Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#171599
Hejsa,

Faktisk har jeg allerede bestilt et Samsung 40" ES7005 Tv, men som er i restordre. Jeg har et Samsung C755 40" pt., som jeg skal af med.

Jeg har surfet lidt rundt omkring på nettet, læst test osv. af ES7005. Og nu er jeg blevet lidt i tvivl, om jeg kunne få noget bedre LCD LED TV for ca. 11 kilo?

Jeg har opsnuset, at led TV lider en del af edge baglys ghost problemer, og at det er lidt 50/50 om man får et Tv er er ok at kikke på (ret mig venligst hvis jeg tager fejl) :-)
Men jeg er lidt nervøs for, at få noget som er værre end den C755 model jeg allerede har. Der er nemlig ikke de helt store problemer med baglyset, kun en lille smule "torch" lys fra kanterne, men ikke meget.

Men jeg er på udkig efter noget nyt, gerne 46 tommer hvis meget. Jeg faldt for Samsung's design og rimelige priser. Men om man køber "katten i sækken" med deres ES 2012 modeller, det er jeg blevet lidt i tvivl om.

Er der noget af jer, som har et ES7005 / 8005 som i er meget tilfredse med, så vil jeg blive glad fro en kommentar ;-)
Af Mysen
#171608
Anmeldelsen af Samsungs ES8005 putter den blandt de bedste LCD'ere, så hér behøver du ikke være nervøs. Dit nuværende LCD-tv kunne for så vidt godt have haft clouding, for det er tilfældet med alle LCD'ere, men når risikoen er bare ikke så stor, som den er nu, hvor du skifter til en af de helt tynde edge-LED'ere.

Du kan både trække en ES7005 hjem, der stort set klarer belysningen problemfrit, men du kan også få en, hvor det er temmelig slemt. Sådan er det med panellotteriet, men man kan til gengæld heller ikke forvente mere, når de spyttes ud til den lave pris, som de gør. Ud fra tests er Samsung ret godt med med deres LED-modeller, men jeg har til gengæld endnu til gode, at se en uden synlig bleeding. Det er muligt, at andre mærker er lidt mere stabile på det plan, selv om ikke engang B&O kan sige sig fri for bleeding på alle deres modeller.
Af SLL
#171625
Takker for lidt opmuntring omrkring mit valg af tv model :)

Alligevel syntes jeg ikke at 9 kilo for et 40 tommer tv er billigt. Specielt ikke hvis det har større baglys problemer i mørke omgivelser. Men som du siger, så er det lidt af et lotteri at få et tv som stort set er uden baglys problemer.

De forskellige features med tale og kamera mv. vil jeg sikkert ikke gå så meget op i (siger jeg uden at have prøvet det). Ej heller det med smart tv. Så jeg havde faktisk først kig på en 6805 model, som ikke havde ekstra tale, kamera features. Men det var jo et 6000 serie tv, som af mystiske årsager faktisk kostede mere end det 7005 serie tv jeg nu har valgt. Og som så ud til, at have et dårlige billedkredsløb mht. til 400 vs. 800 hz billed beregning. Så derfor endte jeg med 7005 tv'et.

Elgigantens medarbejder snakkede noget om, at 6805 tv'et var et tv som der ikke blev produceret ret mange af, en helt speciel model??!!!
Det eneste jeg kunne se var, at det dyrere end 7005 tv'et, og at 7005 tv'et havde bedre features.. så jeg tog det :) Mystisk med 6805 tv'et.

SLL
Af Mysen
#171630
B&O er lige kommet med nogle low-end modeller, hvor 40" koster mere end 20 kilo. Det er ikke B&O's elite-modeller, men det er stadig kvalitet, og kvalitet koster. Derfor synes jeg ikke 9000 kr er særlig dyrt for noget af det bedste, verdens største panel-producent kan fremstille, men det ses til gengæld også på panellotteriet. Det er dog et af de dyreste tidspunkter at købe tv lige nu, fordi de gamle modeller ikke længere kan skaffes billigt, og de nye ikke er faldet ordenligt i pris.

Jeg går også ud fra, at 40" passer fint til dig, siden det er den størrelse, du vil have igen, for ellers så kan man jo få 50" med et endnu bedre billede i prisklassen. Se dét er billigt! ;)
Brugeravatar
Af edinger
#171633
Mysen skrev:B&O er lige kommet med nogle low-end modeller, hvor 40" koster mere end 20 kilo. Det er ikke B&O's elite-modeller, men det er stadig kvalitet, og kvalitet koster. Derfor synes jeg ikke 9000 kr er særlig dyrt for noget af det bedste, verdens største panel-producent kan fremstille, men det ses til gengæld også på panellotteriet.
Meget enig.

Symptomatisk for debatten, at man på én og samme tid beklager sig over kvaliteten, men samtidig kvier sig ved at betale den fulde pris.

Man får uvægerligt mindelser om 'salig' Pioneer.
Af Supergris
#171641
Jeg undrer mig også, at nogen kan synes noget er billigt, når man kan få 10 " mere, bedre billedkvalitet, og så oven i købet spare en tusse!
Af Mysen
#171649
Han spørger efter 40" LED, og så kan man IKKE få noget billigere uden at det samtidig koster på billedsiden. Men ja, en ST50 eller måske D7005 er da bedre OG billiger pr. tomme.
Af SLL
#171654
Jeg tror mange af dem som hænger ud her på forummet er entusiast betonet (lidt som mig selv), og viser en lille procentdel af hvordan hr og fru danmark i virkeligheden køber tv, nu hvor vi snakker priser. Det med plasma vil jeg helst ikke ind på, det er udelukket ligesom B&O :)

Men nu prøver jeg det 7005 TV i 40 tommer udgaven og ser om det er noget. Ellers må jeg prøve noget andet, hvis der altså er for store baglys led problemer.

Takker alle for svarene, pænt af jer. Kon gerne med mere feedback, hvis i har positivt oplevelser med 7005 modellen eller andre modeller :)

SLL