Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af tillebeck
#155712
Hej

På købsanbefaling er LW550W, men ikke LW650W. Har det noget i sig?

Har læst at eneste forskel i store træk er 100Hz vs. 200Hz og at 200Hz bør slåes fra, så det alligevel bliver til 100Hz.

Men ud over det med Hz skulle processoren også være hurtigere i 650'eren. Er det så alligevel blevet til det dårligere, så 550'eren foretrækkes (siden kun den er på anbefalingslisten)?

Jeg skal hente en 42LW650W d. 27. dec, men det kan sikkert godt blive lavet om til LW550W, hvis der er grund til det. Prisen er stort set den samme.

Hilsen Anders
Af Karizma
#158348
Hej Anders.

Jeg skriver nu til dig, da jeg også selv overvejer et af de to skærme som du skriver.
Hvilken model har du købt og sørelse?
Hvilke positive erfaringer har du med tv'et?
Hvilke negative erfaringer har du med tv'et?
Et tv du vil anbefale eller fraråde andre?
Brugeravatar
Af edinger
#158349
Skærmene på anbefalingslisten udmærker sig ved et godt pris/kvalitetsforhold. Der er derfor flere gode skærme, som ikke findes på listen.

Hvis LW550W i al væsentlighed matcher LW650W, er dét nok forklaringen på, at LW550W findes på listen, mens der ikke er blevet plads til LW650W. For hvorfor betale overpris for en tilsvarende model?

Herudover er det i sagens natur ikke alle skærme, som er blevet testet.
Af Karizma
#158353
Tak for svaret edinger :)

Jeg købte et UE46D8005 i udsalg slutningen af sidste måned.
Jeg var så glad og lykkelig da jeg var en af de heldige der købte det til 9999. Men det varede ikke længe.
Da jeg kom hjem var der 2 pletter på øverste venstre hjørne af skærmen (de var der også selvom tv'et var slukket).
Uden at returnere det i samme øjeblik valgte jeg at beholde tv'et i 2 dage, hvor jeg kunne teste det igennem om det skulle være et nyt af samme model.
Desværre oplevede jeg også som mange andre beskriver her på siden meget ujævnt belysning (også efter kalibrering).
Jeg var så ked af det fordi prisen var super for et rigtig lækkert design 46" led med tab og 2 briller.
Jeg var sikker på at jeg ikke kunne finde så godt tilbud igen efter at have leveret det retur.
Håbede på at kunne finde et LG LW650W på tilbud. Men kan godt se det ser ret sort ud.
Der er ikke mange forhandlere der har det på lager og vi er snart helt færdig med januarudsalget.
Desværre står jeg stadig uden et tv :(
Jeg vidste seriøst ikke det ville være så svært at finde et godt tv i januar måned til en ok pris.
Ved godt der har været nogle plasma modeller, men vil helst have et led.
Snart kommer nye modeller og priserne bliver selvfølgelig tornhøje på de nye.
Så kan jeg igen vente til næste års januar udsalg.
Hvor længe kan man blive ved :(
Brugeravatar
Af edinger
#158356
Ja, det er ærgerligt, at der skal være så mange problemer med LED-belyste LCD-skærme.

Plug-and-play finder jeg selv utrolig tiltalende ved LCD-teknologien. I modsætning til plasma, som i højere grad skal nurses.

Så længe valget dog står mellem to onder – ujævnt lys (og slør) ELLER glorier – er det dog for mig svært at vælge andet end plasma.

Det kunne du jo overveje som en alternativ mulighed.
Af jones31
#158367
Du kan købe 47lw650w i elgiganten til ca 9500, kommer snart på lager, 7 par 3d briller.

Eller overvej lillebroen til samsung 8005, den der hedder ue46d6757 med 3 par briller.
Af Karizma
#158374
9500 har prisen altid været på 47LW650W.
Jeg havde håbet på at det vil falde i pris denne måned, men kan godt se at jeg venter forgæves...
Af jones31
#158428
Karizma skrev:9500 har prisen altid været på 47LW650W.
Jeg havde håbet på at det vil falde i pris denne måned, men kan godt se at jeg venter forgæves...

Gør de nok først slutningen af feb eller i marts, inden de nye modeller kommer og der er heller ikke nok tilgang til norden af 47lw650w, så tror ikke det bliver smadret i pris.

Hvad med sharp lc46le831 tror jeg nok den hedder, kan fåes til 8999.