Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#155859
Hej,

Dette er min første post her på forummet i lang tid, så sig endelig til, hvis der er noget, jeg skal uddybe for at kunne få brugbare svar.

Sagen er den, at jeg skal koble min PS3 op med et halvgammelt Sony Bravia-tv. Det er dog HD Ready, så vidt jeg husker. Der er én HDMI-indgang, som jeg har puttet kablet i. Den er så koblet sammen med PS3'en derigennem. Begge er tændt, men når jeg har tændt PS3'en og går over på HDMI6 (den eneste indstilling til det), sker der intet. Der er bare sort skærm. Eller der står noget i hjørnerne, men det er bare info om indstillingen.

Jeg har prøvet at slukke PS3'en, mens jeg er på kanalen, og så er det lige som om, der kommer en kort reaktion på skærmen — lydniveauet ændres mm. Det er lidt svært at forklare. I øvrigt kan jeg godt slukke PS3'en ved at gøre det med joysticket — uden at kunne se skærmbilledet. Der er altså en eller anden forbindelse, men jeg kan bare ikke lige se skærmbilledet.

Nogen med en idé om, hvad jeg kan gøre? Jeg har prøvet at ændre i alle mulige settings... indtil videre uden held.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,

Mikkel
#155862
Måske dette kan hjælpe;

Flytning af din PlayStation 3 til et andet tv

PlayStation 3 husker de skærmindstillinger, du indtaster. Hvis du skal flytte din PS3 mellem et SD-tv og et HD-tv, får du måske vist en blank skærm. Nulstil din PlayStation 3 for at gå tilbage til standardindstillingen til SD-tv på følgende måde: Sluk for PlayStation 3-systemet, og tryk derefter på power-knappen og hold den nede i ca. 5 sekunder, indtil du hører et bip. Du kan derefter bruge Settings (Indstillinger) i XMB til at konfigurere dine skærmindstillinger manuelt.

Fra:
http://dk.playstation.com/ps3/support/g ... ng-til-tv/