Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#151703
Før jeg besluttede mig, overvejede jeg D8005 i både LED (55") med Galaxy Tab fjernbetjening og D8005 i plasma (64"), begge til cirka 18,5k i pris. Jeg overvejede også en Panasonic VT30 plasma i 55".

Valget faldt dog på en 59" D7005 plasma (PS59D7005) til 13k, da jeg mente jeg ville få mest for pengene her. Det er trods alt lidt hårdt for pengepungen at give 5k mere for 5" ekstra, en webbrowser, skype og et andet design (hvor jeg faktisk slet ikke bryder mig om foden på D8000 serien, men det er jo en smagssag).

Desværre følger der ikke en THX billedprofil med til Samsung'erne som der gør til bl.a. Panasonic VT30, så jeg er lidt på herrens mark mht. indstilling. Jeg kan forstå at "Film" profilen skulle være den der som udgangspunkt er bedst, dog at den har lidt hang til det rødlige, men det kan man nok justere sig ud af.

Generelt er jeg meget imponeret over skærmen og Smart Hub, det fungerer ret godt det hele. Har dog ikke forsøgt mig med unblock-us.com og Netflix endnu.

Det med "input lag" og dårligere billedkvalitet i "game mode" er slet ikke noget jeg har bemærket, ingen af delene faktisk. Når Modern Warfare 3 kommer i næste uge, og skulle det ske jeg bemærker "input lag" med den, så må jeg jo skifte til "game mode" hvor input lag skulle være reduceret væsentligt.

De 2 største ulemper jeg har fundet hidtil:

1) USB optagelse virker ikke med HDMI kilder. Det er lidt nedtur når TV signalet kommer ind via en fiber-boks, og man slet ikke bruger antennestikket til noget. Jeg havde lidt svært ved at få bekræftet det er tilfældet, fandt faktisk kun en enkelt dansker på baboom.dk (mener jeg det var) der skrev at Smart TV kun kan optage på USB fra TV tuneren.

2) Buzzing lyden fra skærmen er noget højere end jeg havde forventet. Jeg håber lidt på at det aftager efterhånden som den bliver "brændt til" de næste 100-200 timer, som jeg har læst kan lade sig gøre. Ellers må jeg prøve at få fat i Samsungs onsite garanti og se om de kan komme og gøre noget ved den.

Men TV og PS3 på en 59" i 3 meters afstand er altså noget sjovere end 42", så det kan godt anbefales :D
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#151704
Sangizer skrev: 1) USB optagelse virker ikke med HDMI kilder. Det er lidt nedtur når TV signalet kommer ind via en fiber-boks, og man slet ikke bruger antennestikket til noget. Jeg havde lidt svært ved at få bekræftet det er tilfældet, fandt faktisk kun en enkelt dansker på baboom.dk (mener jeg det var) der skrev at Smart TV kun kan optage på USB fra TV tuneren.
Det gælder for alle mærkers modeller. Der kan kun optages fra de indbyggede Tv-tunere, og alle udsendelser bliver "krypteret" så de kun kan afspilles på det samme Tv. Det er simpelthen en rettighedssag.


Film-profilen burde give dig det mest præcise billede, men ja, den kan have en tendens til at være lidt for rødlig. Husk dog også på, at den korrekte gengivelse af video som udgangspunkt er lidt mere rødlig end man ser på de fleste Tv i dag, som i 99 % af tilfældene er for blålige.
Af Sangizer
#151708
De kunne godt have skrevet det lidt tydeligt et sted at USB optagning kun virker med indbygget tuner så, synes jeg :) Synes heller ikke det står i e-manualen.

Men det vil også være fint nok for mig at indholdet kun kan afspilles på TV'et igen - var aldrig meningen at skulle koble disken fra og se det andre steder. Det var bare smart at kunne bruge Samsung's USB optager når den nu er der, fremfor at man skal betale kabelselskabet ekstra for at få en TV boks der kan gøre det.
Af ZanZan
#151713
Hvor slemt er den buzzing?
Af Sangizer
#151714
ZanZan skrev:Hvor slemt er den buzzing?
Det er svært at forklare. Det ændrer sig tydeligvis efter hvad der vises på skærmen, lysstyrke osv.

Ud fra Samsung's artikel om det:
http://ars.samsung.com/customer/usa/jsp ... 6&PROD_ID=
- så er det nok lige før min skærm er indenfor tolerancerne (jeg har dog kun testet ved 10ft (3 meter), da jeg ikke kan komme helt ud på de 15ft (4,5m) som de også skriver).

Men når man læser reviews om plasma skærme og de skriver at man kan høre buzzing indenfor et par meter af skærmen og ellers ikke når der er lyd på, så synes jeg min virker til at være højere. Jeg sidder ca 3 meter væk fra den og hvis man ser nyhederne og de bare snakker normalt, så kan man godt fornemme lyden, eller hvis der er et stille øjeblik i en udsendelse, så hører man den også.

Men, med det sagt, så har de 2 andre der har set skærmen, kun bemærket det fordi jeg nævnte det, få minutter efter der kom liv i skærmen første gang - og det gjorde jeg jo fordi jeg havde læst om det :) Nu har jeg bestemt mig for ikke at nævne noget overfor de næste par personer der ser den, og så se om de reagerer på det.

Strømledningen til den er desværre ret kort, så jeg har ikke nogen stikkontakt i væggen jeg kan sætte den i, uden forlængerkabel/stikdåse, hvis det evt. gør nogen forskel.
Af Sangizer
#151775
Efter skærmen har været i gang en dags tid, synes jeg faktisk buzzing lyden er blevet mindre. Jeg tror ikke jeg har vænnet mig til det, tror måske nærmere at den er faldet til et lavere niveau.

Før overvejede jeg om man skulle få samsungs prestige service ud og kigge på den, men nu hælder jeg næsten mere til at lade være, for med det her niveau så er det ikke irriterende.
Af Nero
#151776
hvordan er sortnivået på denne i mørkt rom? en annen eier av ps51d7005 her inne meldte at hans sortnivå var ret dårlig, så jeg lurer på om det er noen forskjell på størrelsene med henhold til dette?
Af Sangizer
#151779
Nero skrev:hvordan er sortnivået på denne i mørkt rom? en annen eier av ps51d7005 her inne meldte at hans sortnivå var ret dårlig, så jeg lurer på om det er noen forskjell på størrelsene med henhold til dette?
For mig at se, så er det ganske udmærket. Men jeg er heller ikke A/V expert :)

Synes jeg læste i nogle anmeldelser at sortniveauet var bedre på det større panel, men om det var PSxxD7005 eller 8005, kan jeg altså ikke huske.
Af ZanZan
#151780
Panelerne på 7005 og 8005 er vist ens.
Af quele
#151785
læste en anden gut brokke sig over 3D'en, har du fået afprøvet det?

hvad med PS3 gaming og Blueray, kører det godt?
Af Sangizer
#151786
quele skrev:læste en anden gut brokke sig over 3D'en, har du fået afprøvet det?

hvad med PS3 gaming og Blueray, kører det godt?
Jeg har lige købt 3D briller, så det prøver jeg nok i aften. Men efter de reviews jeg kunne læse, så skulle den have ret god 3D, måske overgået af D8005 af en eller anden årsag (hvis jeg ikke husker forkert), men vist ikke helt på niveau med VT30 (igen, hvis jeg ikke husker forkert).

Blu-ray har jeg ikke prøvet, men PS3 gaming fejler ingenting, har spillet lidt demoer, NFS The Run, Duke Nukem, Fifa 12. Men det vigtigste er jo om COD MW3 virker på den, og den kommer jo først om en uges tid :)
Af Maestroelite
#151789
Tillykke med din nye skærm.

Med fare for at ødelægge noget for dig, kunne jeg så ikke få dig til at checke mit seneste indlæg i http://flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=23416 og se om dit Samsung testbillede ser "normalt" ud?

Hvis du er bange for at finde fejl som du egentlig ikke kunne se, så lad være 8)
Af Sangizer
#151791
Maestroelite skrev:Tillykke med din nye skærm.

Med fare for at ødelægge noget for dig, kunne jeg så ikke få dig til at checke mit seneste indlæg i http://flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=23416 og se om dit Samsung testbillede ser "normalt" ud?

Hvis du er bange for at finde fejl som du egentlig ikke kunne se, så lad være 8)
Hvis det er pixel fejl du tænker på, så har jeg ikke bemærket nogen. Jeg har kun prøvet "rulleren" i et par sekunder, men jeg har haft den til at stå og vise "burn-in images slideshow" en 6 timer igår og det samme idag, plus skærmen også blev brugt hele aftenen til tv/ps3. Og jeg har som sagt ikke set nogen pixelfejl, og de bude da være til at spotte når hele skærmen er hvid, grå, sort, rød, grøn osv. som det slideshow laver.

Det du også skriver med buzzer til sidst i din tråd, går ud fra det er mig du hentyder til mht. buzz lyden er blevet lavere efter lidt brug - og ja, det synes jeg faktisk den er. Jeg har endnu ikke haft andre mennesker forbi og se skærmen, så har ikke haft mulighed for at se om de har reageret på nogen buzz lyde, men umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at gøre mere ved det, medmindre det bliver værre.

Efter at have læst reviews hvor de nævner buzzing, har jeg også været lidt nervøs for om hunden eventuelt ville være genereret af det, men ikke spor, der bliver snorket igennem i stuen ligeså meget som alle andre dage.
Af quele
#151792
Okay, TheSleeper har ellers skrevet følgende om PS59D7005
PS59D7005

Billede TV : GREAT

Billede PC : GREAT

Billede PS3 : GREAT

Black levels : GREAT

White levels : BAD (hvid er grå)

3D : BAD . Jeg har til dato aldrig set så uskarpt et billede i 3D som på denne skærm. jeg har prøvet alle settings jeg kan finde og intet gør billedet skarpt. 3D dybden er genial, men hele billedet ser "Washed out" ud. Dette gør det meget svært for mig, da UE55D8005 havde et helt FANTASTISK billede i 3D. Jeg troede ikke PS59D70005 vil performe så dårligt i forhold til UE55D8005 i 3D delen ?. Jeg afspiller mine film fra en DLNA server og ikke en Blueray afspiller, men det har aldrig været et problem på andre skærme.

Cinema Smooth : kan ikke aktiveres uden en blueray afspiller ? WTF. Det er da en nedtur der vil noget, da "Cinema Smooth" giver skarphed og detalje til bevægende billeder ISÆR i film :0( IM SAD, VERY SAD

TV billeder er ikke flydende / Film er ikke flydende

PC er meget flydende og et utrolig flot billede / PS3 er flydende og et utrolig flot billede.

Hvis jeg ikke kan få 3D delen til at virke ordentligt må jeg sige pengene er rigtig dårligt givet ud på denne skærm SUK !