Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#149379
Hejsa

Efter anbefaling har jeg købt Dell U2312HM til lidt spil og grafisk arbejde, og den er super lækker. Jeg har læst anmeldelsen af den flere gange (altså den her på siden), og den er for det første rigtigt god. I den anmeldelse står der også noget om, hvordan testeren har kaliberet den.

Jeg har taget samme indstillinger, som der er brugt i den test - er det "de rigtige"?

Vh
Christian
#149456
Christian Bundgaard skrev:Jeg har taget samme indstillinger, som der er brugt i den test - er det "de rigtige"?
Det er nok så tæt du kommer, uden en egentlig kalibrering.
Af Christian Bundgaard
#149457
Hvad er en "egentligt kalibrering"? :) Jeg forstod kalibrering som om, at det var at indstille den.
Af Morty
#149935
Du kan jo eventuelt hive en ordbog frem; men i denne kontekst betyder kalibrering cirka at "indstille skærmen til at følge en anerkendt standard".

Med "egentlig kalibrering" menes en rigtig kalibrering af din skærm via kalibrerings-hardware og -software.

I brede træk: Kalibrerings-softwaren viser en given farve, den tilhørende eksterne hwardware-sensor måler hvad skærmen reelt viser, og eventuelle afvigelser fra det ønskede beregnes så der kan korrigeres for dem. Du kan få et indtryk af processen ved hurtigt at se denne igennem:
http://www.youtube.com/watch?v=ick60tk4yok

Årsagen til at lave en individuel kalibrering er at der er små forskelle fra eksemplar til eksemplar inden for samme produkt- / produktions-serie. Derfor er det kun ved en individuel kalibrering af din egen skærm at du kan udnytte dens potentiale 100%.

Men, på den anden side, omkostningerne og besværet skal også stå mål med udbyttet, og være fornuftige ifht skærmens pris. Jeg selv har valgt ikke at kalibrere min egen U2412, og der er de færreste hjemme-brugere som kalibrerer, eller overhovedet ved hvad det er. Hvis du bruger Flatpanels kalibrerings resultat fra deres eksemplar, så har du sikkert fået 90%+ af udbyttet, og det med et absolut minimum af besvær.
Senest rettet af Morty 11 okt 2011, 20:50, rettet i alt 1 gang.
Af Christian Bundgaard
#149937
Okay mange tak. Den har i hvert fald et godt billede ;)