tommyaa skrev:jeg kan stadig ikke se Fona har gjort noget galt, du har købt et produkt i butikken, åbnet og taget det i brug, altså kan det ikke returneres , sådan har det altid været . Fona har ikke gjort noget galt du kunne bare lade være at handle der, det er almen viden at man har 14dages returret på ting købt på nettet men ikke i butik, det er dig der er galt på den ikke fona
Vi kan godt blive enige om at man gerne må formulere sig pænt selv om man brokker sig, og man behøver ikke smide fed skrift ind i hver anden sætning, men jeg synes da det er meget rimeligt at beklage sig over hvad man oplever er dårlig service, selv om butikken holder sig inden for lovens rammer. Bare fordi de ikke har gjort noget "forkert", behøver det jo ikke være et rart sted at handle. Det er lidt som om disciplinen "service" er blevet glemt, ikke bare af forretningerne, men af kunderne.
Jeg er ikke enig med dig i at det er "almen viden" at man ikke har 14 dages returret i butikkerne. Tværtimod, så tror jeg der er RET mange i den brede befolkning der forventer det - blandt andet fordi der rent faktisk er mange butikker der frivilligt giver det (godt nok færre og færre, groteskt nok). Derudover er jeg sådan set enig med trådstarter i at det er forvirrende at der i Fona's forretningsbetingelser på hjemmesiden ikke fremgår at betingelserne er anderledes i butikken end på hjemmesiden (det står andetsteds på hjemmesiden, men ikke under forretningsbetingelser). Derfor synes jeg faktisk det er meget rimeligt, at man går ind på Fona's hjemmeside for at læse sig til hvad forretningsbetingelserne er, og får dén opfattelse at når man handler i Fona, så er der returret. Der er som sagt mange butikker der frivilligt giver det, så man kan ikke bare per definition antage at der ikke er det. Trådstarter har jo så netop forsøgt at sætte sig ind i hvad betingelserne så er i dén specifikke butik.
Og helt generelt så synes jeg personligt det er meget rimeligt at beklage sig over butikker der behandler kunderne ringere hvis de kommer ind i butikken, end hvis de lader være. Det ville være logisk at forvente at butikkerne havde et incitament til at lokke kunderne ind i forretningen, men det er åbenbart ikke alle der ser sådan på det.
Jeg synes principielt det er at skyde sig selv i foden når forretningerne først og fremmest konkurrerer på hvem der kan overholde lovgivningen billigst muligt - ikke på hvilken service man leverer. Men i praksis sker der bare det at kundernes forventning efterhånden ikke er andet end dét, og så er det jo dén tankegang der vinder. Jeg synes simpelthen forbrugernes forventninger i dag er blevet alt for lave. Vi går så meget op i at overholde lovgivningen, at vi holder op med at forvente noget mere. Det synes jeg er ærgerligt.
Nogle vil kalde det ordkløveri, men jeg synes det er værd at tænke over at begrebet "service" rent faktisk dækker over ydelser du modtager som du ikke har krav på. At følge lovgivningen er derfor ikke "god service", det er ikke engang "service". At følge lovgivningen til punkt og prikke, hverken mere eller mindre, er lig med NUL service.
Mvh. Otto