Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Pallemand01
#166808
Hej Flatpanels!

Jeg står og er ved at skulle finde et nyt TV til den gamle derhjemme, men det er ved at være længe siden at jeg har fulgt med i hvad der sker på TV-markedet. Derfor spørger jeg nu jer til råds.

Min far har nogle ønsker til, hvad TV'et skal kunne/indeholde:
- God lyd (det er faktisk et MEGET vigtigt punkt for ham)
- Godt skarpt billede, med et dybt sort-niveau.
- LED-TV (Helst uden 3D, da det fordyrer TV'et unødigt)
- Tilgang til YouTube og Facebook m.fl.
- Wi-Fi
- Tynd ramme er vigtigere end tykkelsen, da LED er tynde nok i forvejen.
- Energi A
- ~42" stort (Ikke mindre ihvertfald)
- Mulighed for optagelse via USB
- Min. 2 x USB-indgange
- Min. 2 x HDMI-indgange
- Min. 1 x SCART-indgang
- Max pris: 7000,-

Tak for hjælpen på forhånd. :)