Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#155793
Hej gutter

Jeg opdagede igår på mit nye tv fra elgiganten.dk, en plasma, Samsung ps51d8005, at den konstant har en lille rød prik ved lyse billeder, kan også ses ved mørkere billede, hvor prikken så er noget mørkere.

Jeg fik tv'et leveret d. 15. December.

Spørgsmålet er hvad gør jeg? Jeg går udfra, at man kan levere det tilbage, da tv'et ikke er som det skal være, men elgiganten.dk har den allerede udsolgt og de har den kun på lager i Slagelse. Hvad gør Samsung, hvis man ringer til dem?? Mon de bytter med det samme eller prøver de at reparere fejlen?

Jeg er bange for en reperation, da fjernsynet ellers er tiptop, ingen buzz osv.

Håber i kan give mig et godt råd eller dele jeres erfaringer.


Mvh DinGo
Af Chaui
#155798
Tag den op med Elgiganten. Samsung's prestige service er jeg ret sikker på ikke vil bytte.

Elgiganten kører vel også med 30 dages returret hvis ikke man er tilfreds ?
Af jng
#155799
Chaui skrev:Tag den op med Elgiganten. Samsung's prestige service er jeg ret sikker på ikke vil bytte.

Elgiganten kører vel også med 30 dages returret hvis ikke man er tilfreds ?
Nej.
Brugeravatar
Af MigSelv
#155802
Du har 14 dages returret ved køb i El-Giganten, så senest den 29 december skal dit køb returneres.
Dette gælder også for køb, foretaget i en butik.
Af DinGo
#155808
Returretten gælder fra den 16. så jeg har til den 30 december.

jeg skrev denne mail til elgiganten:

Hej

Jeg ringer til jer d. 27. december, men sender alligevel lige denne kontaktformular:

Den 15. december i år (2011) fik jeg leveret mit nye plasma tv, Samsung PS51D8005, købt fra elgiganten.dk.

Desværre så opdagede jeg i går, at ved lyse billeder er der en rød prik i højre side på skærmen. Prikken kan også ses ved mørkere billeder, men der fremstår prikken noget mørkere end rød. Det er hamrende irriterende når man ser film og tv.

Det må vel være en død- eller en pixelfejl???

Jeg har jo 14 dages returret, men jeg er mere interesseret i en ombytning, da jeg ellers synes tv'et har et flot billede. Jeg er ikke interesseret i en reparation, da tv'et er nyt og bør ikke fremstå med en væsentlig fejl i billedet med prikken. Desudenn er jeg bange for kommende riser, eller en uønsket buzz, som tv'et ikke har, men som andre klager over, f.eks. i en test fra flatpanels.dk

Dog kan jeg se i allerede har den udsolgt igen og da det er mit eneste tv, ja, så har jeg et problem, hvis jeg skal levere det tilbage også vente på at i levere et nyt.

Hvad gør jeg/vi?

Hvis jeg nu bliver nødt til returnere den til jer og få pengene tilbage, så jeg kan købe et nyt et andet sted, så vil jeg selvfølgelig levere den tilbage i samme kasse som jeg fik den i. En kasse som var våd uden på, da jeg fik den af jeres fragtmænd. Indholdet var dog ikke vådt.

Hvis det skal leveres tilbage, så vil dette blive gjort i jeres varehus i FIELDS.
Af DinGo
#155825
Hvad betyder dette sådan helt præcis:



"Det er en betingelse for returretten, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog den i."

Jeg har jo pakket alt ud og samlet brillerne og sat foden på. Pakken til brillerne er smidt ud og det samme er brusanvisningen til selve foden.

Har det mon en betydning ved returretten?
Af Omfufu
#155827
Samsung har da en nul tollerence politik overfor pixel fejl.

Kontakt dem, og du vil højest sandsynligt få ombyttet panelet.

Glem at kontakte elgiganten da det er spild af tid, kontakt samsung Danmark direkte :)


Det samme skete for en af mine venner, dog med en led skærm, som ikke kunne vise sort/mørk, den lyste kun blå.

Han får i hvert fald ombyttet panelet af en teknikker, hjemme hos ham selv d.28 dec

Jeg kan måske lige tilføje du kan prøve at køre en breackin dvd til plasma skærme, i sjældne tilfælde kan de efter at være præsset lidt, blive aktiveret.
Men er du høflig mv når du taler med samsung og fortæller du har prøvet med din stres test mv, er jeg sikker på de vil komme og udskifte panelet, 8000 serien er trodsalt deres "top model"
Af DinGo
#155833
den nultolerance politik du skriver om, kan jeg ikke finde på samsungs hjemmeside.

Jeg er ikke interesseret i at få noget skiftet ud, da jeg er bange for at der pludselig opstår et anset problem, en summen eller noget andet. Mener der var en tråd om en der havde købt en d7005 i plasma og havde fået skiftet vidst nok panelet, og der kom der vidst også andre problemer efterfølgende
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#155834
Hvad har du så af alternativer, hvis du ikke vil have nye reservedele og ikke vil vente på et nyt? Pixelfejl kan ikke rettes uden at skifte hele panelet. Som jeg ser det er eneste udvej at leve med fejlen.
Af DinGo
#155837
Leve med fejlen, det kan jeg ikke. Så må jeg jo håbe de tager den retur og jeg så kan købe den et andet sted.
Af Omfufu
#155840
Prøv nu at ringe til dem så snart det er alm hverdag og tal med dem.

Når jeg skriver de vil skifte panelet er det selve skærmen, resten af TVet beholder du.

Det er eneste løsning du har i henhold til det du skriver at du er glad for ingen plasma støj, eller din strømforsyning larmer, og derved gerne vil beholde det. Det er ikke Glaspladerne i dit tv der lamer, og det er der dit problem ligger med døde pixels eller pixelfejl.

Du fejer altså samtlige forslag af banen før du har undersøgt sagen eller talt med samsung.

Undskyld jeg måske kan lyde lidt tvær, men lige nu føler jeg du spilder alles tid.

Byt dit tv, eller lev med det


Eller ring til samsung supporten selv
Af DinGo
#155841
Ok, tak for svar.

Ja, har bare brugt lang tid på at finde det rette tv og nu hvor jeg har en velfirtjent ferie, så sker dette. Hvis ikke det har betydning for resten af tv'et, at få skifte panelet, så er det jo ikke noget problem.

Man er vel en lille bitch i ny og næ ;)

Fortsat god jul til alle
Af DinGo
#156305
En update:

Elgiganten foreslog en ombytning, dvs. de kommer og henter og levere et nyt tv d. 17. januar.

Jeg har også 14 dages returret på det nye.

Så, alles gut! :)
Af Omfufu
#156460
En lille update med hensyn til min vens tv.

Der kom ganske rigtigt en teknikker ud til ham 28.dec, desværre havde han taget et sort panel med, og da min vens tv er den hvide model lavede de en aftale om at komme igen i løbet af jan.

Men pointen er, at samsung uden problemer ombytter panelet ved pixelfejl.

tvet var et ue46d6715 købt i hifi-klubben.

Jeg ved dog ikke om det forholder sig anderledes med plasma, men det tvivler jeg på.

Godt nytår til alle :)