Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#1746
Hej!

Jeg vil gerne lige starte med at rose indholdet af denne site! Det er super, når man som en fuldstændig uvidende, skal finde vej gennem junglen af forskellige fladskærms-tv.

Jeg har længe gået og overvejet at købe mig et fladskærms-tv og det vigtigste for mig er at jeg kan se nogle gode fodboldkampe. Så mit spørgsmål er altså, hvor hurtig gengivelse der skal være for at der ikke bliver "skygger" efter spillerne? når nu fodboldkampe er min højeste prioritet, er der så andre tekniske specifikationer jeg skal være særlig opmærksom på?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1752
De fleste nye LCD-TV er angivet til 8 elelr 12 ms og det burde være tilstrækkeligt til fodboldkampe. Indstillingen af selve produktet kan dog også have en sidste betydning, så det kommer lidt an på om du får det optimale ud af billedet.

Men jeg vil mene, at de fleste nyere produkter vil opdatere hurtigt nok til en typisk fodboldkamp.

Et andet aspekt af sagen er måske og skærmen kan håndtere signalerne korrekt. Hvis deinterlacingen ikke foregår korrekt, så kan du opleve, at billedet "hakker". Altså at det f.eks. deles op i mindre streger, som ikke følger hinanden ved panoreringer over den grønne bane.
Det er typisk noget du først kan se nrå du ser Tv'et i praksis, så det er en god idé at tage ud og kigge lidt ;)

Hvilken størrelse havde du forestillet dig at satse på? Har du en prisramme på forhånd?
Af tfunk77
#1780
Tak for svaret. Det skal ikke være størrere end 19-20", da mit budget kun lyder på MAX. 3000 (vil gerne prøve noget mindre af, så jeg kan finde ud af hvad jeg kan lide, inden jeg skal til at smide de store penge efter en af de større skærme...)

Efter at have læst nogle af de andre indlæg her på sittet, kom jeg til at tænke på om det muligvis ville være bedre at købe en skærm+ekstern tuner? med i min overvejelser er også, at jeg gerne skulle kunne sætte min elskede ps2 til... :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1862
Jeg sidder i øjeblikket og tester en Acer skærm med indbygget tuner og den er faktisk fornuftig, men her overskrider vi desværre dit budget.

Acer skærmen er det man kalder en kombineret monitor og Tv skærm, og Samsung har tilsvarende 940MW og 910MP.

Når du udelukkende skal bruge den til Tv, så synes jeg du skal gå efter en anden type skærm, altså en decideret Tv skærm. Ligeledes synes jeg, at en normal skærm og en ekstern tuner er en lidt dårlig løsning, da du ikke vil kunne få noget rigtig godt indenfor 3000 korner. De eksterne tunere koster typisk over 500-600 kroner, hvis de skal du til noget.

Jeg synes dog du skal tage ud i en butik og kigge dig lidt omkring. Der kan man faktisk finde gode priser på 19-20 tommer Tv, som samtidig kan tilsluttes andre enheder, som f.eks. en PS2.