Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Scandal
#150719
Hej.

Jeg har lige købt et Sony 40 EX720 - dejligt TV.
Denne gang ville jeg ikke spare på ophænget, så jeg har købt et Vogels EFW 8325.

Inden jeg gjorde dette, gik jeg på Vogels hjemmeside og tastede mit TV ind - den skulle være god nok.

... men mine tanker om at "det betaler sig at købe kvalitet", ser desværre ud til at blive gjort til skamme.

Jeg har to problemer:
1) EX720 har stikkene siddende i den ene side, men i midten vertikalt. Det harmonerer ikke så godt med den store plade man skal hænge TVet op på - nogen der har haft lignende problemer?

2) Jeg kan simpelthen ikke få de nederste låsemekanismer til at klikke ordentlig i.. det er som om de ikke kan nå rundt om kanten.
Det betyder at TVet egentlig bare hænger i de øverste hakker - ikke så betryggende med 3 børn i huset.

Problem 1 kan jeg muligvis komme uden om, ved at købe vinklede stik.

Problem 2 ved jeg ikke rigtig ... er det mig, der gør noget forkert? har jeg et defekt produkt?

Feedback modtages med glæde...
Af M1ch43l
#150724
Har du prøvet at udløse låsemekanismen inden du hænger det op? Vogels plejer nu at være ret lækkert at arbejde med.

Stikkene er nok det evige problem. Mærkeligt at man ikke prioriterer at lave tv der kan hænge helt tæt på væggen, når nu der ER muligt???
Af Scandal
#150745
Ja, jeg synes jeg har prøvet alt :((

Jeg har bestilt vinklede HDMI adaptere og en vinklet antennekabel... så må vi se om det kan være der.

Så mangler jeg kun at få sat TVet ordentlig fast på beslaget :s
Af M1ch43l
#150746
Har selv haft det ophæng og man kan, som jeg husker det, ikke gøre noget forkert. Prøv evt at skrue skinnerne af igen og montere dmt på ophænget uden tv. Så kan du jo se om de kan klikke på plads.
Af Scandal
#150750
Det vil jeg prøve.

Når nu jeg har fat i én med kendskab til ophænget:
Er det ikke korrekt at man ikke burde kunne hive beslagene af, uden først at udløse de nederste låse?

Som det er lige nu, skal man bare hive ganske lidt, så klikker de af...
Af M1ch43l
#150760
De burde sidde fast til du udløser "klipsen"

fandt lige brugsforvirringen og tænkte om du måske skulle montere afstandstykker på skinnerne??

Dit tv buer måske en anelse og rammer på det store vandrette beslag. Og kan derved ikke komme helt på plads.
Af Scandal
#150768
Hej Michael.

Tak for input - det vil jeg da straks undersøge når jeg kommer hjem...
Af Scandal
#150935
Hej.

Jeg har nu fået de vinklede stik, og jeg kan nu montere TVet korrekt.

Problemet med at få låst tvet fast til ophænget har jeg også næsten fået løst.
På bagsiden af beslaget, hvor låsemekanismen sidder, er der en lille plade.
Hvis man lige presser den ud, samtidig med man trækker låsemekanismen ned, kan det lade sig gøre at få den låst fast.

Nu er mit eneste problem at det vinklede antennestik, jeg har købt, åbenbart er for dårligt - jeg mister simpelthen signal, især hvis jeg flytter rundt på TVet. !:(
Af M1ch43l
#150941
Har du købt en vinkeladapter? (dårlig løsning) , har du købt et for billigt stik i harald skrald eller har du sjusket lidt med samlingen?
Af Scandal
#150947
til HDMI har jeg købt adaptere. Det ser ud til at virke ok - har ikke oplevet noget udfald eller fnidder i billedet på min PS3 - jeg spillede ca. 3 timer i går :)

til antennesignalet, har jeg købt et billigt hos av-connection.
Jeg har skrevet til dem for at høre om de mener om kablet kan være defekt, eller om kvaliteten simpelthen er for dårlig, når det sidder tæt op og ned ad 2xHDMI, strøm og netværk.
Ellers må jeg vel til lommen igen og købe et af bedre kvalitet...
Af Scandal
#151531
Jeg mangler lige en opsumering for mine problemer.

Det er blevet godt, men ikke perfekt!

Min første problem, var at få ophænget monteret ordentligt.
At få låsemekanismen til at falde i hak, var et spørgsmål om at trykke på bagpladen af låsemekanismen, så den blev presset lidt mere ud.

Jeg monterede beslagene på TVet med et par "spacer-ringe", så jeg fik lidt mere plads.
Det gør at jeg med vinklede stik næsten kan have TVet hængende korrekt.
Jeg blev nødt til at købet noget meget dyrt antennekabel (200,- for 2 meter), da det første jeg købte med vinklede stik ikke var godt nok (29,- for 2½ meter :) )
Desværre var stikkene på det dyre kabel lidt større.
Nu kan jeg lige præcis ikke klikke skærmen i ophænget i den side, hvor stikkene er... heldigvis går det fint i den anden side.

Kort status:
* TVet hænger ikke så tæt på vægen/beslaget som var målet
* TVet er kun låst fast til beslaget i den ene side (men det virker solidt nok)
* Signal af enhver slags virker 100% nu
* Jeg kunne ikke bruge eksisterende kabler, da det var nødvendigt med vinklede kabler - ekstraudgift ca. 400,-

Derfor vil jeg IKKE anbefale Vogels 8325 (og sikker også andre) til TV, hvor stikkene sidder placeret i midten, vertikalt - i dette tilfælde SONY KDL-40EX720.

Tak for sparring til at få løst mine problemer (med TVet ;))