21 jun 2012, 19:25
#168070
Trumbull har så fortsat med at sige det samme i årene efter.
Mit bud er at 48/60fps vil, når folk har vendet sig til det, bliver de facto standarden, og 24fps vil bliver noget vi kommer til at se meget sjældent som en novelty effekt, ligesom sorthvid eller stumfilm.
Udover dét så er jeg fuldstændigt enig i dine betragtninger, og jeg kan ikke huske nogen steder hvor jeg reelt modsiger dem.
Otto J skrev:Hvis du ikke ser andet end ævl så vil du heller ikke mene at Sonys egen beskrivelse er andet. Faktum er at det virker rigtig godt for mig og fjerner jutter og speedup, med ganske få kompromisser (som f.eks. minimalt lavere samplerate på PAL DVDer pga. lavere hastigheden).Squeak skrev: Googlesøgningen fører til en masse forumsvar på hvad teknikken går ud på (i hvert fald hos mig).Jeg kan ikke se andet end en masse ævl. Jeg kan ikke se der står hvad teknikken konkret går ud på. Du bliver nødt til at komme med et konkret citat.
der lægges faktisk et meget stort arbejde i at få udseendet til at blive helt rigtigt, selv i lavpris-produktioner.Det er så gerne generiske parametre som er bundet af mode og konformitet, ikke af kunsternerisk skaberglæde, når vi taler lavpris produktioner. Ikke noget som jeg ville tage videre højtideligt
Du spørger om det er for at "ære" filmholdet. Prøv at vende det rundt: Hvorfor er det at filmholdet har lagt så stort et arbejde i at skabe det helt rigtige udseende på en film? Det er til ære for DIG, som seer, for at du skal få den absolut bedst mulige oplevelse. Hvorfor vil du ikke se dét arbejde? Hvordan kan det lade sig gøre at kalde sig selv for film- eller billedkvalitets entusiast, uden at interessere sig for dét stykke arbejde?Jamen det gør jeg skam også. Der er bare en hel række undtagelser fra reglen, som gør at jeg ikke har skrubler ved et pille ved indstillingerne, som beskrevet ovenover i de andre posts.
Bortset fra det, så har jeg et interessant link til dig:Det er en linie han har fra Douglas Trumbull som "floppede" med det første forsøg (SVJV.) med 60fps film. Trumbull forsøgte netop i 1983 at blande 24 og 60fps i filmen Brainstorm, for at få en anden stemning til de VR sekvenser der er i filmen.
http://www.hollywoodreporter.com/news/p ... con-317755
Bemærk følgende citat:
"But Jackson doesn’t believe 48fps is right for every movie, and he even proposed that different frame rates be mixed into a single film. “As another creative tool, I think (high frame rates) is a really important thing,” he said."
Det er korrekt at filmskaberne ikke har haft den mulighed hidtil, det er et arbejdsredskab de har manglet. Men nu er filmen skabt inden for de rammer, og så er det for sent at lave dem om, så må du gengive dem inden for de rammer. Præcist, iøvrigt, ligesom at man ikke bør lade 3D TV konvertere 2D til 3D, bare fordi man synes 3D ser fedt ud. At tilføre frame interpolation er _præcist_ den samme indgriben i filmens æstetik, som at konvertere 2D til 3D.
Trumbull har så fortsat med at sige det samme i årene efter.
Mit bud er at 48/60fps vil, når folk har vendet sig til det, bliver de facto standarden, og 24fps vil bliver noget vi kommer til at se meget sjældent som en novelty effekt, ligesom sorthvid eller stumfilm.
For det første, så er jeg ikke enig i at en hifi-gengivelse er nærmere at ligne virkeligheden, end billedgengivelse kan være. Hvis du mener dét, så er det netop fordi du aldrig har set hvor god en billedgengivelse kan blive. Eller siddet i en klassisk koncertsal - selv de absolut bedste hifi-anlæg er langt fra at genskabe virkeligheden (og ja jeg har hørt rigtigt mange hifi-anlæg i bogstaveligt talt alle prisklasser). For det andet så overser du igen det faktum at reelt INGEN film er skabt med det formål at ligne virkeligheden. Præcist ligesom at ret få musik-udgivelser er skabt med det formål. Begge dele er skabt for at skabe en troværdig illusion af ét eller andet, men ikke nødvendigvis virkeligheden. De er skabt inden for nogle bestemte rammer, men de rammer er ikke nødvendigvis (kun) begrænsninger, det er også arbejdsredskaber. Jeg er for eksempel ikke tilhænger af at gengive stereo-optagelser i surround. Heller ikke stereo-optagelser som er designet til at give dig en kunstig surround-oplevelse.Hifi lyd kan komme langt tættere på virkeligheden end en 2d skærm kan (specielt med høretelefoner eller retningsbestemte højtalere med lyd som er optaget binauralt), og jeg har set en del meget gode 2d skærme. Det næste skridt vil være et rigtigt VR headset. Så er vi ved at være der. Men der er stadig et par år endnu tror jeg.
Udover dét så er jeg fuldstændigt enig i dine betragtninger, og jeg kan ikke huske nogen steder hvor jeg reelt modsiger dem.
Pointen i den korrekte gengivelse er at opleve præcist dén illusion som filmskaberne forsøgte at kreere, ikke dén illusion du lige synes du vil have i dag. Det er fair nok at ønske sig det sidste, det er et frit land. Jeg forstår bare stadig ikke bevæggrunden for det. Du har end ikke forsøgt at svare på dét spørgsmål endnu.Som sagt, der er visse typer video/film hvor der ikke er tænkt yderligere over postproduktionen. Der er bare en generisk maskine der bliver startet efter at filmen er klippet. Og der er visse film hvor man kan have en mistanke om at producenter ville have gjort det anderledes hvis det var muligt, eller man kan sige at man gerne vil se en variation på en gammelkendt klassiker. Som sagt, f.eks. T2 gør sig rigtig godt med interpolation.
Der skal ikke skrues op for farverne, men ting som lysstyrke, gamma, og rummets belysning forholder sig anderledes når billedet er lille. Det er faktisk specifikt nævnt i flere af standarderne, omend det ikke er udspecificeret præcist hvor meget man skal kompensere i forskellige situationer (i og med at det er og bliver et kompromis). Men "korrekt gengivelse" indebærer naturligvis også korrekt størrelse, og netop derfor prædiker jeg netop også brugen af en projektor i stedet for en fladskærm, hvis man er film-entusiast.Så en lille indrømmelse af at der altså skal kompenseres for skærmstørrelse og rummet. Og selvfølgelig skal farverne justeres lidt hvis det er en lille skærm. Som du selv antyder så er de psycho-optiske effekter ikke noget der kan sættes tal på. Man kan kun bruge tommelfingerregler. Jeg kan godt se at det må være irriterende for en fyr som dig der går meget op i at få det så rigtigt som muligt. Og det må være fristende at slå det hen som ubetydeligt.
Det der til stadighed undrer mig, er hvorfor du tilsyneladende gør dig så mange dybe tanker om billedgengivelse, men undlader at sætte dig ind i dén faktuelle research der rent faktisk findes på området. Du gætter bare løs, og leder så efter argumenter der bakker op om det du nåede frem til.Det bliver du nødt til at bakke op med nogle eksempler. Jeg har ikke sagt noget der var faktuelt forkert om teknik i disse indlæg.
Jeg synes iøvrigt det er på tide at du begynder at svare de ret konkrete spørgsmål jeg stiller dig, i stedet for at dreje nye vinkler på de samme argumenter. Ikke mindst: Hvordan og hvornår ved du om du skal slå frame interpolation til eller fra?Jeg kan ikke se at jeg mangler at svare på noget, men jeg kan da godt gentage at jeg bruger frame interpolation (og sharpen/x-reality) hvor jeg mener at producenten ville have brugt det hvis de havde haft muligheden og/eller opbakningen til det., som f.eks. mange tv udsendelser, nogle nyere film, YouTube materiale etc.
Senest rettet af Squeak 21 jun 2012, 23:49, rettet i alt 1 gang.
