange tv idag. Vælger jeg et ikke smart TV er det ofte budget udgaver af tv jeg er faldet over.

Nogle gode forslag til et tv uden for meget lir men hvor der er kræset for billede delen udelukkende? Eller er mit nuværende valg på 42" LG 667 serien ikke så skidt igen ingen for mit budget? Håber i kan udvide min horisont :)
Af rene_chr
#186722
Har fundet et TX-P42ST60Yt til 7.190DKK,- ved hifi-klubben.

Jeg har kigget artiklen igennem og det får jo rigtig gode anmeldelser. Der er dog en ting jeg er lidt betænkelig ved: "Man bør tage forholdsregler mod indbrænding" Dette kan måske blive et problem for mit vedkommende da min kæreste har for vane når hun har fri i hverdagene at tænde tv'et og lade det stå urørt hen fra morgen til eftermiddag som "baggrunds underholdning" når jeg kommer hjem.

Hvis f.eks. spotify har stået tændt i 8timer i streg og det eneste der har ændret sig på skærmen vil være listen af sange på skærmen vil det så være nok til at skabe problemer med indbrænding på sigt? eller skal der mere til, kan se de i testen nævner tv station logo'et.
Af Hjarsen
#186724
Du kan sagtens få det billigere end dette. :) Handle lidt med folk..

Kunne få 50" til 7300 og 55" til 9500 istedet for 12500..


Den har indbygget sådan et program, så hvis den står for længe på samme billede så bevæger den og ryster den lidt i pixels.. Så den ikke brænder fast.. det er vist mere en gammel skrøne med dette.. :)
Af Sickboy
#186726
I dit tilfælde ville jeg kigge på LCD/LED og ikke plasma såsom ST60. Det lyder til at være en meget lys stue du har med de store vinduer. Under de forhold vil et LCD/LED klarer sig bedre end de fleste plasma TV. Og ST60 modellerne fra Panasonic er jo ikke deres topmodel. Og en af de væsentlige forskelle på eksempelvis ST60 og VT60 er det antirefleksive filter. Dvs. at en VT60 klarer sig noget bedre i en meget lys stue. Læs evt. testen af VT60 herpå siden. Her sammenligner de de 2 modeller.
Og så er det altså ikke en skrøne det med fastbrænding. Problemet med fastbrænding er for alvor vendt tilbage efter 3D er kommet til. Det har åbenbart krævet en ændring af det Phosfor som bliver brugt. Det er lidt et lotteri, om man får et TV med let tilbøjelighed til fastbrænding. 2 ens TV af samme model kan være vidt forskellige på det område.
Hvis du køber LCD/LED er det også lidt et lotteri, om du får en med ujævn lys fordeling. Her kan man også sige at 2 ens TV af samme model kan være vidt forskellige.
Til gengæld vil man opdage ujævn lysfordeling med det samme, og hvis man køber online har man jo 14 dages returret. Fastbrænding på Plasma TV vil man næppe opdage inden for de første 14 dage, og så er det altså for sent.

Jeg ville evt. kigge lidt på de her :

http://www.pricerunner.dk/pl/2-2876324/ ... ign-Priser

http://www.pricerunner.dk/pl/2-2884431/ ... ign-Priser

Og det med Pixel shift/Pixel Orbiter på et Plasma TV som "flytter" billedet lidt hele tiden, hjælper ikke ret meget, hvis man ser eksempelvis udsendelser med store kanallogoer eller nyhedskanaler med scrollende tekster for neden i billedet.
Af rene_chr
#186782
Tak for input :)

jeg var rundt og kigge skærmene og må indrømme jeg ikke kunne se den store forskel på billedet fra tv til tv, det endte med lg der vandt på design i sidste ende.
Af Johnoc
#186793
Hjarsen skrev:Du kan sagtens få det billigere end dette. :) Handle lidt med folk..

Kunne få 50" til 7300 og 55" til 9500 istedet for 12500..


Den har indbygget sådan et program, så hvis den står for længe på samme billede så bevæger den og ryster den lidt i pixels.. Så den ikke brænder fast.. det er vist mere en gammel skrøne med dette.. :)

Må man spørge hvorfra? Står og skal til at bestille et P55ST60Y og kan umiddelbart kun finde det til listeprisen omkring 12500 som du selv nævner.
Af Hjarsen
#186803
Igennem en bekendt... Men vil antage hvis du ringer rundt og snakker med forskellige steder, kan du godt hente noget.. I hvert fald til 10999,- har komplett kørt den til før..
Af Johnoc
#186884
Ok det giver lidt bedre mening at det er gennem en bekendt, jeg tvivler nemlig på at de fleste forhandlere vil give et afslag på 3000 kr i prisen på et nyt 2013 tv, hvis man indleder en forhandling. Når jeg prøver at forhandle her i Københavnsområdet kigger folk nærmest på mig som om jeg var fra en anden planet, sidst i december måned hvor jeg skulle købe en computer i Fona. Der ville de ikke engang smide så meget som et par høretelefoner til 150 kr med i salget uden beregning.