Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#159519
Har erkendt at det ikke er ligetil at vurderer billedkvaliteten på et TV i butikken :)

Omvendt synes jeg heller ikke det er nok at læse anmeldelser. Dels fordi jeg (endnu) ikke ved hvordan f.eks. bleeding, backlight scanning og flere af de andre begreber egentlig ser ud. Og følgelig heller ikke hvor meget de betyder for mig.

Betragtningsvinkler er vist ligeud ad landevejen. Og jeg ved at der er flere af de elektroniske billedforbedringsting, (interpolation) jeg absolut ikke bryder mig om.

Der er ikke rigtig nogen af mine venner, der er synderligt TV interesserede, så det ligger ikke lige for at få hjælp her.

Jeg tænker det burde være lærerigt at gå ud i en butik og begynde at lege med billedindstillingerne - konkret at tage udgangspunkt i at følge de første 4 tips i guiden "5 tips til kalibrering af fladskærmen" http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1285931399

Der er en del faktiorer, som trækker i retning af et LED: Jeg er meget følsom overfor støj, så blæserne i et plasma ligger ikke lige for. Derudover har vi ofte en del sollys i stuen, også selvom vi trækker gardinerne for. Det lave strømforbrug er ikke altafgørende, men ville dog være et plus. Så jeg kunne tænke mig at tage ud og se på et Sharp LE831.

Jeg er ude efter et TV med et ægte og naturligt billede. Primært 2D film, men også standard TV. Er i tvivl om hvorvidt et LCD/LED kan se ægte nok ud til min smag, idet jeg læste et par indlæg i en anden tråd her på FP, hvor de pågældende generelt ikke fandt LCD/LED særlig ægte. Men kunne som sagt godt tænke mig selv at opleve det...

Lyder det som en gangbar vej, den med de 4 grund kalibrerings ting? Mest tænkt som en læringsvej, men forhåbentlig også til at kunne indkredse nogle modeller. For det er vel først hjemme i egen stue, at man rigtigt kan vurderer det? I fred og ro og i de rigtige belysningsforhold.
Af Peter Schrøder
#159556
Man må sige at du er grundig.. :)
Det med at LCD tv ikke ser naturlige ud, må vist stamme fra år tilbage og også før man fandt ud af at slå de smarte features fra.
At et moderne LCD tv skulle se uægte ud, er det rene sludder.
Det lyder, for mig at se, som om du skal ha' et LCD tv. Det bedste til lyse stuer vil være en mat skærm. Det er vist kun Sony og Philips der laver det efterhånden. Uanset overfladen har et LCD tv dog punch nok til at vise et billede også selv om solen oplyser omgivelserne. Det kniber lidt mere for plasma. Et mat tv har dog, subjektivt vurderet, et dårligere sortniveau end en blank skærm.
Bleeding er et fænomen som følger med kantbelyste LCD tv. Det er simpelthen sjusk under monteringen. Men selv ikke-kantbelyste tv kan have clouding som stammer fra varierende afstand LCD folie og lyskilde imellem. Ingen af delene bør være så udtalt at det er et problem i daglig tv-kigning. Det er det også sjældent..
Jeg tror ikke at du får lov at skrue på tv'ene i forretningen. Så skal du ihvertfald vælge en entusiast-butik med god tid.
Hvis du bor i nærheden, vil jeg gerne vise dig hvad et godt LCD tv kan præstere...
Af Skærmtrolden
#159633
Hej Peter

Tak for respons :)

Tror egentlig du har har ret mht. de ikke er vilde med at man skruer på TV'ene i butikkerne. Jeg var en tur i HiFi Klubben, og begyndte at disable støjreduktion osv. på en Toshiba LED. De sagde ikke noget til det, men kiggede lige en ekstra gang. Jeg fik dog ikke så meget ud af det, for antenne signalet var røget pga. ombygning.

Jeg afbestiller Panasonic VT30 senere idag, jeg har ikke tiltro til de der blæsere. Desuden modsiger de sig selv i klubben: I fredags mente en medarbejder at der nærmest ikke var forskel på VT30 og en LED mht. solskin - men igår mente en anden medarbejder, at det var et stort problem. Hvis jeg købte VT30 hos dem, og syntes blæseren larmede for meget kunne jeg godt returnerer - men ikke få pengene retyur, de kunne bytte til noget andet. Og jeg gider ikke binde mine penge hos dem.

Tror jeg er færdig med butikkerne - de kan lige bruges til at kigge design, fjernbetjeninger og menuer og den slags - men derudover bliver det test og bestille på internettet, så jeg kan prøve hjemme i fred og ro i 14 dage.

Det er et fint tilbud med at se dit TV, tror godt jeg vil se det på et tidspunkt. Har dog temmelig meget at se til i øjeblikket, men vil gerne vende tilbage senere, hvis det er ok? Jeg bor forholdsvis tæt på dig :-)


Mvh.
Thomas