Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#160098
Hej.

Jeg faldt over Experts tilbud på 55" LED for meget billige penge (7999). Men det er ikke til at finde noget som helst info om dette TV. Det nærmeste er en enkelt 'anmeldelse' på Experts egen side, hvor der hævdes at det er samme panel som Samsung 7000-serie.

Nu kender jeg ikke lige Luxor for ekstrem kvalitet, eller Expert for de bedste tilbud, men det er måske en rimelig mellemstation mens vi venter på OLED. Så er der ikke investeret mere end at det er rimeligt at skifte inden for en kortere tidshorisont.

Er der nogen der har info om dette TV specifikt, eller alternativt mere generelle bemærkninger om Luxor?

Min brugssituation er i øvrigt:
  • - Yousee box
    - PopcornHour, der sikkert snart erstattes af XBMC-box eller lignende
    - Wii til Junior
    - Siddeafstand 3,5-4,5 meter
    - Væghængt - TV-dybde uden betydning
PS: Jeg har ikke brug for en forelæsning om Plasma i denne tråd.
#160283
Ligesom hedengangne Finlux er Luxor i dag, sammen med Salora, et varemærke i den tyrkiske Vestel-koncern, som herhjemme nok bedst er kendt for køle/fryseskabe under navnet Vestfrost.

Jeg turde ikke kaste mine sparepenge efter en skærm med dette emblem.

En bruger på uk.answers.yahoo er mere kort for hovedet – men ikke uden humor:
uk.answers.yahoo skrev:There is no such thing as "...unheard of brands that sell Good TV's for 1/3 of the price". However, there are plenty of "...unheard of brands that sell utter rubbish for 1/3 of the price"

Always remember, "Buy cheap, buy twice"
Af dknia
#160309
Hej.

Jeg deler formodningerne, som det også fremgår af min indledende post.

Men der er da yderligere bekymrende informationer om firmaets baggrund der kommer til overfladen her.

Jeg håbede at der var nogen med konkrete erfaringer der kunne besvare det. Nogle af besparelserne kunne jo være på færre porte, dårlig Tuner/scaler, manglende Smart-TV, 3D etc., hvilket ikke er et issue for mig.

Hvis det grundlæggende panel med HDMI input kan kalibreres rimeligt vil det jo stadig være et alternativ i perioden indtil OLED (forhåbentligt) bliver betalbart om 3-4 år.

Jeg er helt med på at alternativet er at kaste 15k+ efter det 'rigtige' TV O_O
#160310
dknia skrev:PS: Jeg har ikke brug for en forelæsning om Plasma i denne tråd.
Haha jeg grinte :D

Må dog sige jeg er enig i at hvis du køber billigt, at du nok kommer til at købe en ekstra gang - Men det var jo også tilfældet for dig?
Du nævner at du har tænkt dig at købe en stor, men billig skærm indtil du skal købe en OLED skærm.

Mit råd vil være at du skal købe skærmen, da den kun er et midlertidigt køb.

Jesper Keller
Af dknia
#160338
Nå - jeg besvarer lige mit eget spørgsmål.

Jeg fandt ud af, at Expert Lyngby Afd. havde TVet stående.

Som den rare mand i butikken sagde: "det er et udmærket TV ... til prisen. Men ikke til 10.000!!".

Det var ikke overraskende et (u)rimeligt ringe TV!

Mest iøjnefaldende:
  • - Meget dårlig kontrast.
    - Ret dårligt sortniveau
    - Gråhvide plamager over skærmen (ujævn backlight bleeding)
    - Hvis man stod tæt på TV'et med mørk skærm blev det gråt/hvidligt mod kanterne
    - Hvide flader var mere grålige og uhomogene
    - Fjernbetjeningen er måske den dårligste jeg nogensinde har haft i hånden (men jeg har Harmony, så det var uden betydning)
Ovenstående var ikke væsentligt påvirket af at slå scene modes eller øvrig automatik til eller fra.

Det var hvad man kunne observere i et meget oplyst lokale. Jeg tør ikke tænke på hvordan det er i en mørk stue, eller kvaliteten af den indbyggede tuner.

Det virkede i øvrigt som om den var noget træg i elektronikken. Det tog noget tid at få billede når man skiftede fra en af de tomme input til det HDMI-input, hvor BD-afspilleren var tilslutet.

Så det var som frygtet og forventet skidt. Ikke nogen positive overraskelse - kun negativ bekræftelse. Man må nok desværre nord for 10k før kvaliteten er begynder at blive acceptabel...
Af lennon
#160366
Ingen forelæsning om plasma taget til efterretning .

Men faktisk tror jeg ,at der er mange flere fælder i LCD /LED markedet . Af den simple grund, at der efterhånden kun er meget få, - men til gengæld gode plasmapeoducenter tilbage . Hvorimod LCD/LED markedet er voldsomt meget bredere og derfor temmelig uoverskueligt
Af Otto J
#160381
dknia skrev:
Som den rare mand i butikken sagde: "det er et udmærket TV ... til prisen. Men ikke til 10.000!!".
Til dét kan jeg jo kun gentage min gamle tese: Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Jeg _afskyr_ udtrykket "godt til prisen". "Dårligt men billigt" er som regel væsentligt mere dækkende. Men de fleste vil selvfølgelig helst lulles ind i en opfattelse af at uanset hvor lidt eller meget man betaler for et produkt, så har man gjort et "godt køb".