Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af torak
#173799
Okay, så jeg har anskaffet mig et ES7005, som skulle være det samme panel som i 8005 minus ultra dimming.

Har derfor brugt den kalibrering der er blevet anbefalet af flatpanels til 8005, er der andre end mig der har brugt den? Synes farverne er lidt "udvasket" ikke så stor kontrast mellem mørkt og lys, og det sorte virker lidt gråligt?

Har prøvet at ændre sort tone til mørk, hvilket jeg synes gør det lidt bedre, har også leget lidt med dynamisk kontrast, men er ikke helt sikker på hvad jeg synes om.

Nogen der har noget at tilføje, og hvad bruger i på jeres es7xxx/8xxx
Af Mysen
#173805
Prøv at give det en chance. Hvis du påtvinger en højere kontrast end kildematerialet skal vise, så mister du detaljer, og i det lange løb får du mere ud af et korrekt indstillet bilede. Du har dog ikke kalibreret dit tv; den slags kræver måleudstyr. Du har bare kopieret indstillinger fra en, der har, men det betyder ikke, at dit tv gengiver materialet med samme præcision som Flatpanels' eksemplar.

Der er desuden forskel på placering af LED'erne på de forskellige størrelser, og det er meget sandsynligt, at det betyder, at der skal bruges forskellige indstillinger af kontrast, lysstyrke og den slags.
Af torak
#173811
Vil give dig ret i det med detaljerne ved brug af dynamisk kontrast, har også slået det fra.


Det eneste jeg pt har gjort udover standard instillingerne er at istedet for at sort tone er slået fra, har jeg sat det til mørkt. Det giver lige lidt mere dybde i billedet, og lidt mørkere sort.
Af Mysen
#173812
Til gengæld mister du detaljer, for når den skal vise mørkegrå, så viser den sort. Det er jo e valg, som er helt dit eget, men den dybere sort er ikke uden bivirkning.
Af torak
#173813
Det er er rigtigt, men der er 3 niveauer. Mørk, Mørkere , Mørkest, og har bare valgt mørk. Synes ikke der sker noget ved detaljerne, men sort ser en del bedre ud. Måske det er en smagssag?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#173817
Når vi måler på tingene, så er det ikke en smagssag. Vi kalibrerer efter at ramme branchestandarden, og det betyder ofte, at LCD-skærmene må nøjes med at levere en middelmådig sortgengivelse, da de ikke kan blokkere 100% for lyset uden at bruge dynamisk kontrast.

Hvis du foretrækker at have TV'et indstillet anderledes, så er der jo intet i vejen med dét ud over, at TV'et så ikke længere rammer den rigtige farvetone. Du skal vælge dét der gør dig glad for TV'et - ikke nødvendigvis hvad vi skriver er mest korrekt.
Af torak
#173818
Ja okay, point taken :)

Er muligt fordi jeg er gået fra et 42gt20e jeg havde for noget tid siden, til det her. På det gamle var sort niveauet jo tæt på perfekt , så har nok vænnet mig til en meget mørk sort.