Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Støjproblem - løst hvordan?

Løst ved reparation
Ingen stemmer
0%
Løst ved ombytning (til samme model)
1
11%
Ikke løst - skærmen tilbageleveret
1
11%
Ikke løst - lever med problemet.
3
33%
Har skærmen - men ikke problemet (bekræftet af andre end mig selv)
4
44%
#157431
Jeg købte et 42" Panasonic GT30Y i sidste uge - billede er fantastisk - men blæseren støjer for meget - sidder 3,5 meter fra skærmen og ved almindelig tv-kiggeri ligger der hele tiden en sagte vibrerende brummen i baggrunden. Jeg har læst alle tusind indlæg om problematikken rundt på nettet og kan forstå at nogen der har samme skærme og ikke mener de larmer.

Jeg er interesseret i at finde ud af om der er nogen der har oplevet samme problem, der har fået udbedret støjgenen - eller fået løst problemet ved at få den ombyttet?

Jeg er klar over at det er forskelligt hvordan støj opleves - nogen hører mindre godt end andre, nogen hører ikke samme frekvens som et problem osv. - Her er jeg interesseret i svar fra brugere der konstaterer støjen.
Af Bjarne S
#159046
Er vi kun to der har et af disse.... ?Please..... ;)
Af hkknudsen
#159057
Jeg ved ikke om buzz er noget andet end blæserstøj, men ellers kan du jo kigge her:

http://www.avsforum.com/avs-vb/poll.php ... ollid=7797

På trods af at man kan diskutere hvem det er der bruger tid på disse forums, begrænsede antal svar mm. mener jeg man kan sige at der er en signifikant risiko for uønsket støj ved plasmakøb, ihvertfald for samsung + panasonic.
Af Rommel
#159060
Hvis det er en vibrerende brummen, så er det buzz du snakker om.

Blæseren på G30, lyder mere som en blæser der kører med relativt få omdrejninger.

Ved mig, starter blæseren først efter et par timers tvkiggeri, og de larmer ikke særlig meget.
Har du husket at bruge kalibrerings indstillinger fra testen herinde fra?
Fordi tv'et brummer mere, jo lysere billedet er.


Som der selv står i testene af Panasonic plasma skærmene, så buzzer de alle sammen mere eller mindre.
Jeg ser det ikke som et problem, men buzzen er der som en del af plasma teknologien, og nogen firmaer er bedre til at minimere det end andre.
Af Klonk
#159092
Jeg fik G30y i torsdags og har været rigtig glad for det i dagene efter. Super billedkvalitet og det hele spillede bare.

I dag opdager jeg så pludselig noget støj fra skærmen da jeg sidder og ser fjernsyn. Trykker mute og blæserstøjen er nu meget tydelig, går hen til fjernsynet og lytter bagved. Der er utrolig meget blæserstøj samt den vibrerende summen (Buzz) som i snakker om. Slukker fjernsynet i en halv times tid, og prøver at tænde igen. Den starter op med meget høj blæs hvorefter det tager lidt af og jeg kan også stadig høre Buzz.

Vi sidder ca 3,5 m fra fjernsynet og nu er det fuldstændig ulideligt at se TV. Kan høre det konstant lige meget om det er film, alm tv eller sport. Har brugt THX profilen siden jeg fik tv'et.

Jeg giver det et par dage og ser om det bliver bedre (men det gør det vel næppe??) ellers ryger det retur... Går ud fra reklamationsretten dækker dette?
Det er ikke til at holde ud at høre på!

Nogen der har G30y hvor de ikke kan høre støj? Synes det er et super lækkert fjernsyn og vil være ked af at skulle vælge et andet...
Af Lng
#159093
Jeg overvejer at købe et GT30Y, ikke helt samme model. Men jeg gad godt vide hvor meget støj den model laver. Jeg havde egentlig ikke regnet med at fjernsyn nu til dags havde en blæse installeret. Og hvorfor har de? Og er det kun plasma modeller der har det?
Af Bjarne S
#159107
Klonk: Det er præcist sådan mit 42" GT30Y opfører sig (Byttede det første jeg fik - og det andet jeg købte et andet sted har samme problem)

Rommel: Du skriver at blæserne først starter efter et par timer - er dit et G30? - På mig GT30Y starter blæseren med det samme skærmen tændes. Den kører lidt højere omdrejninger et par sekunder og falder stå lidt.

Jeg er selv meget i tvivl om det er buzz eller støj fra blæseren - jeg hælder til blæseren da det lyder som en blæser der ikke er helt stabil, og dermed skaber resonans i f.eks. kabinet og printplade.
Det skal siges at lyden er konstant - uanset hvor lyst eller mørkt billedet på skærmen er. Jeg går ud fra at det udelukker at det er "buzzing"?
Når jeg er tæt på kan jeg bedst høre det ved at lægge øret til en række huller der er midt på (peger op mod loftet)

Det komiske er at jeg hører det bedst (værst....) når jeg sidder 3,5 meter fra skærmen - sidder jeg 1 meter lige foran høres det mindre. Jeg har prøvet at lægge tæppe under det, hænge tæppe op bagi skærmen uden held.

Jeg var oppe i Panasonic centret hvor jeg fornemmede at han mente jeg var mere eller mindre perfid (Jeg var klar over at det ikke var et lydløst tv inden jeg købte det - men der var ved købet enighed i at det ikke skal være så meget at det generer når man ser normalt tv) - problemet er at man kun hører det når der ikke er noget udenomstøj (trafik støj, nogen der snakker osv - og det er med lyd på udsendelsen..(volume 25-28) - og det er der ikke i butikken når der står 7 plasma skærme tændt ved siden af, radioen kører, kunderne snakker.
Han kunne da godt få dem til at hente det - men jeg skal være opmærksom på at hvis de ikke er enige i at der er et problem så kommer jeg selv til at betale fragt osv og nævnte 1000,-. Kan det passe?

Jeg havde ikke slæbt skærmen med men ville lige høre den udstillings GT30Y de har stående - han foreslår at jeg tager den med op til dem og sammenligner med den de har stående - hvis den lyder som den mener han ikke det er defekt - igen problemet er at jeg ikke ved om man står og lytter på en anden defekt GT30Y da der ikke er støjfrit.

I øvrigt siger han at han aldrig har hørt om støjproblemer på Panasonic plasma skærme?????? (Der synes jeg det blev useriøst - i forhold til hvor mange er har problemer med støj på de skærme og han står som Panasonic expert)

Lng: Hvis du bare er den mindste smule støjfølsom så ville jeg ikke købe skærmen med mindre jeg fik lov at høre den i et lydtæt rum inden.
Problemet er at billedet er fantastisk - men det duer bare ikke når man kan høre en klar summen 3,5 meter fra skærmen.

PS: Jer der stemmer må meget gerne komme med en kommentar - det kunne f.eks. være super hvis den der har fået byttet til et andet hvor problemet ikke er, kunne beskrive hvordan det der nu virker opfører sig.
Af Klonk
#159224
@G30Y ejere

Er der nogen af jer som IKKE kan høre blæserstøj/buzz når I ser fjernsyn?

Er der nogen af jer som IKKE kan høre blæserstøj/buzz når i star bagved fjernsynet og lytter til det?

Mit G30Y bliver helt sikkert returneret, det larmer simpelthen for meget.
Spørgsmålet er så bare om det er fordi det er "defekt" og jeg skal prøve en ny G30Y hvor problemet forhåbentlig ikke er... (hvis det overhovedet kan lade sig gøre?)
Eller om jeg skal have en helt anden model hvor jeg ved der ikke er støj/buzz...
Af Lng
#159428
Jeg har nu her i weekenden kostet rundt med ekspedienter i både Fona, Hifi-klubben Og Bilka.
De må tro jeg har været tosset. Jeg troppede simpelthen op med en (1) øreprop og bad dem om at vende bagsiden ud på de GT30Y modeller de havde stående. og så var det ellers bare at smække øret op til bagsiden og ellers prøve at lytte. Det fungerede klart bedst i Hifi-klubben, der havde et biograf rum uden støj hvor alle andre modeller blev slukket. Jeg har nu besluttet mig for at den smule støj blæserne, i de GT30Y modeller jeg lyttede til, gav var så lavt et jeg godt kan leve med det. Så rykker tættere på GT30Y nu.
Af Mr.DJ
#159434
Har ikke selv nævnte skærm, men bare en (nu) gammel PX80 42" panasonic! Uden blæser! ;-P

Men var jeg blevet meget glad for nævnte skærm og blæser støjen var det eneste der gjorde oplevelsen negativ...ville jeg bare lodde en variabel modstand ind imellem blæseren og forsyningen til den. Så kunne jeg selv justere hvor hurtigt den skulle køre rundt og finde den "ideele" hastighed kontra støj niveau! Bare en ide, til gør-det-selv folket! ;-)

Garantien ryger selvf. ved den slags indgreb, så inden man overvejer den slags, bør man grundigt teste tv'et for andre defekter og nok lige lade det køre i en test-periode så evt. garanti fejl opdages.

Husk at tage stik fra kontakten ud og lad tv'et stå i et døgn, så det bliver afladet inden man kaster sig ud i nævnte operation! Og er man total "grøn" så få en ven til at hjælpe dig! Evt. få dit panasonic værksted til at gøre det for dig! :-)
Af Skærmtrolden
#159448
Ja, men hvor meget kan man sænke blæser hastigheden, uden elektronikken bliver for varm og brænder af ? Og selv om der virker nu, så ligger det måske lige på grænsen og brænder så af på en varm sommerdag...

Hvis man gør sådan noget, er man nød til at have viden om hvor meget køling, der er nødvendig, temperatur grænser etc.
Af VT30 Owner
#159456
Jeg tror ikke du kan få et præcist svar på det, så hvis du ikke kan leve med det må det returneres/sælges. Hvis du derimod er frisk på, at foretage konstruktive ændringer, så skift blæserne ud med nogle der koster mere end 1 kr pr stk som åbenbart er standard i pana'en.

Jeg har selv valgt at leve med støjen (hvilket nogen gange kan være en stor udfordring) og følger spændt med i prisudviklingen af OLED som nok bliver det der giver minimum tilsvarende billedkvalitet uden støj - og så kan jeg jo bruge den gamle VT30'er som emhætte i køkkenet :-)
Af maskus
#159464
VT30 Owner skrev:Jeg tror ikke du kan få et præcist svar på det, så hvis du ikke kan leve med det må det returneres/sælges. Hvis du derimod er frisk på, at foretage konstruktive ændringer, så skift blæserne ud med nogle der koster mere end 1 kr pr stk som åbenbart er standard i pana'en.

Jeg har selv valgt at leve med støjen (hvilket nogen gange kan være en stor udfordring) og følger spændt med i prisudviklingen af OLED som nok bliver det der giver minimum tilsvarende billedkvalitet uden støj - og så kan jeg jo bruge den gamle VT30'er som emhætte i køkkenet :-)
Hvor slemt er det på din skærm? Er på udkig efter en VT30'er, så er lidt nysgerrig...
Af VT30 Owner
#159493
maskus: Jeg kan se i din signatur, at du har en PS3 og sammenlignet med den siger det næsten ingenting ::l jeg tror bedst man kan sammenligne lyden og styrken ved at stikke snuden tæt på en bærbar pc (hvor harddisken ikke kører) - dvs. en svag, men absolut hørbar susen.

Det Bjarne S oplever ligger helt op af min egne oplevelser - jeg besluttede dog at beholde TV'et, da jeg syntes at glæden ved billedkvaliteten langt overstiger støjgenerne :)

Som Bjarne S skriver er der helt sikkert meget forskel på, hvordan støj opleves - konen syntes fx ikke det er noget at tale om - hvis billedkvalitet betyder meget for dig, så syntes jeg du skulle købe det og så være indstillet på at returnere, hvis du er en af dem der bare ikke kan leve med det.