Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#151463
Hej,

Jeg tænkte på om ikke det er muligt at lave en beregning for hvor tæt man skal sidde på et 42" TV, for at det vil virke som om det er 64"?

Vi sidder ca 3 meter fra et ældre 42" plasma nu, og har kig på at købe noget større. Det skal helst op i 55" for at få tilpas "wow faktor" mht. størrelsen, fremfor bare at gå fra f.eks. 42" til 50". Jeg har kigget meget på Samsung D8005 (LED) og Panasonic VT30, i 55" versioner, men Samsung har nogle lidt trælse ting, bl.a. "input lag" kan jeg forstå. Så jeg er faktisk blevet meget interesseret i plasma versionen af D8005, men den findes dog kun som 51" og 64", og jeg er bange for om 64" evt. kan risikere at blive for stort?

Derfor, burde man ikke kunne "forestille" sig hvordan det er at have et 64" på ca 3 meters afstand, hvis man nu sætter sig tilpas tæt på sit nuværende 42" så det vil give samme fornemmelse?
Af M. Berg
#151478
Hej.

Det lyder lidt bøvlet og flytte sig frem til det passer (om end det da med garanti er muligt).
Kunne du ikke sætte et par stykker tape på væggen, som passer med målene på tv'et? evt. hele rammen med malertape, det kommer nemt af igen...

Mvh.
Af BrianH
#151480
Jo, det er let at beregne, hvis du kan huske din skole-trigonometri.
Af THM
#151481
man skal dog lige huske at selvom man sætter sig tilpas tæt på et 42" vil oplevelsen aldrig blive det samme som et 64" på 3meters afstand.
jeg tror mere på ideen med malertape ;)
Af Ven
#151488
Kravet må være at tv'et skal fylde det samme i synsfeltet.
Hvis d1 og d2 er størrelsen på de to tv'er, dvs. f.eks. d1 = 42 og d2 = 64, og den ønskede afstand til tv'et med størrelsen d2 er L, dvs. hvis man ønsker at sidde f.eks. 3 m fra tv'et på 64", er L = 3, da vil afstanden x man skal sidde fra tv'et med størrelsen d1 være:

x = (d1/d2)*L

og med de angivne værdier:

x = (42/64)*3 = 1,97

dvs. 1,97 m fra et 42" tv bør "opleves" som at sidde 3 m fra et 64" tv.

Man skal være opmærsom på at dette kun gælder selve billedet, og ikke tager højde for at f.eks. rammen på det nære 42" tv vil opfattes større end den på det fjerne 64" tv.
Af Sangizer
#151491
Det var et par gode tips I kom med- og tak for beregningen også, matematik er ikke der jeg var mønsterelev, kan jeg vist godt afsløre :)

Tilfældigvis opdagede jeg faktisk i Bilka idag at de havde både 64" (Samsung D8005 Plasma) og 55" (Samsung D8005 LED) opstillet, så der var mulighed for at få en god oplevelse af begge disse skærme ved siden af hinanden. Størrelsesmæssigt er jeg vild med 64", men billedet virkede lidt bedre (lysere/glossy-agtigt) på LED'eren, men det nok heller ikke til at vide hvordan Bilka har indstillet deres skærme, plus der er meget lys inde i varehuset, ikke ligefrem filmaften-belysning.
Af rkc
#151503
Medmindre man er til det kunstige billede,som tv i bilka er indstillet til at vise,så er 8005 plasma 64" et super tv
Af BrianH
#151506
Jeg får også, at ved 197 cm fylder 42" det samme i synsfeltet som 64" ved 300 cm

Personligt ville jeg nu ikke have lyst til have et 64 tommer tv 3 meter fra min sofa. Men selvfølgelig... hvis man lavede en afdeling at stuen dedikeret til tv, så ok.
Af Sangizer
#151512
BrianH skrev:Personligt ville jeg nu ikke have lyst til have et 64 tommer tv 3 meter fra min sofa. Men selvfølgelig... hvis man lavede en afdeling at stuen dedikeret til tv, så ok.
Kan du uddybe dette? Jeg vil selvfølgelig helst ikke fortryde mit køb :)

Men ellers, jo, den halvdel af stuen hvor sofa og TV er, er jo primært til film og spil. I den anden ende af stuen står spisebordet osv.
Af BrianH
#151515
Jeg synes ikke tv-udsendelserne er i en kvalitet der er god nok til så store skærme (blu-ray , hd-tv og dvd er), men det er mere fordi jeg synes det skæmmer min stue. Har man pladsen er det noget andet...
Brugeravatar
Af bcd
#151521
Sangizer skrev:
bcd skrev:http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1184685511
Ud fra den konkluderer jeg at 64" ikke er for stort til 3 meters afstand, er det korrekt?

Det kan du jo se ved at klikke på de forskellige opløsninger, så ja dine betragtninger er rigtige.

64" kan godt gå til 3 meters afstand selvom det kan virke voldsomt for nogen, du kan faktisk gå helt op i svimlende 76":s hvis i kun ser 1080P materiale
Senest rettet af bcd 30 okt 2011, 23:20, rettet i alt 1 gang.
Af Sangizer
#151522
bcd skrev: 64" kan godt gå til 3 meters afstand selvom det kan virke voldsomt for nogen
Jeg er ikke i tvivl om at 90% af dem der kommer og ser det, vil synes det er for stort - og 90% af de 90%, vil sikkert have ændret mening efter at have set bare én film på det :) Håber jeg da!

Jeg vil lige høre i Bilka hvordan deres returret er - bare hvis nu det viser sig at "input lag" er for slemt til PS3 (spiller ikke så meget, men lidt Call of Duty skal der selvfølgelig være plads til), eller at skærmen ganske enkelt er for stor i stuen.