Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Guldmine
#178816
Skal finde nyt tv til stuen.

Mit behov er at se film, alm. Tv og ps3.

Min sofa er cirka 3,5-4 meter væk.

Har kig på 2 forskellige Sony kdl46Hx753 til 6999 i Fona eller
Samsung 46 ue46es6715 til 6999 i elgiganten.

Som alternativ har jeg kigget på Samsung és 8005. Ved dog ikke om det er de ekstra penge værd da jeg gerne vil holde mit til de 6000-7000.

Er også modtaglig for alternative forslag.

På forhånd tak for hjælpen
Af Badge
#178841
Hej

For hvad det nu er værd, - så får du min mening.

Jeg har ejet Samsung 46E7005 i 2011 udgaven, og skiftede det kun fordi der var problemer med at optage på HD i den årgang, - og forhandleren kunne ikke levere en Samsung, - så jeg endte op med et Sony KDL46HX855 (2012).

Hvis jeg skulle gøre det om:

Jeg tror jeg havde ventet på et Samsung TV, - det er det 2-3000 billigere, (og uden efter var 8005 på tilbud i Expert til 10K) men det er nu ikke derfor, - der er andre årsager. Sony er et flot TV, - pænere IMHO end Samsung, billedet står knivskarpt, og en del af funktionerne virker mærkbart bedre på Sony.... men som jeg skrev, - Sony er laaangsom,- det tager nogle sekunder blot at starte "Home" menuen op.

MEN når det er skrevet, så er Sony TV meget langsommere end Samsung i diverse funktionsskift, hermed mener jeg f.eks. opstart af web browser, netflix og opsætning. Det er ikke lykkes endnu for mig at afspille en video på en hjemmeside med Sonys browser, - men jeg håber at kunne en dag. Samsung har sandt for dyden ikke nogen særlig god lyd, - hvilket fladskærms tv har det??, - men Sony syntes jeg, og resten af familien, er dårligere end Samsungs, som konsekvens har vi anskaffet et anlæg, fra Sony, - til at afspille lyden. Ikke verdens bedste løsning, men det er dog en løsning.

Når det handler om samspillet mellem andre apparater, er Sony klart den førende, - det er f.eks. nemmere at betjene en Samsung BD optager via Sony fjernebetjening end via Samsungs egen, - tankevækkende.

Hvis du skaffer et Sony Tv, - skal du bagefter ud og investerer i 3d-briller, til Samsung følger de med, lige som webcam er en del af pakken.
Men som skrevet i starten, - det her er KUN min mening, og det kan da være, at Sony vinder ved nærmere bekendtskab, - men som det er nu, - overvejer jeg allerede hvad jeg skal have i stedet, ikke den fedeste følelse...

Mvh.

badge
Af Siimon
#178847
Hey.

Jeg har et Sony KDL40HX753 - og i samspil med PS3, der kører det bare. Billedet er knivskarpt og der er ikke en finger at sætte på det. Lyden er fin til mit behov, men som sagt har fladskærme i dag jo ikke noget der minder om fx B&O-lyd :)

Mine forældre har netop anskaffet sig et Sony KDL46HX855. Også her er billedet (også nævnt af en anden) knivskarpt. Designet på dette tv slår i mine øjne alle andre fladskærms tv. Hvem gider at have et tv med verdens grimmeste fod (http://images.pricerunner.com/product/i ... ES8005.jpg)? Og hvem gider have et webcam siddende på toppen?

Om SmartTV-delen med hastighed på menuer kan jeg ikke rigtig udtale mig, da jeg ikke har meget at sammenligne med, men det er nok korrekt, at Sony ikke har de hurtigste menuer, hvorfor jeg også har et Apple tv tilsluttet :)
Af J.H.
#178854
Udfra dine behov kunne du sagtens kigge efter et plasma og der ville du slippe billigere.

Om du vælger led eller plasma er der dog særligt 1 ting du virkelig bør overveje og det er størrelsen. Med din siddeafstand vil jeg på det kraftigste fraråde dig alt under 50". Dit budget sætter en begrænsning og du bør nok overveje om det ikke var en god ide at vente til du havde et lidt større af slagsen så du kunne komme op i størrelse hvis det er led du går efter.

Ellers er der:
http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=746310
http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=749391
http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=751958