Plasman1978 skrev:I de kalibrerede indstillinger skriver du at man skal se ovenfor for at læse din indstilling for panel-luminans.
Det fremgår ikke helt tydeligt hvilken du har benyttet. "Lav" er default men er det også den du har benyttet? Der er tydeligvis en markant forskel i gamma/lysstyrke på min VT60'er når jeg skifter imellem "lav" og "mellem". Det ses på DVE testbillede for lysstyrke. 2% striben forsvinder når jeg sætter luminansen til "mellem" og kommer først frem igen hvis jeg hæver lysstyrken betragteligt.
Ja, det er en af de kompromisser man får, hvis man satser på en af de højere lysstyrker. Jeg brugte selv lav, men hvis det ikke slår an i en oplyst stue, så kan kompromisset med mellem-indstillingen måske være det værd. Det var egentlig min hovedpointe, så jeg beklager, hvis den ikke kom helt klart igennem
Plasman1978 skrev:Er der ikke mulighed for at knytte lidt flere kommentarer til GAMMA som du har målt til 2.3 i THX/Professional-indstillingen. I din anmeldelse af ST60 var den helt oppe på 2.4 i True-cinema profilen.
Målingen efter kalibrering ender i begge tilfælde på de anbefalede 2.2 men det fremgår ikke tydeligt hvad du har foretaget dig for at nå de 2.2.
Der er ikke "skruet" på gamma eller lysstyrke ifølge indstillingerne, så hvordan gamma alligevel er endt på 2.2 er lige gået min næse forbi.
Grunden til at der blev målt 2,3 i THX var som sådan ikke fordi der var særlig stor afvigelse. Ideelt burde vi jo angive gamma for hele forløbet fra lys til mørk, men vi prøver at balancere lidt, så vi ikke gør vores test alt for tekniske for læserne. Lige nu er tallet ikke et vægtet gennemsnit, men mere en gamma-værdi for den "lyse" ende af gamma-kurven. Der skulle ikke særlig meget til at tippe den over på den rigtige side i forbindelse med kalibreringen så vi nåede det egentlig bare med RGB-indstillingerne, hvor indstillingen af RGB gain jo også har effekt på lysstyrken af farverne på et plasma-tv. Det var nok til at vi ikke begyndte at rode med lysstyrke, kontrast og gamma-indstillingerne.
Jeg ved ikke lige hvorfor andre har målt gamma for lavt, men det er jo ikke unormalt, at gamma svinger fra eksemplar til eksemplar. Jeg har også før målt gamma for lav på Panasonics plasma-tv. Jeg har før spurgt producenterne om jeg får dedikerede tv-modeller, men det siger de nej til, så jeg må gå ud fra, at jeg også bare modtager et sample fra produktionslinjen.
Plasman1978 skrev:Lige en lille tilbagemelding angående retention: Jeg kan sagtens fremprovokere retention fra f.eks. tv'ets egen menu, men det forsvinder hurtigt igen, så indtil videre er det ikke et problem. Håber det fortsætter i samme stil .
Godt med en melding.
Jeg oplevede det ikke i menuerne.