Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af JPDueholm
#151492
Hej folkens!..

Jeg indkøbte for et halvt år siden en ny computer, og sammen med denne en forholdsvis billig BenQ 24" LED skærm. Forærede i samme omgang min gamle 24" Samsung skærm væk til en kammerat med tanken, at den nye skærm kunne udkonkurrere min 2 år gamle Samsung skærm.. MEN! Jeg fik en lang næse.

Vi satte os selvfølgelig i LAN, hyggegamede lidt WoW og FPS spil. Farverne på min gamle, og nu ikke længere min, Samsung skærm var væsentligt flottere og min nye BenQ skærm imponerede ikke synderligt. :s

Jeg står nu i den situation at jeg igen skal ud og have mig en ny skærm. Farverne skal denne gang være i højsædet! Billedet skal eddersparkme være flot at se, og farverne skal være lige i skabet. Derfor har jeg sat snuden op efter et IPS panel, hvilket er jeg ikke helt klar over.

Jeg bruger primært min computer til at surfe og skrive, spiller lidt WoW i ny og næ, FPS bliver det også til. Battlefield 3 skal straffes godt og grundigt når jeg får tid til dette. Men på noget højere plan spiller jeg ikke..

Men jeg skal altså have en ordentligt skærm!

Jeg tænker:
24"
IPS-Panel af en eller anden art.
Pris: 2500-3400. Jeg vil helst ikke længere op, og vil helst ikke købe for billigt denne gang...
Kvalitet og farver er i højsædet.

Nogen anbefalinger?
Og fortsat god søndag.

Mvh.
JP :)
Af Mysen
#151493
Tag et kig på de sidste 3 monitortests herinde, 1 fra Eizo og 2 fra Dell. De har alle IPS-panel, god farvegengivelse og Topanbefaling herfra.
Og så passer priserne vist ok til dit budget.
Af JPDueholm
#151494
Ja de får fine ord med på vejen, desværre er det kun 2412M som er 24".

Jeg hænger mig bare i eIPS panelet og ord som "prisbilligt" da jeg ikke har lyst til at købe for billigt igen. O_O

Men skal jeg overhovedet bekymre mig om dette?
Har også et godt øje til Dells U2410 model, her er problematikken bare at skærmen er fra 09 - Og mon der så er noget nyt på vej om hjørnet?
Brugeravatar
Af azrael
#151932
Der er en god grund til, at U2412M ikke erstatter, men supplerer U2410.

Selvom U2412M er god og endda rigtig god, så er U2410 på de fleste, men ikke alle, punkter en bedre skærm. Panelet i U2412M har 6 bit + AFRC, der kan vise 16,2 millioner farver vha. dithering, hvor panelet i U2410 har 8 bit + AFRC og kan vise over 1 milliard farver. Godt nok også med dithering, men grundet de 8 bit kan panelet faktisk vise de normale 16,7 millioner farver uden dithering. Og så skal den interne 12 bit LUT da også lige nævnes.

Dithering skulle for øvrigt i teorien medføre dårligere billedkvalitet (farvekvalitet), men de færreste mennesker vil nogensinde bemærke det. Faktisk var det først lang tid efter den tidligere U2311H model kom på gaden, at man fandt ud af, at panelet "kun" var 6 bit + AFRC og ikke 8 bit, og dette også kun fordi man fandt det nævnt i panelets specifikationer.

Derudover anvender U2410 et såkaldt "wide gamut color" backlight, der kan vise et meget større farverum som f.eks. Adobe RGB. Dette er både en fordel og en ulempe. Fordelen består i, at farver virker ekstremt mættede, endda overmættede. Det kan se flot ud, men det er altså ikke de "rigtige" farver, der vises. Typisk viser de fleste skærme, inkl. U2412M, farver i sRGB farverummet. Det kan U2410 også, men kun emuleret.

U2410 har også et par andre fordele, nemlig flere tilslutninger, samt indbygget kortlæser. Og så kommer den prækalibreret fra fabrikken. Det skal man dog heller ikke hæfte sig for meget ved, da kalibreringen drifter over tid og heller ikke er optimal til at begynde med. Apropos kalibrering, så har netop U2410 en akilleshæl lige her idet brugerindstillingerne til kalibreringsformål ikke virker.

Omvendt har U2412M nogle andre fordele. Skærmen er f.eks. hurtigere end U2410, hvilket måske er interessant, hvis man gamer meget. Desuden er den en hel del mere strømbesparende grundt LED backlight. Sidstnævnte betyder for øvrigt også, at der ikke er den lidt trælse opvarmningstid før billedet vises som det skal med den rigtige lysstyrke etc.

Og så skal man jo ikke glemme, at U2412M kun koster 2/3 af en U2410, og kan man få sig selv til at købe en U2312HM med 16:9 sideforhold, så kan man endda købe to for det samme som én U2410 koster.

U2410 ser til gengæld, efter min personlige mening, meget kønnere ud end de nye Uxx12 modeller. Men smag er jo som bekendt forskellig.

IPS paneler er generelt rigtigt gode. De har gode farver, rigtig god vinkeluafhængighed og er relativt hurtige. De har dog generelt to ulemper. De kan ikke vise dybt sort og stort set samtlige skærme med IPS paneler har en coating, der kan virke lidt "snavset" ved lyse farver. eIPS er for øvrigt ikke en særligt "billig" IPS variant, men en ny måde at lave IPS paneler på, der gør at lyset fra backlightet kan skinne mere uhindret igennem, hvilket bl.a. sænker strømforbruget. At de så åbenbart også har vist sig at være lidt billigere at producere er blot en bonus.

Måske var det dog værd at kigge på en skærm med VA panel? De har også god vinkeluafhængighed, omend ikke helt på højde med IPS. Farverne er også rigtigt gode og måske endda en tand bedre end ved IPS og så kan de vise et godt dybt sort. Dog er der som altid ikke kun lys uden skygge, idet VA paneler er noget mere langsomme og har større tendens til at vise slør.
Af JPDueholm
#151939
Jeg takker for det meget gode og uddybende indlæg.

Jeg endte med at købe en U2410, som jeg sidder og kigger på mens jeg skriver dette indlæg. Er du vimmer mand det er kvalitet for pengene. Jeg sidder til LAN, og resten af bandens skærme bliver da spist til morgenmad af U2410'en.

Har spillet en del Battlefield 3, med 2 x GTX 560Ti grafikkort og så på Ultra. Det ser virkeligt godt ud.

Hvilke instillinger vil i anbefale at jeg bruger skærmen med? Jeg har indtil videre sat farveprofilen til sRGB.

Og hold da op, bare den måde menuen er lavet på.. MUMS. :D
Brugeravatar
Af azrael
#151975
Ja, jeg tror ikke, at du bliver ked af dit køb, og dit seneste indlæg ser ud til at give mig ret. :)

God fornøjelse med skærmen!

Prøv at kigge forbi lagom.nl for at justere skærmens indstillinger. Det er ikke en rigtig kalibrering, men gør du det rigtigt bør resultatet give dig et mere optimalt billede ift. dit/dine grafikkort.
Af donoester
#151979
Altid rart at høre, hvordan tingene flaskede sig :)
Tillykke med skærmen... en stor sag at have under armen til LAN, men det er da lettere end en gammeldags med billedrør :D

Har du testet skærmen godt igennem efterhånden? Er lysfordelingen ved visning af sort billede fin - og ser et hvidt billede ud til at have samme nuance alle steder på skærmen?

Farvemæssigt vil jeg trodsalt anbefale du vælger srgb-profilen, selvom præcisionen kunne være bedre. Det er trodsalt bedre end pangfarver til sådan noget som spil, der ikke tager højde for dette. Nogle spil har deres egen farveprofil, fordi de giver en ønskelig effekt, hvis det ses på en skærm der kører efter srgb.
sRGB-indstillingen medfører en smule tab i kontrast, så det er lidt af en afvejning man må tage.

Benyt evt. indstillinger fra: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1253521464