Tak for testen Rasmus. Jeg undrer mig lige en smule over lysniveauet på denne skærm. Du nævner flere gange, at det er et punkt, som Samsung har forbedret, men dine målinger viser altså noget andet end dine udtalelser:
E8005 har dog alligevel visse problemer med refleksioner i meget oplyste rum, og selvom Samsung formår at pumpe mere lys ud af skærmen end på tidligere plasma-modeller, så er det stadig et faktum, at plasma-tv klarer sig bedst i mindre lysfyldte omgivelser. Vi oplevede ikke samme degradering som på tidligere plasma-generationer, men farverne mister en smule intensitet i dagstimerne.
PS64E8005 kalibreret
Sortniveau 0.05 cd/m2
Lysstyrke 84 cd/m2
Kontrastforhold 1680:1
PS50C7707 kalibreret
Sortniveau 0,06 cd/m2
Lysstyrke 110 cd/m2
Kontrastforhold 1833:1
Er du begyndt at måle maks lysoutput på en anden måde end tidligere, eller er det hukommelsen der svigter?
Testen viser, at vi har med et ganske ok tv, men når man tænker på, at det er hele 3 år siden at B855 blev introduceret, og 2 år siden at 3D modellen C7705 kom, så virker det til, at vi har at gøre med meget beskedne forbedringer. Det drejer sig mest om forbedringer af 3D samt Smart-platformen; og så er omfanget af retention minimeret.
Buzz og linebleed samt det knap så dybe sortniveau - ting som jeg ærgrer mig mest ved på min C7705 - er jo alle ting der eksisterer i samme grad her to år efter.
Er der noget, jeg overser, eller er der bare ikke større forbedringer, end det der er mit indtryk?
Mangler hifi... - og penge til hifi!