Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#167386
Hej

Jeg har købt et Panasonic VT50, som jeg skal have købt udstyr til, så jeg kan optage direkte på USB-hdd eller SD-kort. I brugervejledningen står der, at man kan optage på to måder, "One Touch Recording" og "REW LIVE TV", men sidstnævnte virker kun med USB-hdd.

De to forskellige måder at optage på er ikke særligt godt beskrevet i brugervejledningen, så er der nogen, der kan forklare forskellen på de to optagemetoder samt hvornår man bruger den ene og hvornår man bruger den anden?

Er der ellers nogle fordele/ulemper forbundet med optagelse på henholdsvis en USB-hdd og et SD-kort?

På forhånd tak.

Mvh.
jbplum
Af ridderen
#167388
(offtopic)

vil lige sige tillykke med skærmen :)

har lige modtaget min for en time siden nu skal der leges.....
Af Beaviz
#167393
REW LIVE TV = Optager automatisk hvad der vises på den valgte kanal. Dvs. at fra du skifter over på f.eks. TV2, så lagres det på harddisken, så du har mulighed for at trykke pause eller "spole". Når du skifter kanal "nulstilles" det lagrede.

One Touch Recording = Optagelse af det viste på skærmen ved ét tryk på "Record"-knappen, så du har mulighed for at finde det frem igen ved senere lejlighed. Gemmes på harddisken, til du selv vælger at slette det.
Af jbplum
#167394
@ridderen

Tak i lige måde!

@Beaviz

Tak.

Skal det forstås sådan, så REW LIVE TV altid kører automatisk i baggrunden, så man til hver en tid kan spole tilbage på den kanal, man ser, til det punkt, hvor man startede med at se kanalen?

Ved One Touch Recording går jeg ud fra, man også kan "pause" den kanal, man ser, ved at starte en recording, og se videre derfra, når man er klar til at genoptage sin tv-kigning? Dvs. jeg også antager, at begge metoder understøtter, at man optager og afspiller samtidig?

Mvh.
jbplum
Af dk9000
#167425
Man kan optage kanalen fra det punkt man slår over. den har en vis buffer så den stopper automatisk. dog kender jeg ikke bufferens størrelse, mener det er afhængig af størrelsen på HDD.
Af KeWa
#167440
Jeg har også for ganske nyligt modtaget mit 50VT50, og skal derfor have fat i en HHD, så jeg kan optage/pause.

Aner dog intet til krav om plads samt behovet for ekstern 220V eller ej. Kan I anbefale en specifik HDD til brug i forbindelse med en VT50? Tak.
Af jbplum
#167442
@KeWa

Som jeg læser manualen, så skal harddisken være med ekstern strømforsyning.

Hvis man går ind på http://panasonic.jp/support/global/cs/tv/ kan man se, at kun Buffalo DriveStation-serien er godkendt som kompatibel med fjernsynet, men andre lignende produkter dur nok også.

Mvh.
jbplum
Brugeravatar
Af herbstmeister
#167447
KeWa skrev:Jeg har også for ganske nyligt modtaget mit 50VT50, og skal derfor have fat i en HHD, så jeg kan optage/pause.

Aner dog intet til krav om plads samt behovet for ekstern 220V eller ej. Kan I anbefale en specifik HDD til brug i forbindelse med en VT50? Tak.
Jeg kører med en LaCie Rikiki 500GB som får strøm gennem USB. Den har kørt upåklageligt indtil videre :)

http://www.pricerunner.dk/pl/36-2637870 ... ign-Priser
Af jbplum
#167449
@herbst

Har den et ekstra USB-stik til strøm eller er den kun tilsluttet fjernsynet med ét stik?
Af KeWa
#167450
herbstmeister skrev:
KeWa skrev:Jeg har også for ganske nyligt modtaget mit 50VT50, og skal derfor have fat i en HHD, så jeg kan optage/pause.

Aner dog intet til krav om plads samt behovet for ekstern 220V eller ej. Kan I anbefale en specifik HDD til brug i forbindelse med en VT50? Tak.
Jeg kører med en LaCie Rikiki 500GB som får strøm gennem USB. Den har kørt upåklageligt indtil videre :)

http://www.pricerunner.dk/pl/36-2637870 ... ign-Priser
Takker for svarene. Hvor meget/længe kan man optage på 500 GB? Og Skal det være USB 3.0?