Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af molix
#175696
Hej igen folkens,

Fjernsynet røg til reparation (hos den af forhandleren henviste reparatør Servicebroker), og jeg kan nu se, at de er "færdige" med reparationen.

De skriver følgende i følgesedlen:

App. ekstra langtidstestet uden vi har oplevet
fejlen. App. overholder specifikationer.
Opdateret m nyeste software 1,256-1,263 samt
firmware LSI 2,42a-2,42b for
sikkerhedsskyld


Jeg skal naturligvis se fjernsynet inden jeg foretager mig noget.

Men det undrer mig meget, at de skriver at de ikke har oplevet fejlen. De kan jo godt se den. Og disse "specifikationer", som fjernsynet overholder, hvor står de? Accepterer Panasonic en vis grad af burn in?

Jeg håber virkelig på jeres hjælp her, da jeg naturligvis ikke er glad for at have oplevet burn-in/image retention på et fjernsyn der er mindre end 4 måneder gammelt.

Det, jeg håber at I kan hjælpe med er følgende:

Hvad er mine muligheder?
Hvordan får jeg bedst løst dette?
Har I selv prøvet noget lignende?
Kender I til sager i Forbrugerstyrelsen, som danner præcedens?

På forhånd rigtig mange tak!
Senest rettet af molix 25 okt 2012, 19:16, rettet i alt 1 gang.
Af klingenberg
#175697
Blir efterhånden i tvivl om jeg er en af de få der har en skærm der bare ikke laver burn in/retention.

Hvordan tjekker man det definitivt?
Af zappedronningen
#175709
klingenberg skrev:Blir efterhånden i tvivl om jeg er en af de få der har en skærm der bare ikke laver burn in/retention.

Hvordan tjekker man det definitivt?
Mit er nemmest at se på gul baggrund, så jeg pauser f.eks en Nettoreklame. Når det er ved at forsvinde skal det lige stå et par sekunder, før det kan ses. Altså har jeg f.eks set Kanal 4 i en time, så lyser hele området, hvor logoet var et stykke tid (selv med stærkt nedsat kontrast). Når det så holder op med at lyse står den hvide del af logoet, her 4-tallet frem som en mørk skygge. Kan også ses på hvid og grøn og engang imellem rød baggrund især de første timer. Ses ikke på blå. Men altså ses mest tydeligt og i længst tid på gul baggrund. Kanal 5 kan jeg også engang imellem se under en udsendelse, hvor der f.eks vises en lys himmel.

Men åbenbart er det bare mig, der har for gode øjne, for den første melding jeg fik fra værkstedet var, at der ikke var burn-in overhovedet. Men det er da udelukkende fordi jeg, når jeg ser problemer, stopper med at se kanalen i dage- eller ugevis, til den smule, der er, er helt væk, fordi jeg ikke ønsker at lave varig skade. Eller zoomer logoet væk. Men hvad er der ved at købe et tv med fantastisk billedkvalitet, hvis man er nødt til at zoome det til ukendelighed, eller sætte kontrasten på 5-10 bare for at kunne se Eurosport et par timer et par gange om ugen. Men selv DR er der en antydning af, og det hjælper jo ikke på sagen, at jeg får færre og færre kanaler at skifte mellem. De burde dog sagtens kunne se noget på gul baggrund, da det sidste jeg gjorde, inden tv'et blev hentet var at se 2*45 min på Kanal 4, 45 på 5 og ½-1 time på Eurosport, dog stadig på ret lav kontrast.
Så jeg er ret spændt på, hvad næste melding bliver. Forhandleren har videresendt en længere forklaring fra mig til dem.
Af molix
#175711
@zappedronningen

Hvor sendte du dit fjernsyn til reparation? Og hvor er det købt?
Af zappedronningen
#175714
Det er købt i et Panasonic center, der fejlmeldte det, hvorefter det blev afhentet og sendt til Service Center Nord i Pandrup.
Af kennethbrdk
#175721
Jeg havde ikke købt mit vt50, hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved idag. Det er simpelthen ikke godt nok, at et tv skal være så skrøbeligt at bruge til selvsamme ting det er skabt til.
Skal siges mit 8 år gamle Amitech plasma ikke havde retention problemer, da jeg havde det, så hvordan det kan være et stort problem i 2012 er mig en gåde. Jeg bruger flatpanels indstillinger og f.eks 15 min på kanal 6 hd, så er der minimum retention i en time. Overvejer seriøst at sælge skærmen, da der også er nogle andre billedparametre der skuffer mig O-O
Af molix
#175725
OK.

Mit blev også kørt til Service Center Nord i Pandrup. De siger, at:

1. De oplevede ikke fejlen (mærkeligt, de har vel øjne i hovedet)

2. Fjernsynet overholder specifikationerne (men dem kunne jeg ikke få udleveret, da de er hemmelige mellem Panasonic og reparatøren - meget mærkeligt - hvorfor holde dem hemmelige???)

De har også opdateret firmware. Nu får jeg det først tilbage mandag og skal naturligvis se det selv.

Men jeg er sikker på at der stadig er kanallogoskygger.

Og derfor har jeg tænkt mig at gå videre med det, til Forbrugerstyrelsen om nødvendigt.

Det er ærgerligt. Havde et gammelt Panasonic X10, der aldrig havde nogen problemer, og købte derfor et ST50. Men nej, hvor er det skuffende hvis Panasonic mener at burn-in/image retention overholder specifikationerne.

I øvrigt: hvad er den bedste procedure at følge, når køber og sælger tydeligvis har forskellige virkelighedsopfattelser når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt et fjernsyn har fejl eller ej?
Af zappedronningen
#175735
Jeg har lige fået besked om, at mit er færdigt og returneres tirsdag, medmindre jeg ændrer det.
Der står næsten det samme på følgesedlen. Altså at app er ekstra langtidstestet, uden de har oplevet fejlen. Det overholder specifikationer. Opdateret med nyeste software og firmware for en sikkerheds skyld. App nulstillet pga komplet sw opdatering. At tunerindgangen ved modtagelse stod på dynamisk med max lys (og kontrast, hvilket jeg har forklaret, er pga jeg har brugt analog til at vise sne til at fjerne/mindske burn-in, og at jeg iøvrigt ikke bruger tv'ets tunere overhovedet, ser udelukkende via HDMI1 og 2)
Men så står der dog længere nede: Elektrisk software defekt eller mangelfuld, software opdateret. Så jeg er i tvivl, om de alligevel HAR fundet og rettet en fejl, der gjorde det unormalt følsomt overfor retention/burn-in?
Mine skygger, som de er nu, er nemlig ikke værre, end de nok skal gå væk med tiden, og kun 5-tallet kan engang imellem ses under udsendelser. Så det gør mig ikke noget, hvis de stadig er der, når jeg får det igen. Bare det er lavet, så det ikke længere er så overfølsomt. For ellers vil der ske permanent skade på et tidspunkt, da skyggerne kommer igen/forværres ligeså snart jeg igen ser på problemkanalerne ganske kort tid. Ikke meget ved at købe et tv, der er godt til sportsgengivelse, når det ikke kan tåle logoerne på sportskanalerne. Men nu er tennissæsonen på Eurosport da snart slut, så der vil jeg først få problemer igen til januar.
Af molix
#175736
Det står der også ved mit:

App. ekstra langtidstestet uden vi har oplevet
fejlen. App. overholder specifikationer.
Opdateret m nyeste software 1,256-1,263 samt
firmware LSI 2,42a-2,42b for
sikkerhedsskyld

Opdateret for sikkerhedsskyld
Kun nogle områder af media
Billedniveau
Elektrisk - Software defekt eller mangelfuld
Software opdateret


Jeg tror at det er en sludder for en sladder.

Hvis det kommer tilbage med samme skygger og en nats scrolling bar ikke virker, ryger den til reklamation hos sælger, og hvis de afviser så kører jeg klage hos Panasonic og måske senere Forbrugerstyrelsen.

Jeg ved at der nok ville være mange der ville synes at de kunne leve med dette problem, men jeg har meget svært ved at acceptere det.
Af zappedronningen
#175988
Så fik jeg mit VT50 retur. Umiddelbart fik jeg vist ikke noget ud af det. Udover at de har forværret den smule der var , så "DR" nu er tydeligt når billedet er bare lidt lyst under tv-udsendelser. Før kunne det kun ses på gul testbaggrund. :(( 5-tallet er dog blevet mindre tydeligt. Måske er det blevet lidt mindre følsomt, men stadig ikke helt problemfrit. Har dog ikke for alvor testet det endnu. Et par småskrammer har det også fået på bagsiden under transporten.
Af molix
#175993
Jep. Har også fået mit, og der er ingen ændring fra da jeg sendte det afsted.

Næste skridt bliver at kontakte Panasonic og høre hvad de siger. De giver sig formentlig ikke, men så ryger den til forhandleren - med sag hos Forbrugerstyrelsen om nødvendigt.

Jeg vil ikke finde mig i det, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få repareret fjernsynet / skiftet panel / annulleret handelen.
Af Frank K
#177442
Hej, vil bare lige sige lidt om dette super tv TX-P50ST50.Har nu haft dette tv i ca 3 uger, kan næsten ikke få hænder ned igen, super til PS3, og blu-ray og 3D, også til digital tv signal, men så er der jo det med alle de logo, som sætter skygger hvis man ser den samme kanal over en time. Værst hos mig er TV2Sport, men kære venner, men rolig nu. Image retention kan vaskes væk, med sne eller den indbyg rulle bjælke. Sne ved analogt signal og tryk på 0. Og man kan jo bare gøre det før man ser film eller engang om ugen, så er det vel til at leve med. En LED skærm med samme billede kvalitet, er jo næsten ikke til at betale, st50 kan jo fås til 7500kr. Har selv givet 8000, tv før dette, PZ700 PRIS 25000kr. Det var lidt fra mig til dette forum, håber da der er flere som mig, der har stor glæde af deres st50. MVH Frank. :)
Brugeravatar
Af edinger
#177447
Burn-in og retention (i det omfang det måtte opstå) er vildt irriterende.

Så længe man ikke kan få en LCD-skærm med samme homogene og naturlige billede som plasma, synes jeg dog ikke rigtig, at man har noget valg.
Af PeterD
#177548
At der kan forekomme disse ting, skal ikke afholde folk for at købe en plasmaskærm.

Plasma er stadig KLART BEDST til at gengive det mest korrekte billede, OG GIVER KLART MEST BILLEDKVALITET PR. KRONE.

P-U-N-K-T-U-M!!!