Sæt ting til salg eller efterlys brugte produkter. Flatpanels er ikke ansvarlig for handler, men IP-adresser logges i tilfælde af svindel.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Lng
#158317
Hej alle, forhåbentlig hjælpsomme folk...

I må først og fremmest bære over med at jeg ikke rigtig har fulgt med i udviklingen de sidste mange år... :)

Jeg er nået til et punkt hvor jeg skal have skiftet husalteret, og hvad dertil hører. Mit første, af mange, spørgsmål går egentlig på om det overhovedet er muligt at få bare en smule likvide midler ud af sit gamle udstyr.

Jeg kan se på dba/dgs at der er masser der prøver at sælge alt muligt til meget svingende priser. Men det i sig selv er jo ikke en indikator på at der bliver solgt noget, og om det bliver til den pris der er med i annoncen.

Jeg har fået anbefalet flatpanels af en ven, der menter at der var mange seriøse mennesker, men realistiske ideer om stort set alt indenfor hardware og elektronik.

Jeg ved godt at det ikke er uddybende information om mit udstyr jeg kommer med men er mere ude efter en generel ledetråd i junglen

De tre emner jeg skal prøve lykken med at sælge er:

- Sony 32" KDL-32v2500 Tv
- Sony RDR-HX680 dvd afspiller/optager
- Sony HT-DDW740 Sorround system m. højttalere

Alt fungerer perfekt, er selvfølgelig brugt, men der har aldrig været problemer med nogen af delene og de har aldrig været i stykker.

Jeg håber at nogen vil kunne komme med råd, svar og evt. en vurdering. Jeg er godt klar over at det er gammelt, jeg er bare nysgerrig omkring eventuelle muligheder for salg.

På forhånd tak!
#158364
Lng skrev: - Sony 32" KDL-32v2500 Tv
- Sony RDR-HX680 dvd afspiller/optager
- Sony HT-DDW740 Sorround system m. højttalere
TV: Du får sandsynligvis svært ved at finde en der gider hjælpe dig med at køre det til genbrug, uden at skulle betale for det.
Optager; kun til analog signal: 0,- kr.
Receiver med højttalere: Vil jeg tro kan indbringe omkring 1000,- kr
Du vil stadig kunne bruge receiveren til dit nye tv, omend med nogle begrænsninger.
Af Lng
#158370
Mange tak for svaret der bekræftede mine forestillinger. Dog nævner du ikke noget om afspilleren, men den er måske også lige til skralderen?
Af Lng
#158391
Hov, det gjorde du alligevel. Min fejl. Jeg må lære at læse grundigere...
Af Peter Schrøder
#158449
Lng skrev:Hov, det gjorde du alligevel. Min fejl. Jeg må lære at læse grundigere...
Din afspiller har dog HDMI udgang, så den vil fint kunne bruges til afspilning af DVD'er. Den har også digitale lydudgange, så den vil også kunne bruges til afspilning af musik. Den har stadig ikke nogen handelsværdi men vil kunne indgå i dit nye setup, indtil du mener du skal bruge en blueray afspiller.
Af Jay
#158486
Jeg tror godt du kan være heldig at få 500kr for dit TV.

Det har trods alt HDMI indgang, og vil derfor f.eks. kunne bruges på et børneværelse til at spille Playstation/XBox eller der vil kunne kobles en DVB-T/C Mpeg4 boks til det hvis man vil se TV på det.
Af Lng
#158514
Inden jeg lavede denne post, havde jeg selv en forestilling om at jeg vil kunne få omkring 2000 kr for det hele samlet. Selvom det ikke er pænt at sige havde jeg også regnet med at man kunne være heldig, hvis man havde lidt tålmodighed, at finde nogen der rent faktisk ville give det på dba/dgs.

Jeg vil egentlig gerne af med det hele, da jeg mener jeg snart må ind i det nye årtusind. 12 år for sent er jo ingenting...

Jeg vil gerne være lidt mere minimalistisk med lyden så jeg håber også at kunne komme af med forstærkeren.

Jeg hopper på soundbar-vognen hvis bare jeg kan finde en der har FM tuner også. Eller hvis der er en let måde at få den til at fungere som radio, uden at skulle starte computeren eller tv'et.

Enndnu engang tak for input!
Af Lng
#158902
Er der ingen måde man kan købe en omformer af en slags til optageren så den kan tage digitalt tv?
Af Peter Schrøder
#158923
Lng skrev:Er der ingen måde man kan købe en omformer af en slags til optageren så den kan tage digitalt tv?
Du kan sætte en løs tunerboks foran optageren (Idet jeg formoder at din optager kan optage via scart). Tuneren skal naturligvis også have scart udgang. Har du betalingskanaler, skal den også ha' slot til kort.
Kvaliteten bliver ikke så høj som en egentlig digital optagelse, men kan til gengæld brændes på en dvd, hvis man ønsker det.
Jeg har kun en enkelt gang prøvet at overføre en optagelse fra min Yousee boks til min ældre Sony Harddiskoptager. Det blev udmærket.